Helsinki-kvintetten The Holy udgiver fængende art rock konceptalbum om tragedien ved at vokse op på bøhlandet i Finland indspillet på åstedet i en gammel landsbyskole i Tyrväntö, Hattula. Resultatet svinger i kvalitet undervejs, men når overordnet et højt niveau.
Glæden ved livet og ved kærligheden bobler næsten over i det sprudlende og legesyge ottende album fra amerikanske Dirty Projectors.
Stuart A. Staples, frontmand i Tindersticks, giver på Arrhythmia en opvisning i kunstnerisk nødvendighed på et album, der kræver en vis portion tålmodighed af lytteren.
Wide Awake er den plade, som Parquet Courts ikke nødvendigvis havde behøvet at lave. Newyorkernes sjette studiealbum er stort set en skuffende oplevelse fra start til slut, hvilket bestemt ikke pynter på kvartettens ellers flotte bagkatalog.
Det norske art-pop-band Pom Poko skabte en lille fest på en forblæst Rising-scene, med deres mange rytmeskift og små skæve guitarakkorder.
Sort Sol kombinerer på imponerende vis deres lyst til at være avantgarde og lave sensuelle popsange. Det resulterer i det mest ambitiøse, storladne og gennemførte danske værk, Undertoners anmelder længe har hørt.
Viet Cong hiver dig ud af dine forårs dagdrømmerier – de rumsterer der, hvor du normalt nynner sorgløse melodier, og vikler dem ind i støj. Men det er umuligt at blive vred, for de debuterer med syv dynamiske numre, der tager sig selv seriøst og kommer dig ved.
