Grizzly Bear dykker på deres tredje album ned i et stille virvar af menneskeligt mørke og instrumentel kompleksitet. Det er en gribende, smuk og forførende oplevelse, der er blandt årets bedste.
Tag - artpop
Deerhoof: Offend Maggie
Der er sket noget med Deerhoof. De har fået noget presseopmærksomhed, og nu går de i en retning, hvor det er muligt at få mere. De er stadig outreret avantgardepop a la Animal Collective, men de er blevet lidt pænere i kanten. Alligevel synger Matsuzaki stadig lige legende og naivt, og det bliver aldrig dårligt.
Menomena: Friend and Foe
Trioen fra Portland skaber på deres tredje album et collageværk med et hav af særegne detaljer. Virkemidlerne er blandt andet saxofon, klokkespil samt et hjemmelavet computerprogram med navnet 'Deeler', og den eksperimenterende indierock/pop er overvejende interessant og underfundig.
Differnet: Collapsing Universe
Den svenske kvartet er på sit tredje album mere tilgængelige end nogen sinde. Det betyder dog ikke, at deres dekonstruerede, ret følelseskolde synthpop kaster hit efter hit af sig. Derimod lyder musikken som et soundtrack til clubbing anno informationssamfundets sammenbrud.
Jennifer Gentle: The Midnight Room
På The Midnight Room fortsætter italienske Jennifer Gentle deres anarkistiske stormløb mod konventionel sangskrivning med Syd Barrett som den store ledestjerne. Der er der kommet et afvekslende og underholdende, men også lidt enerverende psychpop-album ud af.
Speaker Bite Me: Action Painting
Med Action Painting er et af Danmarks mest særegne bands tilbage. Speaker Bite Me tager afsked med støjrocken og serverer i stedet skæv collagepop, der låner citater fra hele musikhistorien, men som igennem kreative og overrumplende kompositioner ophæves til at være sit helt eget mesterstykke.
Clap Your Hands Say Yeah: Some Loud Thunder
I stedet for at gøre det forventelige og skrive flere sange i den energisk smittende stil, som gav dem stor succes med debuten, er Clap Your Hands Say Yeah gået i en mere eksperimenterende retning. Det har resulteret i en meget ujævn plade, der svinger mellem det rædselsfulde og det medrivende.
Chin Up Chin Up: This Harness Can’t Ride Anything
De er et frustrerende popband at være i stue med, for de spiller ikke popmusik. I stedet trawler Chin Up Chin Up deres sange igennem, som var de på jagt efter den guldrandede artpopsang. Højt at flyve, dybt at falde – og Chin Up Chin Up lander i middelmådighedens marker.
Pit Er Pat: Pyramids
Med elektrisk piano, bas og trommer skaber Chicago-baserede Pit Er Pat skrøbelig og legende popmusik med jazzede elementer. Trioens lydbillede er særdeles kærkomment, mens det endnu kniber med at skabe mindeværdigt melodimateriale.
Amstrong: Lack of You
Danske Amstrong lægger på deres tredje plade mere tryk på det traditionelle rockudtryk. Sangene er umiddelbare, men lyduniverset er stadig fyldigt og har plads til skæve indfald. Omkvædene lader imidlertid meget tilbage at ønske.
Rufus Wainwright: Want Two
Rufus Wainwrights verden er eventyrlig og tilsat lige dele sex, synd, drama, kærlighed og kabaret. Det går ikke stille for sig, når Rufus udfolder sig. Og godt det samme - han er helt ubestridt en af nutidens mest kreative, spændende og talentfulde kunstnere.
Bunky: Born to Be a Motorcycle
En klon af mange forskellige musikalske indfaldsvinkler udgør grundstammen på Bunkys debutplade med elementer fra både punk og twee-pop. Ind imellem er det svært at holde rede på sangene, men det fungerer virkelig godt på en sær, smittende og crazy måde.
Chin Up Chin Up: We Should Have Never Lived Like We Were Skyscrapers
En særegen blanding af sløv, dansabel og underspillet excentrisk artpop. Kan du lide at danse til tonerne af noget, der også fordrer et højtryk i tankevirksomheden? I så fald skal du tage med op på hustagene og mærke vindens sus.
Under Byen: Det er mig der holder træerne sammen
2002's mest originale plade. Basta.
Piano Magic: Writers Without Homes
Glen Johnsons kunstnerkollektiv leverer en laaaangstrakt, stillestående plade, der ikke rigtig har noget musikalsk indhold inde bag de intellektuelle spilfægterier.
The Flaming Lips: Yoshimi Battles the Pink Robots
Værsgo at danse, synge, skråle - hvem andre end Flaming Lips er så dygtige til at gøre verden til et bedre sted?