Efter et anonymt liv som musikalsk lejesvend for andre har Thomas White skabt sit første soloalbum, hvor han selv har spillet alle instrumenter, arrangeret, indspillet og produceret.
Der er efterhånden blevet skrevet tusindvis af sider om Brian Eno og hans indflydelsesrige katalog. Og det er bestemt ingen tilfældighed, for igennem hans nu snart 40-årige karriere har Eno …
Dirty Projectors’ indtagende og udfordrende toner havde ved koncertens halvvejsmærke opslugt hele området omkring Odeon, selvom publikum lige skulle have tid til at se newyorkerne an.
1. juli går det for alvor løs på Roskilde Festival. Undertoner giver et bud på, hvad der er værd at se på festivalens førstedag.
Annasaid er – ud over et glimrende navn til et band – groovy(!) bas, tempotrommer og en lyd, der er forbløffende tæt på meget andet.
En ep – hvorfor? Skal man virkelig nøjes med forretten, når man nu både vil have hovedret og dessert? Tja, åbenbart. Jeg har det lidt svært med disse minialbums, men det skal ikke overskygge det faktum, at Figurines har rimelig godt styr på paragrafferne.
Lali Puna er en sær lille sangfugl. Genert og krævende og samtidig fuldt ud tilgængelig. Og giver man sig tid til at komme helt ind under fjerene på den lille musikant, finder man noget, man ikke finder andre steder.
»Jo tak, jeg vil da gerne have lidt mere af Crystal Antlers’ patenterede indierock.«
Ung psychrock-duo imponerer på deres andet udspil med store klanglandskaber og en snigende melankoli.
Under Byen forsvandt ind i deres støjende og shoegazende postrock og tog punks og pensionister med sig, så kun musikkens grusomme skønhed stod tilbage.
Nu kan du vinde lydsporet til din gymnasiefest. Hvis du ikke går på gymnasiet, kan du lade som om.
Kiss Kiss Kiss spiller up-tempo-rock med elektroniske elementer og synthet 80′er-feel, der holder langt hen ad vejen. Dog kunne bandet med fordel udforske andre aspekter end ‘full-throttle, gang i den’-registret.
Roskilde Festival har trukket tre amerikanske indie-navne op af deres store sombrero, der har begejstret Undertoner-redaktionen i løbet af det sidste år. Vi smiler bredt ved tanken om sommer.
Vi fyrer endnu en lynkonkurrence af til de hurtige. Denne gang til en koncert med det uforudsigelige Ulver i Pumpehuset.
Herzog, Seneca, Homer og Sartre er bare et udpluk af inspiratonskilderne på Konstantin Groppers andet album – en teksttung udgivelse om den lange vej til stoisk frihed. Men endnu vigtigere: en melodiøs, interessant og dejlig plade.
Som dråber, der triller i ensomhedens hav, er Jesus seneste plade, Infinity, en meditation over ensomheden.
Så er den her! Undertoners liste over de bedste plader fra 2009. Men inden følger et lille blik på årets tendenser…
Så er sidste omgang plader, vi overså i 2009, klar, og vi er dermed meget tæt på at offentliggøre vores årsliste for 2009. I mellemtiden kan du opdage disse plader…
Musik er en ultimativ måde at kigge ind i nogens hjerne på. Tyondai Braxton har efter alt at dømme en stor hjerne. Om man bliver forbløffet, inspireret eller bare skidestresset over at høre på sådan noget larm, er op til den enkelte.
Støjende og eksperimenterende noiserock, der er uendeligt fascinerende. Men det er ikke for sarte sjæle.
Tom Waits trakterer med liveperler fra sin “Glitter and Doom”-tour. Det er blevet til et velfungerende dobbeltalbum, der både byder på sørøverløjer, fængende ballader og veloplagt komik.
I Got You on Tape har siden debuten udviklet deres musik til at gøre et overvældende og medrivende indtryk live. Det var hovedsageligt dét, man bed mærke i ved torsdagens koncert, der ikke desto mindre var skæmmet af lidt lydmæssig knas.
Indtryk fra barndommens ferieture bearbejdes og danner baggrund for et særegent konceptalbum baseret på en tur i Disney World. Nu venter vi på den danske kunstner, der kan sætte barndommens oplevelser i Legoland i perspektiv.
Jeg føntørrede håret, tog ghettoblasteren på skulderen og rejste tilbage til 80’erne; her stødte jeg på et af de bedste argumenter mod synspunktet om, at dette var lortemusikkens årti.
Richard Youngs har endnu en gang flyttet sin minimalisme et andet sted hen og har med ordrepetitioner lavet noget så fængende, at det nærmest kan kaldes ‘pop’.
