Tag - artrock

Singlr

Hvad lyttede vi til – 2021

Det var så det. 2021 er (mestendels) ovre, og skal man kigge tilbage på det forgangne kalenderår i musikbranchen, har det været en historie om kollektivt at genfinde sig selv og hinanden.

Plader

Julia Stone: Sixty Summers

Med St. Vincents fodaftryk plantet solidt midt i albummet skifter australske Julia Stone kurs på sit nye, tredje soloalbum. Det er artpop, storbycruise og rastløs, hektisk kærlighedsrørelse der er på spil. Var der tyndet lidt ud i numrene, havde der været tale om en sand joyride; som det er nu, er der for meget kedeligt fyldstof på albummet.

Plader

HMLTD: West of Eden

Engelske HMLTD roder i deres rytmeboks og bagkatalog af inspirationer og overrasker med et arsenal af forskellige soniske udtryk, som på én gang imponerer men samtidig også efterlader lytteren lettere forvirret og desværre noget uforløst.

Plader

School of X: Interpretations of Destiny

Københavnske School of X følger den fremragende EP Destiny op med en næsten lige så stærk EP, hvor otte musikalske venner fortolker nogle af sangene. Det spænder lige fra klassisk guitar over doven strandstemning til dystopisk paranoia.

Årets bedste plader

2010’ernes bedste udenlandske plader: 40-31

Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: I denne omgang kommer Frank, Anderson og Kendrick med hvert deres bud på hiphop i internationalt format anno 2016-17, Polly Jean tager på inspirationstur i Kosovo og Afghanistan, og Damon debuterer endelig som solokunstner.

Plader

Queen Zee: s.t.

I en klassisk dragt af punk, glam og queer leverer Queen Zee en overbevisende tour de Force gennem en verden af stoffer, sex og køn på bare lidt over en halv time. Det Liverpool baserede band mestrer deres virkemidler til fulde; albummet stritter af ideer og opfindsomhed.

Plader

Ed Wood Jr: The Home Electrical

Den elektroniske mathrock-duo fra Frankrig fremviser et hav af rodede og kaotiske arrangementer, der med smukke og unikke skæringer stikker i hver sin retning, dog uden helt at smelte sammen til et helstøbt mesterværk.

Plader

Radiohead: A Moon Shaped Pool

Radiohead har begået et smerteligt smukt niende album, der forener næsten stillestående og progressive udtryk i et organisk hele. Ved nærmere gennemlytning når en række af numrene højder, der understreger Radioheads stadige kvaliteter.

Plader

Poliça: United Crushers

Poliça har efter tre års pause, en fødsel og en masse politisk vrede udgivet deres album nummer tre. En plade der ifølge bandet selv er navngivet efter hjembyen, Minneapolis ofte graffitimalede facader med det påtrykte opråb: United Crushers. Pladen er skrevet i frustration mod USA's ulighed og udvikling. En demonstration af et tungt lyrisk univers, der ikke desto mindre indeholder mange iørefaldende popmelodier.

Plader

Jarboe and Helen Money: s.t.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at de to mørkekvinder, Jarboe & Helen Money, har haft de bedste intentioner om at lave et kulsort og tungt mastodontalbum - en forening af de to kunstneres evner. Desværre for Jarboe og Money er det ikke intentioner, men lyd der i sidste ende udgør et album.

Plader

Wild Beasts: Present Tense

Individets udfordringer og samfundets forfald udstilles ligeligt på Wild Beasts' seneste udspil, der byder på et mere synthbaseret og elektronisk univers. Et kritisk spejl af dystre fortællinger og forførende popindslag.

Plader

Warpaint: s.t.

Det er lyden af en sexet undergang, der strømmer fra Warpaints andet og eponyme album, hvor gruppens bedøvende artrock blandes med elementer af bl.a. triphop og dreampop. Dystert og dragende, men også en tand for sløret og uforløst.

Plader

Mark Lanegan & Duke Garwood: Black Pudding

Mark Lanegan er atter klar med et spændende samarbejde. Den snart 50-årige dunkle crooner har nu den britiske multiinstrumentalist Duke Garwood som co-pilot på Black Pudding. Lanegans havdybe, vibrerende stemme suppleres elegant af Garwoods guitarspil, der på en og samme tid er skramlende upræcist og drømmende tight.

Plader

Midas Fall: Wilderness

Engelske Midas Fall er på gaden med deres andet studiealbum, som opfølger på den anmelderroste debut fra 2010. Wilderness rammer meget af stemningen fra forgængeren, selvom den aldrig kommer helt op at ringe.

Plader

Swans: The Seer

Seneste udspil fra Swans er en to timer lang maratonudgivelse, som på én gang er et galt og genialt værk, der afbilder newyorkerorkesteret som en helt igennem original og gennemført gruppe kunstnere.

Plader

Yeasayer: Fragrant World

Yeasayer har tidligere bevist, at de er et omskifteligt band, der formår at følge tidens musikalske tendenser meget minutiøst. Spørgsmålet er, om de på deres tredje udgivelse, Fragrant World, endnu en gang kan tilpasse sig og samtidig bibeholde den lyd, der skiller dem fra mængden.

Plader

Dirty Projectors: Swing Lo Magellan

Kompositionerne er endnu en gang i højsædet på Dirty Projectors' opfølger til det mesterlige Bitte Orca. Tilgangen til musikken er blevet enklere, dog uden at miste den kendetegnende, næsten maniske tilgang til opbygning, nedbrydning og skift i deres enorme musikalske spekter.

Plader

Son Lux: We Are Rising

På bare 28 dage har Ryan Lott alias Son Lux og hans stærkt besatte band skabt et stort orkestreret mesterværk, der spænder fra dreampop til kompositionsmusik.

Nyheder

Deerhoof til Pop Revo

Den århusianske musikfestival Pop Revo har netop meddelt, at de amerikansk/japanske artrockers og anmelderdarlings Deerhoof spiller til festivalen. Ud over Deerhoof får festivalen, som sidste år bød på en fantastisk koncert med Caribou, blandt andre også besøg af Owen Pallet og danske Thulebasen. Deerhoof, med den karismatiske, japanskfødte forsangerinde Satomi Matsuzaki i front, udgiver 24. januar albummet Deerhoof vs. Evil, som vi inden for en overskuelig fremtid selvfølgelig anmelder her på siden. Pop Revo løber af stablen den 29.-30. april på Voxhall, og du kan læse meget mere om festivalen og de optrædende her!