Tag - artrock

Plader

Radiohead: A Moon Shaped Pool

Radiohead har begået et smerteligt smukt niende album, der forener næsten stillestående og progressive udtryk i et organisk hele. Ved nærmere gennemlytning når en række af numrene højder, der understreger Radioheads stadige kvaliteter.

Plader

Poliça: United Crushers

Poliça har efter tre års pause, en fødsel og en masse politisk vrede udgivet deres album nummer tre. En plade der ifølge bandet selv er navngivet efter hjembyen, Minneapolis ofte graffitimalede facader med det påtrykte opråb: United Crushers. Pladen er skrevet i frustration mod USA's ulighed og udvikling. En demonstration af et tungt lyrisk univers, der ikke desto mindre indeholder mange iørefaldende popmelodier.

Plader

Jarboe and Helen Money: s.t.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at de to mørkekvinder, Jarboe & Helen Money, har haft de bedste intentioner om at lave et kulsort og tungt mastodontalbum - en forening af de to kunstneres evner. Desværre for Jarboe og Money er det ikke intentioner, men lyd der i sidste ende udgør et album.

Plader

Wild Beasts: Present Tense

Individets udfordringer og samfundets forfald udstilles ligeligt på Wild Beasts' seneste udspil, der byder på et mere synthbaseret og elektronisk univers. Et kritisk spejl af dystre fortællinger og forførende popindslag.

Plader

Warpaint: s.t.

Det er lyden af en sexet undergang, der strømmer fra Warpaints andet og eponyme album, hvor gruppens bedøvende artrock blandes med elementer af bl.a. triphop og dreampop. Dystert og dragende, men også en tand for sløret og uforløst.

Plader

Mark Lanegan & Duke Garwood: Black Pudding

Mark Lanegan er atter klar med et spændende samarbejde. Den snart 50-årige dunkle crooner har nu den britiske multiinstrumentalist Duke Garwood som co-pilot på Black Pudding. Lanegans havdybe, vibrerende stemme suppleres elegant af Garwoods guitarspil, der på en og samme tid er skramlende upræcist og drømmende tight.

Plader

Midas Fall: Wilderness

Engelske Midas Fall er på gaden med deres andet studiealbum, som opfølger på den anmelderroste debut fra 2010. Wilderness rammer meget af stemningen fra forgængeren, selvom den aldrig kommer helt op at ringe.

Plader

Swans: The Seer

Seneste udspil fra Swans er en to timer lang maratonudgivelse, som på én gang er et galt og genialt værk, der afbilder newyorkerorkesteret som en helt igennem original og gennemført gruppe kunstnere.

Plader

Yeasayer: Fragrant World

Yeasayer har tidligere bevist, at de er et omskifteligt band, der formår at følge tidens musikalske tendenser meget minutiøst. Spørgsmålet er, om de på deres tredje udgivelse, Fragrant World, endnu en gang kan tilpasse sig og samtidig bibeholde den lyd, der skiller dem fra mængden.

Plader

Dirty Projectors: Swing Lo Magellan

Kompositionerne er endnu en gang i højsædet på Dirty Projectors' opfølger til det mesterlige Bitte Orca. Tilgangen til musikken er blevet enklere, dog uden at miste den kendetegnende, næsten maniske tilgang til opbygning, nedbrydning og skift i deres enorme musikalske spekter.