Tag - artrock

Mark Lanegan er atter klar med et spændende samarbejde. Den snart 50-årige dunkle crooner har nu den britiske multiinstrumentalist Duke Garwood som co-pilot på Black Pudding. Lanegans havdybe, vibrerende stemme suppleres elegant af Garwoods guitarspil, der på en og samme tid er skramlende upræcist og drømmende tight.

Badet i kold LED-belysning og varm fredagssoolnedgang formåede canadiske Suuns aldrig rigtig at komme det fornødne skridt ud over scenekanten. Især en manglende klarhed i lydbilledet var med til kun at holde koncerten på det jævne.

Et af den aarhusianske festivals scoops, det Mercury Prize-vindende britiske band Alt-J, gik på scenen, netop som regnen var begyndt at sile ned. Men Alt-J overvandt de fysiske udfordringer og leverede en overbevisende koncert.

Suuns' andet album er en uinspirerende, banal plade, der fremkalder vores anmelders største frygt: kedsomheden.

Engelske Midas Fall er på gaden med deres andet studiealbum, som opfølger på den anmelderroste debut fra 2010. Wilderness rammer meget af stemningen fra forgængeren, selvom den aldrig kommer helt op at ringe.

Plader

Swans: The Seer

Seneste udspil fra Swans er en to timer lang maratonudgivelse, som på én gang er et galt og genialt værk, der afbilder newyorkerorkesteret som en helt igennem original og gennemført gruppe kunstnere.

Yeasayer har tidligere bevist, at de er et omskifteligt band, der formår at følge tidens musikalske tendenser meget minutiøst. Spørgsmålet er, om de på deres tredje udgivelse, Fragrant World, endnu en gang kan tilpasse sig og samtidig bibeholde den lyd, der skiller dem fra mængden.

Kompositionerne er endnu en gang i højsædet på Dirty Projectors' opfølger til det mesterlige Bitte Orca. Tilgangen til musikken er blevet enklere, dog uden at miste den kendetegnende, næsten maniske tilgang til opbygning, nedbrydning og skift i deres enorme musikalske spekter.

Det trejde fuldlængde album fra Extra Life er ikke helt unden religiøse undertoner, men det er næppe fra denne kant, vi allesammen skal finde frelse.

Porcupine Trees Steven Wilson står endnu en gang på egne ben. Grace for Drowning er i sandhed en alsidig og anbefalingsværdig musikoplevelse fra en alsidig kunstner.

På bare 28 dage har Ryan Lott alias Son Lux og hans stærkt besatte band skabt et stort orkestreret mesterværk, der spænder fra dreampop til kompositionsmusik.

Undertoner havde i weekenden fundet vej til Sejerø ud for Kalundborg. Kun de langsommeste toge og færger når helt herud, men en gratis festival som Sejerø Festival er rigeligt til at lokke bybørnene nærmere. Læs fredagens reportage her.