Tag - avantgarde

Med tilføjelsen af den den bindegale multikunstner Goodiepal og Brooklyn-bandet Capillary Action er programmet for den ottende Pop Revo-festival fuldendt.

Mystiske Holy Table med danske rødder har udgivet en plade. Genremæssigt nærmer de sig det mørkeste ambient, og resultatet er en hudflettende oplevelse, hvor hygge og uhygge mudres sammen og rives op med rode.

Sunspotted er et fremragende album fra den amerikanske trio Heavy Winged. Bandets fortid som doommetallere lader sig ikke fornægte, men pladen varierer let mellem tempofyldt freerock og knugende drone.

Den kære Goodiepal har været i vælten det sidste stykke tid. Især hans krig mod sin tidligere arbejdsgiver Dansk Institut for Elektronisk Musik (DIEM), hvorfra han har stjålet en af verdens dyreste lydeffektcomputere, Eventide H8000FW (eller Sygnok Komputer 1, som Goodiepal har døbt den) , har bragt ham i søgelyset på det sidste, ikke mindst politiets, fordi DIEM selvfølgelig har meldt tyveriet til politiet. Men ellers kan det godt være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, hoved og hale i den sag. Eller nogle andre sager vedrørende Goodiepal. Én ting er i hvert fald sikkert: Han har udgivet en ny plade, som er den første fuldlængde siden Narc Beacon. Ifølge en pressemeddelelse fra Escho er der tretten timers musikalsk guerilla-underholdning på albummet. Pladen bliver udgivet under pseudonymet Gæoudji Sygnok med titlen Mort Aux Vaches Xtra Ekstra, Route 66 Eksperimentet, og som det kan læses på Geiger, så skulle det være en folkegave med 500 kr. mafiapenge i hver udgivelse. Så du kan faktisk tjene penge ved at købe albummet. Hvis du gerne vil se lidt nærmere på det her galehus, er der pladereception nu på onsdag, den 27. oktober i Hullet, Staldgade 21 (det gamle Warehouse9). Herlighederne starter kl. 23. Og ellers kan pladen købes i Eschos netshop.

Der er efterhånden blevet skrevet tusindvis af sider om Brian Eno og hans indflydelsesrige katalog. Og det er bestemt ingen tilfældighed, for igennem hans nu snart 40-årige karriere har Eno om nogen været med til at sætte nye standarder for rocksproget. Fra dagene som androgyn, og hidsigt eksperimenterende, synthtroldmænd i Roxy Music frem til hans legen med verdensmusik, har Brian Eno om nogen lagt grobund for meget af den musik, der bærer mærkatet ‘indie’. Kort sagt, uden hans bidrag til musikhistorien ville en publikation som Undertoner måske ikke have eksisteret! Nu er han så klar med et nyt soloalbum. Det har fået titlen Small Craft on a Milk Sea og er lavet sammen med Jon Hopkins og Leo Abrahams. Det udkommer den 15. november i Europa på Warp og vil blive udgivet digitalt og på cd samt i to overdådige deluxe-udgaver. Til højre ses coveret, og ovre på Enos site findes yderligere detaljer.

Igennem årene har verden set mange eksempler på musikere, der ikke ønsker offentlighedens søgelys. I nyere tid har bl.a. Daft Punk og The Knife været eksponenter for denne holdning, men tilbage i halvfjerdsernes San Francisco var The Residents endnu mere kompromisløse i deres tilgang til at holde deres identitet hemmelig. Den dag i dag kendes ingen af medlemmernes identitet, og gruppen har altid optrådt iført diverse masker. I musikalsk henseende er The Residents lige så kompromisløse som privat. Gruppen har siden deres dannelse excelleret i at blande artrockelementer med elektronisk eksperimenteren og elementer fra avantgarde- og kompositionsmusik. Live komplementeres musikken af et overdådigt sceneshow indeholdende lige dele teater og multimediefremvisning. Da dette års CPH Dox, der løber af stablen fra den 4. til den 14. november, sætter særligt fokus på begrebet ‘visuelle albums’, hvor filmmediet og musikmediet sammensmeltes til en fasttømret enhed, har de amerikanske excentrikere indvilget i at give koncert på Store Vega for at promovere netop dette kunstkoncept. The Residents har tidligere givet koncert i Århus, hvor både anmeldere og publikum blev voldsomt imponeret. Koncerten finder sted den 9. november, og billetter kan købes via Billetlugen.

Live en San Antón har Scratoa! ikke i sinde at lade deres lytter stå på fast grund. De vil provokere og ændre vores opfattelse af lyd og derigennem omdefinere den musikalske skabelsesproces.

Marc Almond påstår måske at Soft Cell var den første synthduo, og ja Vince Clarke ville givetvis hævde det samme om Yazoo, hvis han fik spørgsmålet. Men svaret er desværre, at ingen af de to kender deres musikhistorie godt nok. Den første synthduo er og bliver Suicide. De to medlemmer, Alan Vega og Martin Rev, fandt sammen i midthalvfjerdserne og var en del af New Yorks performance art-scene. Deres lyd var brutal, industriel, primitv, men ikke desto mindre revolutionerende. Martin Rev skabte med sit synthesizer-arsenal voldsomme og uhyggelige synthfigurer, mens Alan Vega med sin kølige og distancerede vokal videreudviklede halvtredsernes seksuelt ladede rock ‘n’ roll-syngestil. På scenen var de endnu mere kompromisløse, og deres koncerter udviklede sig ofte til regulære slagsmål! Suicide var kort og godt ren punk, før punken overhovedet var blevet opfundet, og deres lyd banede vejen for bands såsom Cabaret Voltaire og Throbbing Gristle. Den 27. august har du muligheden for at opleve Suicides kunstterroristiske musik, når duoen lægger vejen forbi Statens Museum for Kunst for at fremføre hele deres selvbetitlede debutalbum fra 1977. Desuden diverterer Trentemøller med et DJ-set som opvarmning, hvor han efter sigende spiller et Suicide-inspireret set. Forneden ses billetpriser. Suicide Fredag den 27. august Statens Museum for Kunst, København K Pris: 299 kr. + gebyr

Plader

Pikara: s.t.

Den svenske halvdel af Susurrus Station, der også slår sine folder i sideprojekterne Zouaves og Dead Cinema, har begået en lille genistreg af et album i krydsfeltet mellem to kontinenter.

Plader

Angel: s.t.

Hvorfor udgiver man freejazz? Det skal vel for helvede opleves live. Eller er der noget, jeg har misforstået?