Tag - avantgarde

Scott Walker siger, at han altid har lange mareridtsdrømme. Og det er svært ikke at tro ham, straks de første toner af The Drift rammer trommehinden. For der er ikke skyggen af kompromis på pladens 10 skæringer, der derimod efterlader én fortvivlet og ude af stand til at forklare, hvad der rent faktisk er sket.

Minimalistisk, praktisk – og delvis god. Tyske Martin Juhl alias Marsen Jules har med Les Fleurs præsteret en underspillet ambient-plade, der veksler mellem medrivende meditation og kølig kedsommelighed.

Læn dig tilbage, indtag en komfortabel position, lad høretelefonerne omslutte en udmattet hjerne, og lad musikken massere den blidt med tonerne fra en underspillet, dragende og forførende plade. Dette er musikterapi på højniveau.

Selv om der er gået 40 år siden deres debut, er det et langtfra udslidt og nedbrudt ensemble, der byder op. Introduction er en interessant udgivelse, men med visse skønhedsfejl – rutinen til trods.

Plader

Battles: EP C/B EP

Medlemmer af Helmet og Tomahawk har søsat Battles, der primært er lastet med eksperimenterende postrock og electronica-elementer. Undervejs bydes der på særdeles interessante numre, men på grund af indslag med mere monotone passager kommer skuden dog ikke helt sikkert i havn.

Plader

Thunderbear: s.t.

Press play. Fem numre og knap en time senere dør musikken ud – til stor ærgrelse, for så er rejsen jo slut? Thunderbears første udspil er i sandhed en rejse. En tour de force gennem musikalske stemningslandskaber og sindstilstande. Sjældent når en plade så langt omkring – med succes.

Plader

APSE: s.t. EP

Melankoli og galskab. Statisk støj og storladne arrangementer. Underfundige krumspring og hyggelige musikalske banaliteter. Den lovende ep, der viser, at Mike Patton ikke har levet forgæves, er en nedtursversion af mr. Bungle og sammenfletter adskillige modsatrettede elementer med succes.

Et åbent sind er den påbudte dress code ved indgangen til Elektronavns afhandling om rationel mystik, der hensætter lytteren i undren og meditation over lydrummets anatomiske gåde.

Hvis du gerne vil føres nænsomt gennem den musik, du hører, skal du gå langt uden om denne særprægede, evigt omskiftelige omgang støj-postjazz. Trio Trashs andet album er yderst interessant, men lige så svært for alvor at holde af. Og titlen er misvisende.

Engelske Icarus vil utroligt gerne være komplekse. Det lykkes til fulde – ja, faktisk er deres electronica så indviklet, at det er vanskeligt at få noget ud af den.

I form af fem blide elektroniske lydeksperimenter viser danske Polarforsker, at han er mere end bare et lovende talent – han er allerede værd at lytte til!

Plader

Tomahawk: Mit Gas

Mit Gas. Tysk for ’med kuldioxid’. Slang for at være loaded på stoffer. En mere velvalgt titel kunne vel ikke være anbragt på Tomahawks seneste udgydelse. Frank Zappa for mobiltelefon-generationen.

boeger