Tag - Baby Woodrose

Danske Baby Woodrose blæste publikum på Avalon bagover, da bandet lørdag nat spillede 70’er-inspireret psykedelisk rock med urimeligt mange guitarsoli og så meget smadder på distortionpedalen, at teltbardunerne var ved at vriste sig fri.

Det er lørdag, og du er kort og godt træt! Du har haft et væld af gode, og sikkert også mindre gode koncertoplevelser, du har en stille susen for ørerne, og du mærker tømmermændene komme snigende. Men du skal ikke give op. Lørdagens musikprogram har meget godt at byde på, og det starter tidligt.

De psykedeliske herrer fra Spids Nøgenhat udkommer i bogform. Her går forfatterne helt tilbage til bandets oprindelse i On Trial og frem til i dag.

Lorenzo Woodrose viser på sit sjette studiealbum med resten af Baby Woodrose-medlemmerne, at tiden også har været brugt på andre projekter. Og det klæder faktisk Third Eye Surgery.

Hallo, du der! Ja, dig. Stop lige med at stirre ind i den der lava-lampe. Jeg har et tip til dig. Ja, medmindre du skal til firmajulefrokost. Nej, ved du hvad, drop det. Det her er vigtigere. På fredag er der nemlig psykedelisk pow wow i Studenterhuset i København med tyske The Blue Angel Lounge og danske The Telstar Sound Drone. »Tyskland!?«, tænker du. »Hvad ved de om syretrip?« I hvert fald nok til at de imponerede Anton Newcombe fra Brian Jonestown Massacre til deres debutkoncert i Berlin i 2009. Faktisk i en sådan grad at han tilbød at hjælpe med produktionen på deres debutalbum, Narcotica, der er ude nu. Sådan blev det. Så hvis du vil høre, hvad der imponerede den kontroversielle herre, så er det bare ind i Studenterhuset nu på fredag den 3. december. Så får du også mulighed for at høre Danmarks syrekonge nr. 1, Lorenzo Woodrose, vende plader. Koncerten er arrangeret af Psychotic Reactions, der er en ny bookinggruppe i København med fokus på psykedeliske koncerter, i samarbejde med Smash! Bang! Pow!. Så kan du godt vende tilbage til lavalampen. Besked slut.«

Studenterhuset i Købmagergade, København, er blevet renoveret, og som det sig hør og bør, når håndværkere har været på besøg, skal der spilles op til dans, når støvet har lagt sig – gerne flere dage i træk. Efter den officielle åbningsfest 30. oktober går der en lille uge, før de rigtig store kanoner køres i stilling til salut. Det sker 6. november kl. 21, når Baby Woodrose og Radio Saigon lægger lyd til festlighederne. Begge bands bør på hver sin måde være i topform. Baby Woodrose i ny sammensætning – Lorenzo Woodrose (vokal, guitar), Kåre Joensen (bas), Mads Saaby (guitar) og Hans Beck (trommer) – er p.t. på turné i Tyskland, så de dukker utvivlsomt op med så meget sammentømret psykedelisk liveenergi, at håndværkerne er nødt til at komme dagen efter og pudse murene af en ekstra gang. Radio Saigon var i foråret i studiet for at indspille gruppens debut-ep, hvoraf tre af numrene udkommer 1. november på en 7″-single hos Bad Afro, så også det line-up, bestående af guitaristen Mauricio Santana fra Chile og sangeren/guitaristen Daniel Christensen, må antages at levere deres garagerock og psych med sleben præcision og overbevisning. Indimellem de to koncerter sørger dj’s fra Club Mau Mau for, at festivitassen holder et behørigt tempo med rock’n’roll, R&B og soul på anlægget. Det koster maksimalt 100 kr. at komme ind, og er du medlem, bliver det fluks en 20’er mindre kostbart. Info: Baby Woodrose & Radio Saigon 6. november 2010, kl. 21.00 Billet: 100 kr. (medlemmer 80 kr.). Intet forsalg.

Så er det ved at være sidste destination for Dragontears. De heltemodige syretrippere har på to albums, senest på Tambourine Freak Machine, taget lyttere ud på psykedeliske trips, som ikke kan anbefales inden en jobsamtale eller en date. Nye bekendtskaber er ikke lige så large overfor, at du spiser borddekorationer, som dine venner er. Den 1. november udsender bandet deres tredje og sidste album, Turn On Tune In Fuck Off!!, hvilket er en lidt småhidsig måde at sige farvel på, men ok for mange syretrips kan selvfølgelig også gøre mennesker lettere irritable og misantropiske. Albummet udkommer både på lp, cd og som download, og med det første oplag på 500 af lp’en medfølger en gratis 7” vinyl single med de eksklusive sange ”Astral Flash” og ”Space Fuck”. Hvis du vil være sikker på at sikre dig dem, er det en god idé at dukke op til pladereceptionen 1. november på Café Svejk på Frederiksberg. Generelt er det en god idé at dukke op på Café Svejk, da de serverer den dejlige, tjekkiske øl Bohemia Regent på fad hver aften. Nå, men hvis det kribler i ørerne efter at høre det nye, kan du høre “No Salvation” og “Time Of No Time” på bandets Myspace og tracklisten ser sådan ud: Two Tongue Talk No Salvation My Friend Time Of No Time William Mennesketvilling

Selvom Lorenzo Woodrose er et stærkt livenavn som en drivende kraft i Baby Woodrose, Dragontears og Spids Nøgenhat, så er han faktisk også en ganske stor oplevelse, når han en sjælden gang spiller solo. Og hvis man ikke har set det før, kan det anbefales at slå vejen forbi Drone Bar på Nørrebro i morgen torsdag den 8. april, hvor han netop spiller et live solosæt kl. 21. Det er ganske gratis, og Fuzz Daddy og Onkel Ralph har endda den fornøjelse at spille spraglet psych før og efter koncerten. Næste gang man kan se Lorenzo med Baby Woodrose bliver i Amager Bio den 7. maj, hvor Highway Child og Thee Attacks varmer op.

Efter en cirkulerende turné gennem Danmark, hvor løjerne blev sparket i gang på Lille Vega vendte Baby Woodrose tilbage til København og stod for et uforligneligt brag, der lover godt for de kommende koncerter i blandt andet Grækenland, Norge og Spanien.

Plader

Baby Woodrose: s.t.

Baby Woodrose kan mangt og meget, men det er især indbegrebet af to genrer: psych- og garagerock. Det viser Lorenzo Woodrose på sit nyeste udspil Baby Woodrose.

Baby Woodrose er gået tilbage til sin oprindelige form, hvor Lorenzo Woodrose er eneste medlem. Således udsender Baby Woodrose nyt album den 14. september, og for at markere en tilbagevenden til udgangspunktet hedder albummet simpelthen bare Baby Woodrose. Allerede nu kan man høre et nyt nummer på Myspace, der lyder dejligt psykedelisk. For at promovere albummet tager Lorenzo på Danmarksturné med et skiftende hold musikere, som bliver formen for Baby Woodrose fremover. De starter ud i Store Vega 12. september og tager derefter turen rundt på Sjælland, Fyn og i Jylland. Allerede på lørdag den 8. august har man mulighed for at høre nogle af de nye numre live, når bandet spiller til Skanderborg-festivalen. Her er resten af live-datoerne: 12.09 – Vega, København 25.09 – Forbrændingen, Albertslund 26.09 – Templet, Lyngby 03.10 – Voxhall, Aarhus + New Deviants 04.10 – Dampf, Frederecia + New Deviants 17.10 – Kulisselageret, Horsens 23.10 – Posten, Odense 30.10 – Fermaten, Herning + New Deviants 31.10 – Studenterhuset, Aalborg + New Deviants

Nyheder

Dragontears live

Det psykedeliske sideprojekt får live-debut   Så er der godt nyt til alle jer, der gerne skal have jeres musik til at lyde som et farverigt kalejdoskop. Det danske sideprojekt Dragontears har nemlig tænkt sig at koncertdebutere officielt på Loppen lørdag den 18. april. Det bliver opvarmning til deres koncert på den hollandske festival Roadburn. Hvis deres sidste album er nogen indikation på, hvad man kan forvente, og mon ikke det er det, så bliver det lange, psykedeliske syrejams nok ikke helt ulig intensitetsniveauet fra sidste års fantastiske koncert med Spids Nøgenhat. Det er i hvert fald fuldstændig samme line-up med Baby Woodrose-drengene og Hobitten og Aron oven i tryllehatten. Bered dig på at blive forført.

Spids Nøgenhat bliver gendannet for at spille live i weekenden Psilocybe semilanceata. Sig det frem for dig. Igen og igen. Yes, baby, Spids Nøgenhat er det mere jordnære danske navn, og de spiller for første gang i lang tid live her i weekenden, og det er ærlig talt ikke til at vide, hvornår det igen bliver svampesæson med så udsøgt en art. Det kommer til at foregå på fredag i Studenterhuset i Aalborg og om lørdagen på Stengade 30. Projektet startede løst helt tilbage i 1993 med Aron og Lorenzo Woodrose fra On Trial, lang tid inden Baby Woodrose blev dannet, der fik lyst til at spille noget psykedelisk folk. Det var dog ikke før år 2000, de endelig fik udgivet En mærkelig kop te, der med sine psykedelisk trippende tekster straks blev en kult-klassiker. Nu er der endelig mulighed for at høre bandet live igen. Line-uppet er som følger: Lorenzo Woodrose, Morten Aron, Henrik “Hobitten” Klitstrøm, Moody Guru og Fuzz Daddy. Så gør dig klar til lidt af et trip.

boeger