Tag - Bjørn Svin

Med 2 Points 5 Step Pets vender Bjørn Christiansen tilbage i studiet. Efter en pause på 9 år fra solokarrieren, der har bragt eminente og altid elektroniske albums, vender Christiansen sin elektroniske snude tilbage i Bjørn Svin-studiet. Her har han skabt en dyster plade, der på fascinerende og udfordrende vis tager lytteren med rundt i den dybe underbevidsthed.  

Strøm Festival har skruet årets spilleplan sammen og indbyder nu til, ja, mer' Strøm. Tilbring din weekend d. 24.-25. august sammen med blandt andre Richie Hawtin, Kenton Slash Demon, Rangleklods og Bjørn Svin, når Enghaveparken omdannes til electronia-territorium.

Den elektroniske musiker Spejderrobot anbefaler en bunke plader til Undertoner og kan i den nærmeste fremtid opleves med militærorkester i Viborg.

Aphex Twin samlede sit publikum i en euforisk rus natten til søndag. Alligevel opstod følelsen af, at han aldrig rigtig var kommet i gang, da han efter halvanden time forlod scenen.

De har kog i den ovre på Rump. I morgen, den 21. oktober, holder de fernisering for “Peter Basse vs. Bjørn Svin” – en udstilling af billedkunstneren Peter Basses malerier, som er inspireret af Bjørn Svins seneste album Browen. Udstillingen består af 12 malerier foruden en unik udgivelse af vinyl-skiven. Udgivelsen er selvfølgelig kun i et begrænset oplag og indeholder fire nummererede tryk fra udstillingen. Et ægte samlerobjekt. Det sker fra 17-21 på det lille værksted/galleri Eclectic på Amerikavej 20A (porten) og kan ses frem til søndag d. 24 oktober. Derudover holder Rump releasefest for Systems nye plade med den yderst korte titel, B. Udover at præsentere pladen og lade System dj’e, har Rump inviteret en masse kunstnere, der har remixet numre fra den nye plade, bl.a. Thomas Knak, Dub Tractor og Rumpistol samt Antony Ryan fra Isan. Hvis du vil høre remixene, kan du gøre det her. Selve albummet kan du høre her. Denne fest går ned på fredag, den 22. oktober, på Stengade fra 20-02. Desuden spiller System live på Musikcaféen i Århus den 29. oktober og dagen efter på Loppen. Så der er masser af mulighed for at få luftet rumpen de næste par dage.

En af dansk electronicas grand old men er tilbage med en plade, der er mørk og alvorlig uden at være voksen på en old måde, og som er god, men uden at være decideret grand.

Elektronisk kultivering i Danmarks nordlige hjørne Skulle du være interesseret i elektronisk musik, befinde dig i Frederikshavn fredag den 3. april og oven i købet ikke have nogen planer for aftenen, så er det værd at svinge forbi Atrap Festival, der i Maskinhallen – i byens centrum – præsenterer en række af Danmarks mest aktuelle kunstnere på den elektroniske scene. For lige i underkanten af 100 kr. bydes der på alt fra lytte-electronica til fest-mash-up i allerhøjeste og mest eksplosive gear. Programmet, der løber fra kl. 20-03, byder bl.a. på Bjørn Svin, Tone og modtagerne af Politikens/iByen-prisen “Årets Håb”, Albertslund Terrorkorps, der skulle være færdige med at udføre de hypnoseeksperimenter, der forhindrede dem i at komme til selve prisoverrækkelsen. Festivalen arrangeres af det regionale spillested Det Musiske Hus, Ungdomsnetværket i Frederikshavn og idéboosterkollektivet Gratis Luft. Det er arrangørernes vision at skabe en årlig elektronisk festival, der appellerer til hele Danmarks nordlige hjørne. Derfor er der indsat en festivalbus fra Aalborg og Hjørring, som vil køre publikummer, der investerer i en festival/bus-billet, til festivalen og sikkert hjem igen. Så vil du kultiveres udi den elektroniske genre, og skulle du befinde dig på Frederikshavns kanter den 3. april, er det oplagt at tilbringe aftenen og natten i Frederikshavns maskinhal.

boeger