Tag - blues

Plader

Young Fathers: Cocoa Sugar

Skotske Young Fathers vil stadig en hel masse, og på Cocoa Sugar lykkedes de med det meste. Blues, gospel, hiphop, triphop og meget mere fusioneres på trioens til dato bedste skive. Den er bare alt for kort.

Plader

Angel Olsen: My Woman

Fra punkede bandplader til skrabet singer/songwriter og nu til flamboyant sangerinde med både iørefaldende melodier og et væld af farver på den musikalske palet. Angel Olsen er godt på vej til at gøre sig fortjent til sammenligning med store kunstnere som Cat Power og PJ Harvey.

Plader

Father John Misty: I Love You, Honeybear

Father John Misty gæster om ganske kort tid Roskilde Festival med sit fuldstændigt fremragende andet album, I Love You, Honeybear. Den flamboyante Misty, der på Fear Fun ellers erklærede sig som værende trussetyv, har nu fundet den eneste ene og træder samtidig i karakter som noget så umoderne som protestsanger. Selvfølgelig ikke på traditionel vis, men med lige dele indføling og sarkasme.

Plader

Alabama Shakes: Sound & Color

Alabama Shakes ryster den musikalske pose og tilføjer deres sydstats-retrorock en nyfunden legelyst. Resultatet er det ujævne, men dog ganske charmerende album Sound & Color med en samling stærke singler.

Plader

Noel Gallagher’s High Flying Birds: Chasing Yesterday

Jeg håber snart, at al den snak om en Oasis-gendannelse vil forstumme og finde hvile til fordel for mere i vente fra Noel Gallagher's High Flying Birds. Det lyder i den grad som om, at Noel Gallagher med Chasing Yesterday atter har fundet den rette musikalske hylde, hvor musen tilsmiler ham, og dermed os, igen.

Plader

Duke Garwood: Heavy Love

Duke Garwoods seneste udspil, Heavy Love, er musik til de sene aftentimer, natten og frem mod det punkt, hvor skumringen sætter ind og tonerne omslutter dig helt og aldeles. »Ingen sjunger blues som Duke Garwood«. I hvert tilfælde få med samme insisterende og fængslende indlevelse!

Plader

Mark Lanegan Band: Phantom Radio

Rockens raspende gravrøst er tilbage med sit mest elektroniske og synthbaserede album til dato. Lanegans evne til at skrive melankolske sange, der i deres forsætlige langsomhed hjemsøger øregangene, er uantastet, men hans flirt med synthpop og new wave er ikke altid overbevisende.

Plader

Mazzy Star: Seasons of Your Day

Folk- og dreampop-duoen Mazzy Star er tilbage med deres blot fjerde album Seasons of Your Day. Og trods en albumpause på 17 år er Mazzy Star stadigvæk Mazzy Star. Befriende og til tider nærværende, men også uvedkommende.

Plader

King Krule: 6 Feet Beneath the Moon

Med en stemme, der rummer lige så meget livserfaring som Tom Waits', og efter adskillige års verseren på alverdens musikblogs udgiver King Krule sit debutalbum i en alder af bare 19 år. En debut, der trods enkelte produktionsmæssige fejlprioriteringer går balancegangen mellem relevans og avantgarde som kun sjældent set før.

Plader

Mark Lanegan & Duke Garwood: Black Pudding

Mark Lanegan er atter klar med et spændende samarbejde. Den snart 50-årige dunkle crooner har nu den britiske multiinstrumentalist Duke Garwood som co-pilot på Black Pudding. Lanegans havdybe, vibrerende stemme suppleres elegant af Garwoods guitarspil, der på en og samme tid er skramlende upræcist og drømmende tight.