Vi fortsætter vores rundtur i de mange genrer, der er repræsenteret på årets Roskilde Festival. I dag kan du læse om fem stensikre højdepunkter, hvis du er en hund efter henholdsvis roots, folk og country, electronica og chillout eller hiphop.
Tag - blues
Poor Billy: Brother Wake Up
Opskriften er klar: Stem instrumenterne en tone ned, og spil røven ud af de stramme sorte jeans. Poor Billy med Karsten Olesen i forgrunden har med Brother Wake Up ramt en stor grad af originalitet i det beskidte og enkle nordicana-udtryk.
Spot Festival 2011, fredag 27.05.11, Aarhus
Undertoner er på Spot Festival, og her kan du læse om nogle af fredagens koncerter - Jenny Wilson & Tensta Gospel Choir, Anna von Hausswolff, Mugison, Vinnie Who og Helsinki Poetry. Nu også Figurines' midnatskoncert!
22-Pistepirkko: Lime Green Delorean
Så er de landet! Det finske kultband 22-Pistepirkko imponerer på deres nye fuldlængde Lime Green Delorean.
Timber Timbre: Creep On Creepin’ On
Timber Timbres fjerde album er et uhyre stilsikkert såvel som uhyggeligt album om kærlighedens mørkeste krinkelkroge, og om hvad den mørke side af kærligheden kan gøre ved mænd, når følelser ikke gengældes, og forelskelse bliver til besættelse.
Spids Nøgenhat, Yemen Blues og Zun Zun Egui til Roskilde
Denne onsdag kan Roskilde Festival føje følgende tre navne til programmet: Spids Nøgenhat, Yemen Blues og Zun Zun Egui.
Cowboy Junkies: Demons – The Nomad Series vol. 2
Vic Chestnutts efterladte americana-sange fortolkes af Cowboy Junkies, hvis kyndige hænder ikke begår vold mod den afdøde.
Earth: A Bureaucratic Desire for Extra-Capsular Extraction
Earths første indspilninger er blevet støvet af, pudset op og lagt frem til bedømmelse 20 år efter, at bandet ændrede metal for evigt.
Cold War Kids: Mine Is Yours
Cold War Kids har mistet meget af den saft og kraft, som tog dem langt på debuten Robbers & Cowards. Skramlet bluespunk er blevet til ensformig stadionrock, som det er hørt før.
U.S. Christmas: Run Thick in the Night
Med lidt hjælp fra alle vennerne kommer det tunge psykedeliske rockband U.S. Christmas godt fra start på deres femte plade, men det stærkt varierede udtryk og den følelsesmæssige dybde er helt deres egen.
Aloe Blacc: Good Things
»How did you get to be so evil, girl?« Aloe Blacc souler sig igennem et helt igennem forrygende album, der får englene til at både synge og græde.
Wildbirds & Peacedrums – stædig nyskabelse
Wildbirds & Peacedrums er stædige, når de har fået en god ide. Og det har de med konceptpladen Rivers, der netop er udkommet. Den handler mest om vand, fortæller Andreas Werliin i sin dagligstue.
Grinderman: 2
Rock Nalle kaldte engang et cover af "Shake, Rattle & Roll" for "Beskidt, sulten & træt". Lige netop sådan har jeg det efter at have lyttet intenst til Grindermans ni nye sange. Og det er fandme en fed fornemmelse.
Black Mountain: Wilderness Heart
Black Mountains tredje udspil lyder i bandets natur stort set som de to foregående. Denne gang er der dog føjet metalrock og heltedyder til repertoiret. Et ikke imponerende værk fra en driftsikker enhed.
Isobel Campbell & Mark Lanegan: Hawk
Isobel Campbell og Mark Lanegan tilfredsstiller lytterens tørst efter nostalgi med deres tredje fælles udspil, og endnu en gang kan man fortabe sig i blues, folk og country spændt ud mellem vokaler af silke og sandpapir.
Fredagsvideo: Blackshaw, Ducktails, Haruko
Festival of Endless Gratitude er i fuld gang. Der er allerede gået to dage, men der er heldigvis stadig tre tilbage, og der skulle, ifølge arrangørerne, stadig være billetter tilbage. Læs om det ustrukturerede koncept i Annas beretning fra festivalens første dag. Der kommer en senere i dag om gårsdagens begivenheder. Hvis du stadig er i tvivl om det er noget for dig, så tjek de nedenstående videoer ud for at få et indtryk af mulighederne på festivalen. Haruko spiller i aften. James Blackshaw spiller lørdag. Ducktails spiller søndag.
RPA & the United Nations of Sound: United Nations of Sound
Det er en slem verden, men frygt ej, Richard Ashcroft er her for at redde os. Med sit nye soloprojekt fejrer han livet, kærligheden og musikken på en plade, hvor teksterne giver halsbrand, og musikken drukner i klichéer.
My Sleeping Karma: Tri
Tag med My Sleeping Karma på groovy, stonerrocket rundrejse i hinduismen.
The Dead Weather: Sea of Cowards
Hvid mands blues, så det driver ned ad væggene. The Dead Weather leger "vellykket supergruppe" med en fremragende plade, hvor den store lyd har lov til at være beskidt og våd, og, tør man sige det ... sexet? Det tør man godt.
Roskilde ‘10: Tinariwen, 02.07.10, Arena
Tinariwen spillede gribende, inspirerende og tålmodig ørkenblues i eftermiddagssolen.