September er smuttet ud af hænderne på os som en regnvåd træstub. Vi kigger tilbage på nogle af højdepunkterne.
Tag - blues
The Drones spiller Vega op
Hvis man er til langsom, indædt bluespunk, så må man ikke snyde sig selv for australske The Drones, der spiller på Lille Vega på lørdag den 3. oktober. Sidste år udgav de det fremragende Havilah-album, og deres første album med den episke titel Wait Long by the River and the Bodies of Your Enemis Will Float by bliver allerede regnet for så meget for en klassiker, at de har spillet det i sin fulde længde til de så populære “Don’t Look Back”-koncerter. Det burde være noget for alle, der er til Nick Cave, men vel at mærke hans gamle band The Birthday Party, der i deres hænder er på valium. Især Gareth Liddiards grødede stemme er værd at lytte til. Desuden får bandet opvarmning af lokale The City Kill, der lige har udgivet deres selvbetitlede album på Red Tape. Og det giver ganske god mening, da der er en oversøisk forbindelse via Matthew Moller, der sjovt nok er australier. Så hvis man er til konfronterende Aussie-rock, er Lille Vega stedet at være på lørdag.
The Village Idiot: Prima Materia
Det er ikke sjovt at være fra Helsingør. Det beviser The Village Idiot, der synger sange om de mørke sider af livet. Selvom ørkenen befinder sig i USA, stammer følelsen af tomhed og ensomhed på Prima Materia direkte fra Kronborg og omegn.
Blitzen Trapper: Black River Killer EP
Amerikanske Blitzen Trapper giver en fornem fremvisning i moderne folkrock.
The Dodos – begrænsningens muligheder
På en varm sommerdag i stegende hede mødte Kim Elgaard Andersen de to herrer, der startede The Dodos, til en samtale om bandets udvikling, udvidelse og deres endeligt.
The Dodos: Time to Die
The Dodos serverer på deres nye album en simpel ret, der er sparsomt smagt til, men til trods for en fortrinsvis god smag, bliver den lidt ensformig i længden.
Califone er begravelsessangere
Så går Califone til filmen. Forsanger Tim Rutili har nemlig lavet en film, der hedder All My Friends Are Funeral Singers, som handler om en spåkone, der bor i et hus med spøgelser ifølge Stereogum. Det er meningen, at filmen skal deltage i nogle filmfestivaller i starten af 2010. Lydsporet bliver naturligt nok lavet af Califone, og planen er, at bandet på sin kommende tour, vil spille til filmen live. Indtil videre er der dog ikke planer om, at det show kommer til Danmark. Men til gengæld udkommer albummet 5. oktober, og nu kan man allerede høre titelsangen, som lyder som typisk Califone. Det vil sige godt. Califone: “Funeral Singers” [audio:]
Joe Henry: Blood From Stars
Ny og gammel musik mødes på Joe Henrys støvede Blood from Stars, der afsøger americana, blues og jazz.
Moby: Wait for Me
Musikkens svar på Marco Pantani har udgivet sin bedste plade i et godt stykke tid, men der er stadig et pænt stykke op til Play. De nye kompositioner kan klart anbefales til en let gang sommer-chillout, men søger man nye tiltag, bliver man skuffet.
Clutch: Strange Cousins from the West
Har du gået i gymnasiet i 1990'erne? Har du haft en skovmandskjorte? Er du vild med rock, metal og blues? Så lyt til denne plade fra Clutch, der vil bringe dig tilbage til en svunden tid. Alle andre bør tage deres forbehold...
Dirty Projectors: Bitte Orca
Der er pandeudvidelser at score på Dirty Projectors' nye album, der let, elegant og særdeles skabet trawler musikhistorien, fra moderne kompositionsmusik til vestafrikansk folk, og former åndedrætsbedøvende artrock.
Lay Low: Farewell Good Night’s Sleep
Sydstaterne i 50’ernes USA; en gruppe mænd med guitarer, en kvinde med rød læbestift og krøller, alle med cowboystøvler og -hatte, der nikker let i takt til kvindens sang. At country heldigvis kan være meget andet og mere end dette, beviser Lay Low.
The Dodos udkommer med ny plade
Roskilde-aktuelle The Dodos kommer til festivalen med kufferten fyldt med nye sange. Ifølge Prefix Magazine har de nemlig været i studiet med Phil Ek (Built to Spill, The Shins) for at indspille opfølgeren til Visitor. Den får den muntre titel Time to Die og bliver udgivet på Frenchkiss Records den 15. september. Ifølge bandet selv har de formået at udvide deres lyd uden at proppe den med et stort orkester, så de holder fast i deres simple, melodiske lyd. Bl.a. har de hyret en vibrafonist, der ifølge guitarist Meric Long er en bedre musiker end ham og trommeslageren til sammen. Dét siger en del, skulle jeg hilse og sige, men det kan man jo konstantere ved selvsyn, når de spiller på årets Roskilde Festival.
Super Furry Animals: Dark Days/Light Years
Super Furry Animals er som altid et broget bekendtskab, der ynder at hugge med arme og ben fra alverdens inspirationskilder. Selvom den røde tråd mangler, er Dark Days/Light Years et legesygt og fængende album.
Gomez: A New Tide
Den gammeltestamentlige symbolik er tydelig både på cover og titel til sjette album fra Gomez. De formår ikke ligefrem at flytte nogen bjerge, men A New Tide er alligevel et ganske fint og holdbart album.
Niepoort: Serpentine
Niepoorts debutplade, Serpentine, er som en endnu ikke flyveklar fugleunge, der takket være enkelte varme, opadgående luftstrømme ikke bliver kvast fuldstændigt i kollisionen med jorden, men daler stille og bliver sikret en konsekvensfri, men hård landing.
Bob Dylan: Together Through Life
Efter tre klasseplader i rap forsøger Bob Dylan sig nu med en mere umiddelbar og intuitiv tilgang til indspilning og sangskrivning. Det har resulteret i Together Through Life, der næsten har visket "Bob Dylan" ud til fordel for en relativt intetsigende bluesformel.
Highway Child: Sanctuary Come
På mange måder leverer Highway Child en rå og tiltalende lyd på deres anden udgivelse, men alligevel falder de gode intentioner til jorden, og man får som lytter fornemmelsen af, at bandet ikke udnytter deres potentiale fuldt ud.
Fredagsvideo: M. Ward og Black Dice
Epilepsi-video og animationsfilm på en gang. Det er virkelig fredag. Yes, jeg er i forårshumør, så I får sgu to fredagsvideoer i dag. Begge fra Roskilde-aktuelle kunstnere. Nu er næsten hele programmet jo offentliggjort. Den første video er fra Black Dice, der lige har udsendt deres nye studiealbum REPO. Videoen garanter epileptiske anfald og rammer faktisk meget godt, hvordan en live-oplevelse er med dem, hvis bare man forestiller sig med mere larm og energi. Nummeret hedder “Glazin” og lover godt for sommerens livekoncert. For så lige at falde lidt ned, så er der en flot 2D/3D-animationsfilm her til M. Wards cover af Buddy Holly-nummeret “Rave On”. Ward har jo altid haft en god fornemmelse for at trække gode numre ind i sin egen bluesfolkede varme, og det er bestemt også lykkedes med det her nummer, hvor Zooey Deschanel medvirker.
Nyt Bob Dylan-album 28. april
Columbia løfter sløret for nyt Dylan-album Direkte fra de efter sigende hemmelige kontorer hos Columbia Records forlyder det nu officielt, at Bob Dylans kommende album har release den 28. april. Det er Dylans første studiealbum siden 2006, og det kommer til at få den umiddelbart retrospektive titel Together Through Life. Albummet er intet mindre end 46. release fra Dylan og skal forsøge at træde i fodsporene fra det ganske succesfulde Modern Times, der gik direkte ind som nummer 1 på Billboards top-200. I 2008 fik Dylan en specialudgave af litteraturprisen Pullitzer, der havde til hensigt at markere hans »profound impact on popular music and American culture, marked by lyrical compositions of extraordinary poetic power.« Det er således i stor spænding, at Undertoner ser frem til at høre, hvilke fortællinger Robert Allen Zimmerman nu har ladet flyde fra fyldepennen.