Tag - blues

Plader

Young People: All at Once

Læn dig tilbage, indtag en komfortabel position, lad høretelefonerne omslutte en udmattet hjerne, og lad musikken massere den blidt med tonerne fra en underspillet, dragende og forførende plade. Dette er musikterapi på højniveau.

Plader

Pieta Brown: In the Cool

Pieta Browns nye plade er ikke dårlig. Men hendes roots-sange lyder bare som noget, man har hørt mange gange før, og Pieta Brown overtrumfer desværre ikke originalerne. De små spartanske guitarsange er både melodiske og iørefaldende, men også lidt kedelige i længden.

Plader

Monoton: Greenwood

Tungt, slæbende og mørkt udspil fra danske Monoton. Humørsygen forbliver uændret på denne anden plade, som på mange måder er en ny start efter forsanger Morten Havns alt for tidlige død i 2003. Med en ny sanger følger Monoton op på debuten.

Plader

Devendra Banhart: Cripple Crow

Devendra Banhart har inviteret en flok musikalske legekammerater med på sin nye plade. Resultatet er et mere psykedelisk rocket album i forhold til de nedtonede, simple blues-numre på de foregående albums. Men det er Banhart ikke blevet mindre sær af.

Plader

Black Rebel Motorcycle Club: Howl

BRMC er det andet store retro-rockband, der foretager et radikalt stilskifte i år. Når det første chok har lagt sig, er det bestemt ikke så slemt som det seneste White Stripes-album, men der er stadig et langt stykke op til fordums styrke.

Plader

MC Hansen Band: Bogrough Junction

MC Hansen Band er noget så sjældent som et dansk country-blues-band, der rent faktisk holder, også selv om man er under 50. Med Bogrough Junction har bandet lavet en solid plade, der dog lige mangler den smukhed, som country-artister andre steder i verden præsterer.

Plader

Magnolia Electric Co.: Trails & Errors

Jason Molinas seneste projekt tilbyder en 72 minutters liveoptagelse fra Belgien, der minder mere om Neil Young end Songs: Ohia. Sangene om kærlighed, de åben vidder og små byer er rockede og langt tungere end tidligere Molina-udgivelser, men det er stadigvæk den rastløse melankoli, der driver værket.

Plader

V/A: Chicago Soul

Soul Jazz Records udgiver den ene solide compilation efter den anden. Sideløbende med selskabets uendelige historie om Jamaicas musikscene og udforskningen af disco- og no wave-scenen i New York søger selskabet tilbage til populærmusikkens rødder: den afro-amerikanske musiktradition.

Plader

Tom Waits: Real Gone

Bare en tur op til toppen af bakken. Så tilsyneladende uskyldigt begynder Tom Waits’ nye album Real Gone. Men før du ved af det, er du hevet med ind i en sælsomme verden, som ud over at være dybt fascinerende er helt og aldeles tidløs. Det er skramlet, det er forvrænget, og det er fremragende.

Plader

The Go: s.t.

The Go genopdager de tidlige halvfjerdseres glam og hård rock og leverer en god omgang elektrisk rock, der giver én lyst til at finde luftguitaren frem igen.