Tag - britpop

Plader

Iceage: Seek Shelter

Et årti inde i karrieren har de danske punkrockere udgivet deres hidtil mest tilgængelige værk. Inspirationen er hentet fra britpop, målet sat mod de større scener, og endnu engang beviser de, at de nok aldrig kommer til at stå stille.

Plader

Blaenavon: That’s Your Lot

Med britpoppede ørehængere sigter engelske Blaenavons ambitiøse debutalbum efter stjernerne og når et godt stykke af vejen. I sidste ende er debuten dog ikke musikalsk alsidig nok til at bære tolv sange.

Plader

Erland & The Carnival: Closing Time

Erland & The Carnival serverer med Closing Time en klichéfyldt blanding af folk- og brit-pop, der er hørt bedre mange gange før. Alle musikalske idéer på albummet er allerede så gennemtestet, at man har svært ved at forstå, hvorfor man egentlig skal lytte til Erland & The Carnival.

Plader

Beady Eye: Be

Beady Eye med selveste Liam Gallagher i front er tilbage med deres andet udspil. Hvad man end har haft af forventninger til denne plade, så bliver de indfriet, hver og én. Det kan såmænd være meget godt, men det kan også være det modsatte.

Plader

Labrador: This Time

Danske Labrador har været i Tyskland for at indspille på båndmaskine og pre-amps og på den måde få den helt rette lyd, men de burde måske i stedet have koncentreret sig om kompositionerne og sammenspillet.

Nyheder

Suede udgiver ny opsamling

Den 1. november udgiver engelske Suede et nyt opsamlingsalbum ved navn The Best of Suede. Det kommende dobbeltalbum består af i alt 35 numre fra bandets lange karriere og omfatter alt lige fra album tracks over til singler og b-sider. Suede blev oprindelig dannet i 1989, men fik dog først et større gennembrud i 1992 med singlerne “The Drowners” og “Metal Mickey”, der med Brett Andersons affekterede syngestil og Bernard Butlers tunge glamrock-riffs trak stærke veksler på bl.a. The Smiths’ romantiske rocksværmerier samt 70’ernes flamboyante glamrock. Suedes musik indevarslede desuden en ny æra i britisk musik, der fik navnet britpop, og som talte bands såsom Oasis, Blur, Pulp, The Verve og Supergrass. Bernard Butler forlod imidlertid Suede i 1994, og med en ny guitarist ombord omdefinerede Anderson fra og med albummet Coming Up Suedes udtryk. Væk var de tidlige, udflydende kokainoder og ind kom i stedet en stramt anlagt hitmaskine, der i de følgende år opnåede massiv radio-airplay med en række fremragende singler såsom “The Beautiful Ones”, “Trash” og “She’s in Fashion”. Traclisten til The Best of Suede kan ses forneden, mens coveret figurerer til højre. The Best of Suede: CD1: 01 Animal Nitrate 02 Beautiful Ones 03 Trash 04 Filmstar 05 Metal Mickey 06 New Generation 07 So Young 08 Wild Ones 09 Drowners 10 Stay Together 11 Lazy 12 Everything Will Flow 13 We Are the Pigs 14 Can’t Get Enough 15 Electricity 16 Obsessions 17 She’s in Fashion 18 Saturday Night CD2: 01 Pantomime Horse 02 My Insatiable One 03 Killing of a Flashboy 04 This Hollywood Life 05 Europe Is Our Playground 06 My Dark Star 07 Sleeping Pills 08 By the Sea 09 She 10 Heroine 11 The Living Dead 12 To the Birds 13 The Big Time 14 The Two of Us 15 Asphalt World 16 Still Life 17 The Next Life

Nyheder

To nye genudgivelser fra Saint Etienne

Det stilskabende engelske dancepop-band Saint Etienne påbegyndte sidste år et hårdt tiltrængt genudgivelsearbejde af deres indflydelsesrige diskografi. Sidste år kom mesterværkerne Foxbase Alpha og So Tough i en dobbelt deluxeudgave, og den 3. maj er gruppen klar med det noget undervurderede Tiger Bay fra 1995 samt det habile Finisterre fra 2002. Heavenly/Universal Music Catalogue vil stå for distributionen af de to albums, der ligesom Foxbase Alpha og So Tough kommer i en dobbelt deluxeudgave.  Tracklisterne kommer ifølge Pitchfork til at se således ud: Tiger Bay: CD1: 01 Urban Clearway 02 Former Lover 03 Hug My Soul 04 Like a Motorway 05 On the Shore 06 Marble Lions 07 Pale Movie 08 Cool Kids of Death 09 Western Wind / Tankerville 10 The Boy Scouts of America CD2: 01 Urban Clearway (demo) * 02 Black Horse Latitude * 03 I Buy American Records 04 Hate Your Drug 05 You Know I’ll Miss You When I’m Gone 06 Sushi Rider 07 Hug My Soul (demo) * 08 The Wedding of Stacy Dorning * 09 Deborah’s French Feast * 10 Western Wind (demo) * 11 Pale Movie (demo) * 12 La Poupee Qui Fait Non (No No No) 13 Highgate Road Incident 14 My Christmas Prayer 15 I Was Born on Christmas Day Finisterre: CD1: 01 Action 02 Amateur 03 Language Lab 04 Soft Like Me 05 Summer Isle 06 Stop and Think It Over 07 Shower Scene 08 The Way We Live Now 09 New Thing 10 B92 11 The More You Know 12 Finisterre CD2: 01 Primrose Hill 02 Anderson Unbound 03 Seven Summers 04 Gimp Crisis 05 Abby, I Hardly Know You 06 So Mystified * 07 White Dress * 08 Time and Tide 09 Shock Corridor 10 Stop and Think It Over (Kid Loco mix) * 11 Mountain Rain 12 Queen Of Polythene 13 Ballade De Saint Etienne 14 Stevie 15 Get It Together Again 16 Fascination 17 There There My Brigadier * * Tidligere uudgivet Saint Etienne blev oprindeligt dannet i 1990, og i de efterfølgende år udgav gruppen en række albums, hvor lyden af den daværende acid house-bølge stilfuldt blev blandet med engelsk 60’er-pop og diverse kitchen sink-samples. Deres revival af Englands stolte poptraditioner stod i stærk kontrast til datidens shoegazer- og drømmepoplyd og influerede på afgørende vis dele af den engelske britpop-scene. I nyere tid har bands såsom australske The Avalanches og svenske Air France gjort flittigt brug af den særlige Saint Etienne-formel.

Plader

Athlete: Black Swan

Rigtig fine poprockperler udgør denne stramme ten piece-plade, men det personlige, skæve præg, som Athlete tidligere har vundet stort på, er reduceret kraftigt.

Plader

Golden Silvers: True Romance

True Romance er som at høre Prince og Arctic Monkeys samtidig. "Purple Rain" på anlægget og "I Bet You Look Good on the Dancefloor" i radioen. De fleste ville skrue ned for det ene og op for det andet. Det gør Golden Silvers ikke. De danser bare videre.

Anbefalet

Genopdagede plader

Vi har været i arkiverne og fundet plader frem, som enten er blevet genopdaget af en større flok i musikundergrunden, eller som vi havde forkastet som kedelige, abnorme, åndssvage og nu genopdager til vores egen store fryd.

Plader

Art Brut: Art Brut vs. Satan

Satan er svær at sætte i bås, men så længe han defineres som ’U2-lyden’, pladekøberne eller moralske tømmermænd, er forsanger Eddie Argos ikke bange for at lange ham en lige højre på ægte ærkeengelsk vis. Det er underholdende, men har det substans?

Nyheder

The La’s udgiver plade med Babyshambles

Pete Dohertys Babyshambles skal agere backing for nyt The La’s-album Ja, det lyder utroligt, men Lee Mavers, som var sangskriver og forsanger i britpop-sensationen The La’s, overvejer at udgive et nyt album. Bandet tog røven på alle, da deres debut-album udkom i 1990 med usædvanligt fængende popsange, men forsvandt derefter igen. Det andet album kom sandsynligvis ikke, fordi Mavers perfektionisme stod i vejen for at bringe processen videre. Nu udtaler trommeslager Adam Ficek fra Babyshambles til NME, at Mavers har spurgt bandet, om de vil agere backup-band til opfølgeren, der ellers måtte anses som tabt. Mavers har åbenbart en masse sange på lager, som bare mangler at blive optaget, så nu må vi håbe, at hans perfektionisme ikke kommer til at stå i vejen for projektet endnu engang.

Nyheder

Jarvis Cocker udgiver nyt album

Jarvis Cocker bliver produceret af Steve Albini Så er der godt nyt til alle jer, der savner den engelske flanør og provokatør Jarvis Cocker. Han har nemlig indspillet et nyt album med Steve Albini i Albinis studie i Chicago. Steve Albini er den kompromisløse lydtekniker, der bl.a. har produceret Nirvanas In Utero, PJ Harveys Rid of Me og faktisk også optog Joanna Newsomes harpe og vokal til hendes Ys-album. Det skal der nok komme et interessant album ud af, der da forhåbentlig kan konkurrere med Cockers sidste album fra 2006. Nogle af sangtitlerne hedder “Angela”, “Pilchard”, “I Told You Twice (Leftovers)”, “Hold Still”, “Fuckingsong”, “Further Complications” og “You’re In My Eyes (Discosong)”. Ifølge NME udkommer albummet 18. maj. Han spiller i øvrigt også koncert i Vega den 31. maj.

Plader

Avalyn: City EP

Med et tydeligt afsæt i britisk rockhistorie har det odenseanske Avalyn lavet en ambitiøs og professionel ep. Det eneste problem er, at man har hørt det hele mange gange før.

Nyheder

The Smiths bliver ikke gendannet

Johnny Marr afviser rygterne om en gendannelse af The Smiths På det seneste har der kørt en del rygter om, at enhver indiefans’ mest skattede band The Smiths skulle gendannes, til trods for at der ikke er så pokkers venlig stemning de fire medlemmer imellem. Men nu har Johnny Marr i et interview med NME endelig manet rygterne til jorden. »Rygterne, der cirkulerer om en Smiths-genforening, er som sædvanlig falske,« udtaler han til den engelske hype-maskine. Der er noget, der tyder på, at grunden til, at rygterne ikke er blevet afvist før nu, skyldes, at bandet lige har sendt en ny opsamling på gaden, der jo selvfølgelig ville sælge bedre, hvis der var mulighed for at bandet kom ud og spillede sangene live. Det bliver i så fald ikke i denne omgang.

Plader

moi Caprice: We Had Faces Then

Den meditative britpop kalder indimellem på handling, og selvom jeg har det svært med weltschmerz, suger denne gode og ekstremt velproducerede plade mig ind i sit univers. Får mig til at ønske, at jeg var alene med en god flaske rødvin eller tre. I december. I en kano.

Nyheder

Radiohead spiller Neil Young

Radiohead spiller Neil Young Hvis du nogensinde har undret dig over, hvor Thom Yorke dog har planket sin klynke-vokal fra, så er det afsløret nu. Den er nemlig snuppet fra en canadisk rocklegende ved navn Neil Young. Det er ret tydeligt at høre på dette live-clip som Gorilla vs. Bear har fået fat i fra en live-koncert i Hollywood. Kun akkompagneret af Johnny Greenwood synger Thom Yorke Neil Young-klassikeren “Tell me why”, og det lyder skræmmende meget som Neil Young. Den oplevelse blev vi desværre snydt for på dette års Roskilde Festival. Øv.

Plader

IV Thieves: If We Can’t Escape My Pretty…

IV Thieves' jævnt kedelige debutalbum har ingen store udsving i hverken positiv eller negativ forstand. Sangskriver Nic Armstrongs stemme har potentiale, og stilen er gennemført. Alt i alt er pladen dog et mere eller mindre ligegyldig, og den afpudsede produktion viser sig som en akilleshæl.

Plader

Kaiser Chiefs: Yours Truly, Angry Mob

Kaiser Chiefs følger op på megasuccessen fra det første album med en plade, der lyder akkurat som den første. Der er altså tale om klassisk britisk rockmusik, som lægger sig tydeligt i sporene fra Blur og The Jam. Men energi og et par fremragende numre kan ikke ændre på, at middelmådigheden kommer snigende.

Plader

Spearmint: Paris in a Bottle

På sit sjette album fortsætter engelske Spearmint næsten, hvor bandet tidligere har sluppet. Kun næsten, fordi melodierne er knap så skarpe og fængende, som de plejer. Teksterne om krisen omkring de 30 år er stadig gode, men alene kan de dog ikke holde niveauet oppe på albummet.

Plader

Kaiser Chiefs: Employment

Kaiser Chiefs viser med denne debutplade, at de har fødderne plantet solidt i den store britiske poptradition. Uden at revolutionere musikhistorien har de skruet et glimrende album sammen, der byder på en lang række stærke iørefaldende og energiske melodier.

Plader

Blur: Think Tank

Lyden af Marokko blander sig med kreativitet og legesyge på Blurs ottende udspil, der indeholder en varm og næringsrig musikalsk suppe frem for decideret bjergtagende numre.