Tag - britrock

Den aarhusianske kvartet Modest lægger fra land med en EP, der emmer af ungdommelig energi, fede riffs og sindssygt meget talent. Men lidt mere whisky til stemmebåndet ville have gjort det sidste.

Jeg håber snart, at al den snak om en Oasis-gendannelse vil forstumme og finde hvile til fordel for mere i vente fra Noel Gallagher's High Flying Birds. Det lyder i den grad som om, at Noel Gallagher med Chasing Yesterday atter har fundet den rette musikalske hylde, hvor musen tilsmiler ham, og dermed os, igen.

De tidligere glamrockere har skiftet tempo og stil på deres tredje udspil. De er blevet ældre, forsigtigere og ser nu mere sort på tilværelsen.

En aften i selskab med Suede går meget sjældent galt. Koncerten i Lille Vega var alt, hvad man kunne forvente af den utrættelige cirkushest Brett Anderson og co., men flere overraskelser i sætlisten og stille øjeblikke havde været velkomment.

Det britiske folkrock-stjernefrø, den kun 19-årige Jake Bugg, stod på scenen med sin guitar foran et udsolgt Store Vega. Trods generthed og manglende pubilikumskontakt fik han overbevist alle om sit store talent.

Blur-medlemmet, der aldrig blev voksen, men til gengæld en særdeles habil guitarist og soloartist – Graham Coxen – gav koncert i København, hvor han på fornøjelig vis spillede sine instrumenter i sænk.

Selv ikke det nostalgiske gensyn med The Stone Roses kunne redde en koncert fyldt med dårlig lyd og en decideret pinlig Ian Brown. Det var et øjeblik som dette, der sætter spørgsmålstegn ved beslutningen om at gendanne kvartetten efter 15 års pause.

Det har skullet gå stærkt for Liam Gallagher med at komme ud af Oasis’ skygge. Desværre virker det, som om det er gået en tand for hurtigt, og derfor er Beady Eyes debut heller ikke mere end en intetsigende metervare-rockplade.

Maxïmo Park-frontmandens solodebut er en kedsommelig og intetsigende udgivelse komplet blottet for nerve og intensitet. Mest af alt minder den om en række demoskitser og vidner om, at den kreative proces halter uden bandkammeraterne i Maxïmo Park.

Jarman-brødrene er mere ambitiøse end nogensinde på deres fjerde udspil, hvor legenden Johnny Marr også er konverteret til Crib. Desværre står det meste af Ignore the Ignorant, trods pletskud, ikke mål med hverken ambitionerne eller fordums bedrifter.

Arctic Monkeys fortsætter deres udvikling på deres tredje plade, Humbug. Det er desværre en udvikling til det værre, der udstiller gruppens svagheder i stedet for at udnytte deres store talenter.

Pete Doherty hedder nu Peter Doherty og debuterer som solokunstner i eget navn med en plade, der samler både tråde og sange op fra tidligere plader, men som desværre også har noget uforløst skitsepræget over sig. På trods af en lille håndfuld gode sange er dette Dohertys første uinteressante udspil til dato.