Tag - Causa Sui

Undertoner har været ved stemmeurnen og er nu klar med listerne over de mest suveræne danske og udenlandske udgivelser i 2011. Se dem her, og få samtidig et tilbageblik på det forgangne musikår.

Plader

Syntaks: Nachtblende

I løbet af 68 lidt lange minutter gemmer Syntaks' nye album på adskillige gode momenter, hvor fladesynths, havfruevokal og tunge beats går op i en højere enhed.

Chicago Odense Ensemble er det vellykkede resultat af halvdelen af Causa Suis møde med nogle af Chicagos fineste impromusikere. Det er der kommet en både tilbageskuende og egensindig plade med ikke så få højdepunkter ud af.

De odenseanske solkonger har fået besøg af en gammel ven, Ron Schneidermann fra Sunburned Hand of the Man. Det er der kommet en fri plade ud af, som man uden tøven bør lytte til.

Efter et par lavmælte ambient-udgivelser er danske Manual tilbage med et album, som samler op, hvor de gamle album slap. Men han rammer ikke helt plet.

Endnu en måned er druknet i sne, og vi gør dig opmærksom på de ting, du ikke fik læst, så du kan få inspiration til rejsegrammofonen.

Causa Sui er noget så sjældent som et fuldstændigt kompromisløst og formidabelt dansk band, der spiller en gang halvjammet, anakronistisk, protopunk-inspireret syrerock.

Så er der masser af nyt at fortælle fra de odenseanske drenge, der engang udgjorde Limp og nu har gang i en masse andre projekter, både solo og sammen. For det første så har både Aerosol og Syntaks fået pladekontrakter med amerikanske pladeselskaber. Aerosol skal således fremover udgive sine album på n5MD, mens Syntaks udgiver på Ghostly International, hvor Choir of Young Believers også lige har fået kontrakt. For begges vedkommende gælder det, at de har plader på vej i år, og Syntaks er faktisk indgået et samarbejde med Anna Cecilia, der leverer vokal og bidrager til sangskrivningen på hans nye album. Derudover er Summer Sessions vol. 2 og 3 på vej fra Causa Sui, beretter de på deres Myspace. Begge plader vil udkomme i et begrænset oplag på 500 i lækker 180 gr. vinyl-kvalitet, og begge fortsætter den fri improvisationsstil fra vol. 1 med en god blanding af krautrock, psych og jazz. Lige nu kan man også høre lydklip fra pladerne i deres Myspace-player. Sådan lyder titlerne på sommer: Summer Sessions vol. 2 A: 1. Sun Prayer 2. Rip Tide 3. The Open Road 4. Cinecittá B: 5. Tropic of Capricorn Summer Sessions vol. 3 A: 1. Eugenie 2. Red Valley B: Manifestations of Summer: 3.Lonesome Traveller (3:28) 4. Santa Sangre 5. Venice by the Sea

Undertoners bud på de bedste plader fra ind- og udland i 2008. Et år uden tydelige musikalske tendenser, men med masser af comebacks og spændende musikalske oplevelser. Og en spraglet årsliste, der viser spændevidden i Undertoners redaktion.

De tre stortalenter fra Odense har skabt en smuk kulde på det krautrock-inspirerede epos September. Fra lydflader til steady beats og fra bunden til stjernerne. Der er ingen anden vej end op for denne plade, og den er blandt årets bedste danske.

2007 blev lidt af et comeback-år. Og her refererer vi ikke til, at Karen Jespersen fik sig en ny ministerbil efter at have lært at lægge trykket i ordet ‘vensteorienteret’ anderledes. Vi hentyder ikke til DR’s tilbageerobring af titlen som landets mest omstridte nyhedsmedie, og vi har endda heller ikke Andrea Elisabeth Rudolphs tilbagevenden til såvel Vild med dans som Se & Hørs glittede sider i tankerne. Nej, vi tænker såmænd bare på, at der har været rigtig meget snak om musikalske comebacks i årets løb. Smashing Pumpkins vendte tilbage med en plade, vi af hensyn til alle parter lader stå uomtalt. Dinosaur Jr. genopstod for alvor med et nyt album og bl.a. en buldrende høj Europa-turné. Ja, minsandten om ikke også Led Zeppelin for ganske nylig spillede en koncert sammen i London. Som om det ikke var nok, kan vi næste år vente os nye plader fra Breeders (sølle seks års ventetid), triphoplegenderne Portishead (11 år) og, nå-ja, efter alt at dømme også selveste My Bloody Valentine, der efter 17 år slipper en opfølger til deres omtrent helgenkårede album Loveless. Dem lytter vi nærmere til næste år. Lige nu er det 2007, det gælder. Redaktionen har nemlig traditionen tro været ved stemmeurnerne, og der er en hel del comebacks at hæfte sig ved – både på og uden for listen. Hvis vi starter med det sidstnævnte, kan det allerførst nævnes, at Anne Linnets tilbagevenden til den danske musikscene ikke overraskende har prellet helt af på Undertoner-anmelderne. Anderledes interessant er det, at to af dette års ellers stort opslåede genhør med amerikanske indie-mastodonter ikke har resulteret i en top 20-placering på listen. Både Modest Mouse og Interpol underpræsterede åbenbart så meget, at de ikke fik lov at komme ind i det fine selskab – hvilket for sidstnævntes vedkommende er noget af et formdyk efter topplaceringen i 2004. Clap Your Hands Say Yeah leverede ligeledes lidt af en uoplagt maveplasker med deres andet album. Animal Collectives relativt lave placering på listen sætter vel også kvaliteten af Strawberry Jam lidt i relief – i hvert fald når man medtænker fjerdepladsen forrige år. Til gengæld var AC-medlemmet Panda Bears soloplade så overrumplende god, at redaktionen har været nødt til at skulderklappe den så meget, at den efterhånden må være helt øm. Mens nogle bands altså ikke nåede tidligere tiders storhed, viser listen, at Arcade Fire var i stand til at leve op til de enorme forventninger, de tre års ventetid siden debutpladen nåede at generere. På de hjemlige kanter lod Efterklangs andet fuldlængdealbum vente på sig lige så længe – og udløste samme store tilfredshed blandt Undertoners skribenter. Men hvor især den danske liste ellers er præget af nye, unge bands som Death by Kite og Odense-triumviratet Rumskib, Causa Sui og Skøtt, Rasmussen & Munk (alle tre bands har nære relationer til hinanden) samt en af årets mest positive danske overraskelser, Slaraffenland – ja, så er der dømt comeback i den øverste ende af både den hjemlige og den udenlandske liste. At Speaker Bite Me ville vende tilbage i foråret, havde været en kendt sag længe – og at forhåbningerne til Action Painting således blev næret i fuld offentlighed, gør det ikke mindre imponerende, at kvartetten ikke blot kunne kapere dem, men også oversteg dem. Helt anderledes uventet var Radioheads genkomst. Ja, man kunne nærmest tro, at det ikke var deres, men Kristi, der blev varslet den mandag i starten af oktober. Musikpressen gik i al fald i totalt selvsving over, at Thom Yorke & co. halvanden uge efter ville udgive deres syvende album, In Rainbows, i digital form uden om hele pladebranchen – og uden at kræve anden betaling end dén, som brugerne måtte finde rigtig. 0 pund ville være lige så okay som de sædvanlige 13-14 stykker. At dømme efter de første danske anmeldelser af albummet havde den omtrent hysteriske fokusering på distributionsmodellen fået alt og alle til at glemme, at de der mp3-filer, som man kunne hente hos Radiohead, rent faktisk indeholdt musik, som man kunne lytte til og mene noget om – også uden at tage musikken som gidsel i en lang udredning om, hvordan denne nye distributionsform er et pistolløb mod pladebranchens tinding. Men det gjorde de altså, mp3-filerne. Indeholdt musik. Og mens musikindustriens fremtid stadig ligger, hvor den hele tiden har ligget – i det kaffegrums, der netop går under navnet ‘fremtiden’ – har Undertoners skribenter lyttet intenst og efter fire års plademæssig tavshed fra Oxford-bandet katapulteret Radiohead tilbage til den placering, de gennem årene har indtaget så mange gange før: helt fremme i feltet. Det er, hvad man kalder et rigtigt comeback. De danske 10 I Got You on Tape: 2 9 Jakob Skøtt, Rasmus Rasmussen og Jonas Munk: September 8 Causa Sui: Free Ride 7 Olesen-Olesen: Kain og Abel 6 Death by Kite: s.t. 5 Rumskib: s.t. 4 Raveonettes: Lust Lust Lust 3 Efterklang: Parades 2 Slaraffenland: Private Cinema 1 Speaker Bite Me: Action Painting De udenlandske 20 Electrelane: No Shouts, No Calls 19 Spoon: Ga Ga Ga Ga Ga 18 Battles: Mirrored 17 Animal Collective: Strawberry Jam 16 Twilight Sad: Fourteen Autumns and Fifteen Winters 15 M.I.A.: Kala 14 Stars of the Lid: And Their Refinement of Decline 13 Burial: Untrue 12 Iron & Wine: The Sherperd’s Dog 11 Bright Eyes: Cassadaga 10 Of Montreal: Hissing Fauna, Are You the Destroyer? 9 Caribou: Andorra 8 Jens Lekman: Night Falls Over Kortedala 7 Marissa Nadler: Songs III: Bird on the Water 6 PJ Harvey: White Chalk 5 The National: Boxer 4 Okkervil River: The Stage Names 3 Arcade Fire: Neon Bible 2 Panda Bear: Person Pitch 1 Radiohead: In Rainbows

Der bliver sendt en masse luftige balloner til vejrs undervejs i denne kombinerede live- og studie-udgivelse, og heldigvis fanger Pewt'r JJJJJ dem i flugten mod himmelen. Den spændende plade er dog ikke alt for åbentsindet i forhold til lyttere, der ikke var til stede, da den blev optaget.

Havde Causa Sui optrådt på Gladsaxe Beatklub i slutningen af 60'erne, ville folk sikkert have klaget over, at de var en smule for hårde. Free Ride virker nemlig som en hårdkogt fortolkning af bandets egne inspirationskilder fra dengang. Men en pokkers god én af slagsen.

Pop Revo goes acid rock. For et par måneder siden ledte Causa Sui efter en date med et pladeselskab. Her hos Undertoner holder vi meget af sladder, men desværre kan vi ikke komme med nyt på den front, idet det ikke ser ud til, at Causa Sui har fundet et pladeselskab at date – heller ikke selv om de har pladen Free Ride klar til udgivelse. Hør uddrag fra den. En lille ting on the side, mens de venter på den nye pladekontrakt, skal de ikke høre et ondt ord om herfra. Og sådan en lille ting sker lørdag d. 24. marts i Århus, hvor de højtflyvende odenseanere giver koncert på Fabriken sammen med engelske The Clientele. Det er arrangørgruppen Pop Revo, der står bag koncerten. Mens snart pladeaktuelle The Clientele nærmest er blevet husband, er det et særdeles overraskende træk at sætte Causa Sui på samme plakat. Måske et navneskifte til Pop/Syrerock Revo vil være på sin plads? Engelske The Peoples Revolutionary Choir er indiebandet nederst på plakaten. Hvis man skal dømme ud fra deres numre på MySpace, har de en meget autentisk Spiritualized/Spaceman3-knap på deres guitarer, som de fra tid til anden giver frit løb.