Tag - Cloud Nothings

Tredje album fra støjrockende Cloud Nothings viser mildest talt høj klasse. Melodisk, varierende og kontrolleret fandenivoldskhed på et album, der lever op til sin titel: Man befinder sig bogstaveligt talt here and nowhere else.

Så er vi klar med Undertoners liste over de bedste danske og udenlandske plader i 2012. Sammen med den får du et flygtigt tilbageblik på et år med stærke udgivelser fra alle afkroge af det musikalske spektrum.

Synes du af og til, at det hele kan være noget lort? Synes du, alting bliver bedre af underlægningsmelodi i form af elektrisk spade? Så har Undertoner det helt rigtige tilbud til dig. Cloud Nothings og De Høje Hæle giver hver deres take på den misantropiske punker, når Beta inviterer inden for lørdag den 11. august. Klik her for at deltage i konkurrencen om billetter.

Cloud Nothings plade nummer tre i rækken, Attack on Memory, byder på stærke, melodiske sange med afsæt i posthardcore, grunge og poppunk. Halvvejs inde begynder sangene dog at virke en smule formulariske, men det er imidlertid et luksusproblem af en akilleshæl.

Det er fredag, så vi har lov at fjolle lidt. Lade det blive lidt useriøst. Derfor denne video med Cloud Nothings, der er et studie i kitsch. Den naive og temmelig lamme historie om en nørd, der skaber en superbasketrobot ud af en hjemløs, de udknaldede farver, de japansk inspirerede, fuldstændig tilfældige tegn, der flyver ind over skærmen. I det hele taget minder videoen om japansk eftermiddagstv. Ikke fordi jeg nogensinde har set det, men det er sådan her, jeg forestiller mig, det ville se ud. Cloud Nothings er 19-årige Dylan Baldi fra Cleveland, og han udgiver sin debut, Turning On, på Wichita den 25. oktober. Pladen er tidligere udgivet på Bridgetown Records som CD-R, men nu rykker knægten altså op i en større liga. “Hey Cool Kid” her er nummeret, der skal hjælpe ham på vej.