Tag - Conor Oberst

Måske er der noget om, at tomme tønder buldrer mest. Bag The People's Key står et Bright Eyes, der aldrig har været mere balde-rockede og aldrig har haft mindre at sige. Desværre resulterer det aldrig i en videre engagerende lytteoplevelse.

Tre timer kan gå på et øjeblik, når man er i godt selskab. Det måtte jeg sande efter en overrumplende koncert med Monsters of Folk, der ikke blot bød på velspillet rock, men også på nye, interessante syn på bagmændenes egne produktioner.

Om en uge, dvs. fredag den 20. november, spiller Monsters of Folk i Store Vega. Det burde ikke komme som en overraskelse for fans af Bright Eyes, M. Ward og My Morning Jacket, da det netop er hovedmændene bag de navne, der udgør stammen af bandet med det forfærdelige navn. Et navn, der muligvis helt bevidst er en fnisende reference til 80’ernes store heavy-festival Monsters of Rock med navne som AC/DC, Metallica og Ozzy Osbourne. Nu har bandet afsløret, at deres koncert kommer til at vare 2 1/2-3 timer, og det kan jo undre, når bandet kun har udgivet et enkelt album. Bare rolig, du bliver ikke udsat for alenlange jamsessions. Bandets plan er nemlig at foruden at spille numre fra deres fælles album også at spille sange fra Bright Eyes-, My Morning Jacket- og M. Ward-kataloget. Dét i sig selv er jo en god grund til at komme til koncerten. Der er stadig billetter, og da der ikke er opvarmning, gælder det om at være der kl. 20 præcis, hvis man ikke vil gå glip af noget. Vi tager lige videoen til “The Right Place” som smagsprøve:

Plader

Monsters of Folk: s.t.

Fire af den amerikanske indierocks veteraner debuterer med et country-inspireret album, der spinder nye, interessante arrangementer med tråde fra deres musikalske fortid. Det er en overvejende positiv oplevelse.

Indie, det kommer som skidt ud af en kanin på Conor Oberst, og på Outer South giver han også plads til sit band og deres sange. De mangler dog sammen at kende begrænsningens kunst og at lade være med at lyde som en romantisk komedie.

Conor Oberst pakker sydhavsfrugterne Conor Oberst har altid været en produktiv, ung mand, faktisk lige fra sine tidlige teenage-år, og det ser ikke ud til, at han har tænkt sig at sætte tempoet ned her på sine gamle dage (ja, han fylder 30 næste år). Den 4. maj udsender han nemlig allerede opfølgeren til sidste års debut i eget navn, der kneb sig ind på en 10. plads på Undertoners årsliste. Endnu engang er det The Mystic Valley Band, der bakker ham op og denne gang er deres lokation Outer South. Det hedder pladen i hvert fald, og det betyder måske, at han har gravet sig længere ned i de amerikanske traditioner, hvem ved? Gisninger, gisninger. Vi må vente på pladen.

Undertoners bud på de bedste plader fra ind- og udland i 2008. Et år uden tydelige musikalske tendenser, men med masser af comebacks og spændende musikalske oplevelser. Og en spraglet årsliste, der viser spændevidden i Undertoners redaktion.

Den ypperlige singer/songwriter tager de bedste elementer fra Bright Eyes med sig over i endnu et udspil i eget navn. På mange måder er alt ved det gamle, og alligevel sidder man på kanten af stolen i samtlige 40 minutter.

Conor Oberst har igen dyppet inspirationssnablen i countrykilden og pennen i sindets mørke sider. Og på ny er der så meget dybde og kvalitet i musikken, at Cassadaga fortjener at blive voldspillet, også uden for teenageværelsernes. Min varmeste anbefaling til alle med interesse i alt. country og indie-folk.

Selv om man må kigge langt efter sange fra dette års roste Digital Ash in a Digital Urn, tilfører Conor Oberst så meget intensitet og skævhed til resten af sit bagkatalog, at man lige akkurat kan bære savnet.

Conor Oberst er tilbage med endnu en samling Bright Eyes-sange som næste skridt efter hans flirt med den hårdt rockende og anti-konsumeristiske gruppe Desaparecidos. På ny er Oberst klar til at dykke ned i folkmusikken, hvor følelserne bæres uden på tøjet.