Phosphorescent: Muchacho
Efter en krise besluttede Matthew Houck sig for alligevel at smide endnu et album med Phosphorescent på gaden. Tak for det.
Lasse Vestergaard: Folk og fæ
Den første dansksprogede udgivelse fra Lasse Vestergaard er lidt for meget bølgende kornmarker og højskolesangbog – og alt for lidt kant og bid.
Conor Oberst + First Aid Kit, 25.01.13, Bremen, København
To timer i selskab med verdens mest udadvendte introvert kom og gik hurtigt, og Conor Oberst satte med en bredt favnende sætliste en tyk streg under, at han er en af den moderne folks mest interessante bekendtskaber.
Andrew Bird: Hands of Glory
Den alvorstunge og dybtfølte stemning, der er karakteristisk for Andrew Bird, præger også hans andet 2012-album. Derudover har country også fået en dominerende plads på pladen, hvilket giver lyden en gladere, mere frimodig stemning end vanligt. Men desværre går pladen lidt i ét med tapetet
First Aid Kit, 12.11.12, Store Vega, København
Få kan som First Aid Kit excellere i vokalharmonier, autentisk 70′er-retro og publikumskontakt. Der var ikke en finger at sætte på søndagens optræden i Store Vega, og Undertoners anmelder smed fordommene og lysten til at komme hjem til tv’et med det samme.
Band of Horses: Mirage Rock
Band of Horses’ fjerde plade er, med få undtagelser, en skuffende omgang gumpetung gammelmandsrock.
Ugens Undergrund: Santiago
Ugens Undergrund dukker nu og da op og giver nys om, hvad undergrundsmusikken i Danmark kan byde på i øjeblikket. Læs denne gang om det danske folk-americana-band Santiago.
Mumford & Sons: Babel
Mumford & Sons blander igen på deres andet album indiepop/-rock og country. Resultatet mangler både smag og originalitet.
Calexico: Algiers
Amerikanske Calexico betræder ikke ligefrem jomfruelig grund på plade nummer syv, men Arizona-bandet har atter skåret et solidt, varieret album, der er en velkommen tilføjelse til den efterhånden bugnende diskografi.
Freddy and the Phantoms: Shadows Across the Country
Freddy and the Phantoms har ikke i sinde at genopfinde hjulet med album nummer to. Til gengæld er deres 60′er-inspirerede countryrock rigtig catchy, selvom der stadig mangler lidt hist og her, før det kommer helt op at ringe.
Beachwood Sparks: The Tarnished Gold
Hvis solen ikke bryder frem denne sommer, skal man ikke fortvivle. Efter 10 års pladetørke er Beachwood Sparks tilbage. Denne album-efternøler byder nemlig på solskinsmættede melodier og tilbagelænede rytmer. Dog anes der også en vis sørgmodighed og længsel bag de smukke vokalharmonier.
Damien Jurado: Maraqopa
Med sit seneste album har den amerikanske sanger Damien Jurado skabt et broget og evigt vekslende soundscape, hvor lytteren står over for både det velkendte og absolut fremmedgørende, det skrøbelige og voldsomme, det klichéprægede og det nyskabende i ét og samme album.
CS Nielsen: Man of the Fall
CS Nielsen har sendt opfølgeren til debutpladen fra 2007 på gaden. Den nye plade er igen en opvisning i sangskrivning med indholdsrige tekster, men gentagelsen gør ikke pladen mindre vedkommende.
Psychic Ills: Hazed Dream
Med sit tilbagelænede og afslappede fjerde udspil transporterer Psychic Ills lytteren langsomt igennem en tåget drøm. Men amerikanernes blanding af psych, country og stonerrock forhindrer dog ikke, at de – og lytteren – er lige ved at gå i stå.
Sarah MacDougall: The Greatest Ones Alive
Med The Greatest Ones Alive tager Sarah MacDougall endnu et skridt i retningen af en international karriere. Det luftige har en tendens til at blive lidt overfladisk, men opvejes af selvironien og den underfundige humor, der kontrasterer med det melankolske.
Gillian Welch & David Rawlings, 04.11.11, Det Kongelige Teater, København
Efter fire år var Welch og Rawlings tilbage i Danmark, hvor de fyldte Gamle Scene med fantastiske folk-numre og eminent musikalitet.
Ryan Adams: Ashes & Fire
Ashes & Fire driver af tårer, og den forpjuskede Ryan Adams giver de sympati-forpjuskede fans en portion velmenende emo for de unge på 40.
Seasick Steve: You Can’t Teach an Old Dog New Tricks
Seasick Steves tag på bluesen er ikke dybt originalt, men til gengæld så autentisk, alsidigt og velspillet, at man glædeligt tramper med.
Daniel Lanois Black Dub, 24.07.11, Voxhall, Aarhus
Med den obligatoriske hue trukket godt ned over ørerne på overophedede Voxhall plantede Daniel Lanois sammen med Black Dub en musikalsk milepæl ved en koncert, der var tæt på det guddommelige.
Roskilde Festival ’11: Daniel Norgren, 30.06.11, Gloria
Svenske Daniel Norgren spiller garage-blues og sammenlignes med Tom Waits. Det holder mest på plade, og noget af vildskaben udeblev på Gloria. Til gengæld gav han en solid og varm blueskoncert.
Roskilde Festival ’11: Nive Nielsen & the Deer Children, 28.06.11, Pavilion Junior
Nive Nielsen & the Deer Children var taget ned fra indlandsisen for at spille sød folk og country. Men midtvejs i koncerten stak det fuldstændig af, og der blev fyret op for spaden og støjen. Overrraskende, men ikke helt overbevisende.
Undertoners guide til Roskilde ’11: amerikanske rødder, electronica/chillout og hiphop
Vi fortsætter vores rundtur i de mange genrer, der er repræsenteret på årets Roskilde Festival. I dag kan du læse om fem stensikre højdepunkter, hvis du er en hund efter henholdsvis roots, folk og country, electronica og chillout eller hiphop.
Ryan Adams, 11.06.11, Folketeateret, Oslo
Ryan Adams er en af generalerne på den amerikanske alt.country-scene. På tirsdag går han på scenen i Koncerthuset i København, men i aftes tjekkede Undertoner formen, da Ryan Adams indtog Oslo.



















