Tag - dance

Gorillaz' første album i syv år landede til en noget delt modtagelse. For at give albummet en fair chance, er Undertoners to – selvproklamerede – »mest Gorillaz-kyndige« skribenter gået sammen for at give hver sin vurdering af albummet med udgangspunkt i fire simple spørgsmål.

Belle and Sebastian er på deres niende udspil, Girls in Peacetime Want to Dance, langt fra fordums storhed. Albummet signalerer et stilskifte, hvor de før så florlette små indiepop-sange, der blev spillet med en tilpas skævhed, nu er pakket ind i en, til tider, grandios produktion. Det kan sangene desværre ikke rigtigt bære.

På sit nyeste album er mørket omkring Zomby til stadighed tiltagende. Dette kommer til udtryk i en ren tour de force gennem britisk electronicahistorie, hvor Zombys unikke producerevner skinner igennem. Desværre viser de store ambitioner sig til tider at være for omfangsrige.

Plader

Crystal Castles: III

Tredje udspil fra Crystal Castles er ikke til at tage fejl af. Det er råt, mørkt og dystert – præcis, som det skal være.

På deres femte album kører Hot Chip fortsat derudad med deres hitsikre opskrift på en elektronisk fest. Flere af numrene er glimrende og skal nok blive spillet til hudløshed på dansegulvet, mens balladerne for ofte tangerer det banale og intetsigende.

Det er et underligt fænomen, når nulevende kunstneres udtryk gøres til et adjektiv i sig selv, men det er alligevel tilfældet med den lynchanske Lynch. Havde det været enhver anden kunstner, som blev beskrevet som lynchansk, ville det være et adelsmærke, men når det gives til manden selv, får det en vis reaktionær klang. Det eneste mere underlige er albummet selv.

Polinski går til musikken med store tanker om fremtidsmusik. Der er leget med synth, støj og hidsige beats. Læs, om de får ørerne i maskinen, når de giver dig maskiner i ørerne.

Femmandsgruppen fra São Paulo har lavet et festfyrværkeri af et album, der inviterer til sjov og ballade. Der er momentvis eftertænksomhed, men det primære formål med pladen er at få folk på gulvet, og La Liberación virker efter intentionerne.

Højdepunkterne er få på Rolling Blackouts, der oser af heppekorsstemning og tøse-jam. De elementer, der fungerer, fastholdes ikke længe nok til, at The Go! Team afføder ret meget andet end varm luft.

Musikollektivet fra Brooklyn, anført af Andy Butler, har sluppet deres andet album. Antony Hegartys vokal er væk, men danseskoene er stadig på. Albummet tager os to årtier tilbage i tiden med masser af house og dance. Men dét er ikke albummets force.

Technotrampere kan snildt finde undskyldning for at plukke æbler til remixene af The Knife-nummeret "Seeds". På med neonfarvede benvarmere og find knæklysene frem fra gemmerne, for nu skal vi en tur til berlinerrave anno 1997.