Tag - danserock

Så er de tilbage, de nordirske indie-hoveder, med festlig danserock til alle os, der ikke er blevet for fine til en lille hipsterfest. Two Door Cinema Clubs andet album, Beacon, er en flot udgivelse med solid sangskrivning og energi ud over det sædvanlige.

Give it up! Så er der nyt fra party-rockerne i Turboweekend, og det går som sædvanligt ikke stille for sig. For selvom det nye udspil Fault Lines lugter lidt af stadion og vindmaskine, bliver det helt sikkert svært at holde fødderne i ro, når musikken bliver kastet ud af højtalerne på sommerens festivaller.

Ginger Ninja har været udsat for noget, som minder om hype i løbet af det sidste år. De holder, hvad hypen har lovet: friskfyragtig dansabel electrorock/-pop. Men mere har de altså ikke rigtig at byde på.

Der er sket et stort skifte i Nissenenmondaiverset fra sidste omgangs støjudladninger til den nuværende omgang krautdans. En fast, stormende rytme, ikke mange eksperimenter og så lyder numrene sørme ens. Men det er både rigtig godt og rigtig ukedeligt.

Plader

Eagle Seagull: s.t.

Amerikanske Eagle Seagull står bag en af årets allerbedste debutudgivelser, der krydsrefererer til al den musik, der er blevet pumpet ud af det nordamerikanske kontinent siden 2000, og kondenserer det hele ned til 11 numre, man bør høre, hvis man er til bands som The Arcade Fire og Grandaddy.

På opfølgeren til 2003-pladen Echoes sætter The Rapture prikken over i'et med deres blanding af disco og rock. Pladen er en gennemført party-plade med rykkende omkvæd, stramme beats og en vokal, som kan gennembore selv det mest hårdføre høreværn.