Når de er bedst, så formår Communions stadig at bringe publikum i guitar-induceret ekstase som få andre danske bands og de nye sange fra Pure Fabrication fungerede mestendels glimrende på scenen.
Tag - dansk
Gameboy_98: Adultery
Trods lovende takter er Gameboy_98s nye album for ufokuseret til at blive rigtig godt. Potentialet er dog i den grad til stede.
Rýk: Jonquille EP
Aalborgensiske Rýk debuterer med en stemningsfuld, men ikke ubetinget vellykket EP, der tager lytteren på en tur rundt i shoegazens mange smukke afkroge, men som heller ikke tilføjer noget nyt til genren.
Trope: I billeder EP
Den aarhusianske drømmepopduo er klar med en EP, som passer perfekt til det spæde forår, hvor du blot kan lade tankerne flyde og give dig hen til deres drømmende og melodiske univers.
Communions: Pure Fabrication
Communions’ anden fuldlængdeudgivelse byder på enormt velproduceret indierock med iørefaldende melodier, rørende vokalleveringer og gennemtænkte sangforløb. Ambitionsniveauet fra debuten er løftet gevaldigt, og det københavnske brødrepar når næsten hele vejen i mål.
Marí og Astma: Split EP
Lovende nordjysk indie-tristesse på tre sprog. Singer-songwriteren Marí og debutduoen Astma vil (lidt for) meget på EP'en Split, hvor man desværre har lidt svært ved at høre, hvad der bliver sunget.
Skammens Vogn: Kunst og rock
Vores anmelder er stor fan af både kunst og rock, der udgør titlen på den danske trios sjette album. Men den sære trios tiltrækningskraft er svær at blive klog på.
Sjælen: Her Kommer Sjælen
Sjæl I Flammer er blevet til Sjælen, men på deres debutalbum spiller fynboerne stadig en charmerende omgang popmusik, der dog er bedst, når den tør udfordre sit eget pop-format. Det lykkes ikke altid, men alligevel er det svært ikke at holde af de unge gutters blåøjede og naive ærlighed.
Peter Sommer, 08.06.19, NorhSide Festival, Aarhus
Peter Sommer var i strålende humør og leverede en tilstedeværende koncert og levende koncert for et næsten lige så glad publikum.
The William Blakes: 1991
The William Blakes har efter en uforholdsmæssig lang pladepause endelig udgivet nyt. De fire år, de har ladet vente på sig, er dem dog hurtigt tilgivet, for det har tydeligvis været tiltrængt, og på 1991, deres syvende plade, får man otte skarpe numre, der langt hen ad vejen sidder lige i skabet.
Vås: Kunstpause
Den selværklærede tegneserieduo Vås leverer finurlig og soulet poprock på deres debutalbum. Desværre mangler der nogle selvstændige idéer på EP’ens fem sange, der trækkes i langdrag gennem uendelige gentagelser af duoens omkvæd.
Natlyst: Modig
Med Modig har det aarhusianske band Natlyst begået en forfærdeligt forførende og vedkommende debutplade. De smukke tekster omvikles af simple melodier, der dog til tider kan forekomme så spartanske, at det kan være svært at høre, at bandet består af hele 11 mennesker.
Kogekunst: Sexede
Aalborg-duoen Kogekunst byder indenfor til musikalsk legestue på deres debutalbum. Højskolesang og skramlede popsange er på menuen, men trods diversiteten lyder Sexede til tider lidt for tilfældig.
Lise Westzynthius: JA
Lise Westzynthius har udgivet sit femte album JA; en selvransagende kærlighedsplade, der efterlader en underlig bitter eftersmag af pinlig selvudstilling og banalt sprogbrug.
Tidlige Armbånd: Sorte Sole Skinner Over Regionens Blege Børn
Tidlige Armbånd smider naiviteten fra sig og indvier nyt territorium ved hjælp af ironisk nationalisme, dystre musicalsange og intenst gribende øjeblikke.
Bisse: 19.6.87
Bisse er blevet mindre gal, men tilsvarende også mindre genial på sentimentalt og vellydende barndomsalbum.
Roskilde Festival 2017: Emil Stabil
Publikum var flokket til Arena for at opleve Emil Stabil. Hvad, de i stedet fik, var en overproppet feature-forestilling, hvor gæsterne stjal for meget af spilletiden, så størstedelen af publikum måtte gå skuffede hjem.
Sort Sol: Stor langsom stjerne
Sort Sol kombinerer på imponerende vis deres lyst til at være avantgarde og lave sensuelle popsange. Det resulterer i det mest ambitiøse, storladne og gennemførte danske værk, Undertoners anmelder længe har hørt.
The Great Dictators: Women
På Women har The Great Dictators lavet en fremadskuende alternativ rock-plade, der bevæger sig væk fra deres tidligere udgangspunkt i amerikansk folkmusik og vidner om, at de har gang i noget spændende, som ikke lyder som nogle andre i Danmark.
Pardans: Heaven, Treason, Women
I slipstrømmen af Mayhem-scenens fremkomst, debuterer sekstetten Pardans med en fandenivoldsk postpunket udgivelse med udgangspunkt i The Pop Group og The Birthday Partys genreeksperimenter. Det er en energiladet, velspillet og lovende hyldest.