Alletiders er en helt unik samling popsange, der udforsker klichéerne og de barnlige følelser, som forelskelsen uløseligt hænger sammen med. Det er naivt, ungdommeligt og blidt eksperimenterende, og så det er måske en af de bedste danske plader i år.
Når tidernes bedste dansksprogede plade en skønne dag skal kåres, kan vinderen selvfølgelig ikke være andre end en ganske underlig snegl, der til alle tider står udenfor og ikke vil ind. En snegl, der i dag fylder 18 år, men som alligevel aldrig rigtig bliver voksen.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: I dette kapitel runder vi både elektroniske vuggeviser, isnende kold synthpop, charmerende indiepoprock og drømme om at elske.
Uanset hvor meget vi hyggede os i selskab med Kogekunst, der havde inviteret indenfor til releasefest på Alice, nåede vi aldrig helt tidligere tiders topniveau i løbet af en koncert, som af og til manglede både skarphed og koncentration.
På deres anden fuldlængdeudgivelse har Kogekunst aldrig været mere nærværende, i takt med at de dykker ned i tilværelsen hos et menneske på randen af emotionelt kollaps.
Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste danske udgivelser: I næste kapitel runder vi blandt andet vanvittige tværfløjtesoli, lun, østjysk leg med det danske sprog samt en popduo med punkattitude, der stoppede, mens legen stadig var god.
Seneste single fra Kogekunsts kommende plade er et minimalistisk, elektronisk intermezzo, hvor duoen fortsat bevæger sig gennem hidtil ukendt, musikalsk territorium.
Københavnske Loiter er klar med deres andet singleudspil, som tackler en stræben efter autenticitet og frigørelse på trioens helt egen særprægede, støjende DIY-manér.
Undertonders udsendte anmelder spår en himmelflugt forude for Kogekunst, der er ved at udvikle sig til et af Danmarks mest iøjnefaldende livenavne.
Tanmaurk er Danmark, som det skrives på Jellingstenene, og Bisses bud på en symfonisk samtidskrønike, der kommer omkring både Amagermanden og Lars Løkke Rasmussen.
Skammens Vogn er et band, som har delt vandene på Undertoner, siden vi fik øjnene op for dem i 2008. Nu har de netop udsendt deres femte album, som både rummer noget velkendt og noget nyt.
Dør Nr. 13 forsøger med albummet Verden i flammer at lægge sig i strømmen af dansksprogede pop-rockgrupper, der med større eller mindre nuancer smelter sammen i én enslydende masse, dog med enkelte undtagelser.
Med Søren Huss som kapelmester strålede numrene fra hans seneste plade i smukt orkestrerede opsætninger. At de ældre sange ikke nåede helt samme højde, understregede blot fynboens evne til at genopfinde sin musik.
Bisse er blevet mindre gal, men tilsvarende også mindre genial på sentimentalt og vellydende barndomsalbum.
Sort Sol kombinerer på imponerende vis deres lyst til at være avantgarde og lave sensuelle popsange. Det resulterer i det mest ambitiøse, storladne og gennemførte danske værk, Undertoners anmelder længe har hørt.
Nikolaj Nørlund er endnu engang gået på opdagelse i den danske sangskat og har fundet tre perler, som han pudser af. Det kommer de til at skinne af. Funkler gør de dog ikke alle.
Gennem Glasset er en ambitiøs eksperimenterende debut-trilogi bestående af kassettebåndet Lapsus, digitaludgivelsen Syner og LP'en Spejlinger. Jeppe Højgaard er ikke blot i front, men alene og efterladt i eget eksperimenterende lydunivers.
Nikolaj Nørlund står i spidsen for den sangskriverskole, bogforlaget Gladiator lancerer dette forår. Der skal mere fokus på håndværket, som skaber gode dansksprogede sangtekster, mener de.
Bisses fjerde album, Happy Meal, blev fejret i København med koncert, releaseparty og tourstart. Koncerten viste Bisse som en musiker, der er umulig at kategorisere, men som man alligevel har gået og manglet.
Umage handler måske nok om et banalt breakup, men de vrede, små billeder og beskrevne situationer indrammer sorgen og smerten, der gemmer sig derinde bagved, så godt. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at lytte til Bisses blødende hjerte.
