Tag - dansksproget

Plader

Bisse: 19.6.87

Bisse er blevet mindre gal, men tilsvarende også mindre genial på sentimentalt og vellydende barndomsalbum.

Sort Sol kombinerer på imponerende vis deres lyst til at være avantgarde og lave sensuelle popsange. Det resulterer i det mest ambitiøse, storladne og gennemførte danske værk, Undertoners anmelder længe har hørt.

Nikolaj Nørlund er endnu engang gået på opdagelse i den danske sangskat og har fundet tre perler, som han pudser af. Det kommer de til at skinne af. Funkler gør de dog ikke alle.

Gennem Glasset er en ambitiøs eksperimenterende debut-trilogi bestående af kassettebåndet Lapsus, digitaludgivelsen Syner og LP'en Spejlinger. Jeppe Højgaard er ikke blot i front, men alene og efterladt i eget eksperimenterende lydunivers.

Bisses fjerde album, Happy Meal, blev fejret i København med koncert, releaseparty og tourstart. Koncerten viste Bisse som en musiker, der er umulig at kategorisere, men som man alligevel har gået og manglet.

Plader

Bisse: Umage

Umage handler måske nok om et banalt breakup, men de vrede, små billeder og beskrevne situationer indrammer sorgen og smerten, der gemmer sig derinde bagved, så godt. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at lytte til Bisses blødende hjerte.

Den moderne verden med al dens fremmedgørelse og forvirring forsvinder for et øjeblik på Mellemblonds tredje plade, Fra et sted. Så gå endelig glad sommeren i møde med Mellemblond – før du ved af det, er den forbi.

Paradisets Børn er David Vejen Blomqvists første udspil under eget navn. Et perfekt timet møde mellem Blomqvist og Eik Skaløes poesi og dagbøger, hvor resultatet ikke blot er en videredigtning, men også en musikalsk fortolkning af Skaløes univers. Og det er hele vejen igennem betagende og vellykket.

Spillemændenes seneste ep, Mellemspil, fortsætter, hvor debutpladen fra sidste år slap. Det er dansksproget, stemningsfuldt sortsyn med poetiske tekster og en vokal, der ville gøre Djævlen grøn af misundelse.

Måneskin over KBH N, åh, ih, ah, uh, enderim og syng-med-potentiale i lange baner. Christian Hjelm folder Kim Larsen-stilen yderligere ud på sit andet soloalbum.

Bjarke Kirk & Kujonerne stråler med deres imponerende dansksproget americana debut Lever hvor vi bor, hvor der både er plads til større refleksioner og glade barndomsminder fra det rurale Jylland. Og så byder det på dejlig befriende hverdagslyrik med plads til remoulade og pomfritter.

Det burde være let at holde af, men irritationsmomenterne lurer om hvert hjørne på Stærosaurus' debutalbum, der i bedste fald holder sig på det jævne.

Digter Lone Hørslev og sangerinde Solveig Sandnes har efter fem år fundet sammen igen, som var det et 'Hollywood re-marriage'. Selvom tiden er en anden end ved deres seneste møde, er den umiddelbare charme og inderlighed, der kendetegnede debuten, heldigvis intakt.

Natatlas er en imponerende gennemarbejdet ep-bog med både digte, sangtekster og nuttet grafik - guf for litteraturnørder og følsomme skabspoeter. Desværre er det ikke al musikken, der matcher bogens fine niveau.

At julemanden absolut skulle dø og en vis langsommelighed imellem numrene er det eneste, der forhindrede vores anmelder i at ryge helt op det alleryderste røde Undertoner-felt i uforbeholden lovprisning af Jakob Spillemands arvtagere.