Tag - dark ambient

Tre mastodontiske mørkemænd har begået et avantgardistisk mesterværk. Scott Walkers hjemsøgte poesi er overvældende, og Sunn O))) giver krop til hans ånd.

Plader

Barn Owl: V

Barn Owl inddrager på seneste udspil succesfuldt elektronikken ind i deres dystre ødemark af tunge guitardroner.

Den norske ambientmusiker skruer lidt ned for uhyggen, men til gengæld helt op for de kompositoriske ambitioner på sit nye album. Det er glimrende udført, men minimalismen sender det faretruende tæt på at gå i tomgang.

Karsten Pflum inviterer dig på nyt udspil ind i underbevidstheden. Det bliver til en skizofren, smuk, udfordrende og dybt foruroligende rejse.

Fem år efter udgivelsen af den bemærkelsesværdige Dragging a Dead Deer Up a Hill udsender Liz Harris på ny sange fra den periode. The Man Who Died in His Boat er kvalitetsbevidst, om end mere af det samme.

Den erfarne thereminspiller, Dorit Chrysler, har bedrevet et fem numre langt dystert mareridtsoundtrack – på den fede måde.

I det fortættede mørke dukkede små, tvetydige glimt af menneskelighed op og lukkede publikum indenfor – blot for at lade os fare vild i uendelige, ekkoende skakter af skarphvæsset industrial eller hænge fast i mudrede, sugende ambientmoser. Demdike Stare legede kispus med koncertgængerne, og vi fik os en forrygende rundtur i et univers, der kommer til at hjemsøge drømme såvel som mareridt fremover.

Plader

Amon Tobin: Isam

Amon Tobins nyeste album er et soundtrack til udstillingen "ISAM: Control Over Nature", og det fungerer aldeles fremragende til formålet. I den eksperimenterende electronica kan man ligefrem fornemme de kriblende myrer og blotlagte knogler.

Mystiske Holy Table med danske rødder har udgivet en plade. Genremæssigt nærmer de sig det mørkeste ambient, og resultatet er en hudflettende oplevelse, hvor hygge og uhygge mudres sammen og rives op med rode.

Plader

Pronounced Sex: XXX

Bevægelsen mod de sene timer tvinger øjnene og ørerne op for kvaliteterne på XXX og sætter billeddannelsen i gang. Pronounced Sex’ debut fra det norske avantgarde-rockselskab Interregnum svinger i kvalitet og sammenhæng, men er i sandhed uhyggelig. Gør det den også god?