Tag - Darling Don’t Dance

Solid distortion og en fantastisk, rå, kraftfuld kvindestemme sender dig sporenstregs tilbage til de spæde halvfemseres grungeeufori. Darling Don’t Dances første plade i snart fem år er sprøde sager!

Den jyske pigepunk-rock kvartet Darling Don’t Dance udviser med deres første fuldlængdealbum City Ghosts betragtelige evner inden for en genre, der sender kærlige tanker til grungede og guitartunge 90’ergiganter. På trods af masser af velmenende larm mixet af den berømmede John Agnello skuffer pladen denne anmelder.

Virkemidlerne er simple: skingre kantede vokaler, nedslagsbetonet bas og forvrænget guitar som negle mod en tavle. Der bliver ikke sparet på energien, hvilket er charmerende, men desværre er det for det meste melodiløst frem for melodiøst.