Tag - disco

Plader

Bon Homme: s.t.

Forsanger i WhoMadeWho, Tomas Høffding, har taget den lyserøde skjorte på og smyger sig ind på sommernætternes dansegulve med uopfindsom synthpop.

Nyheder

Efterklang, Lindstrøm og Casiokids til Roskilde

Så kom den offentliggørelse af Efterklang på Roskilde Festival, som vi lidt havde ventet på. Bandet har haft travlt på det sidste, da de sidste år udgav Performing Parades, har turneret en del og indspillet en ny plade, Magic Chairs. Den udkommer 22. februar på det velrenommerede 4AD og skulle være mere ligetil ifølge Anna Møllers interview med bandet tidligere på måneden. Derudover er der også musik til dansegulvet. Norske Lindstrøm har en svaghed for fortidig elektronisk musik, som han bl.a. udforskede på Where You Go I Go Too fra 2008, der svælgede i proto-techno. I år er han gået sammen med sangerinden Christabelle og dyrker en helt anden antikvarisk genre, nemlig discoen, men med en klar opdatering af lyden. Desuden kommer ligeledes norske Casiokids, der tidligere har boltret sig på Pavilion Junior-scenen, og nu får plads på den regulære festival med deres electropop.

Nyheder

Fredagsvideo: The Golden Filter: “Thunderbird”

Jo, det er fredag, der er sprut i køleskabet, og du vil ud og kaste dine lemmer rytmisk rundt i et mørkt lokale med en masse svedende mennesker. Måske er du så så heldig at støde på det her nummer ude på dansegulvet. “Thunderbird” er new yorker-duoen The Golden Filters anden single og en dramatisk omgang alternativ disko. Videoen med en frisindet dansegruppe og sangen i samarbejde minder mig faktisk om de gotiske undertoner KLF og Ace of Base syslede med i starten af 90’erne. Men The Golden Filter har så bare det her smittende 4/4-beat, der næsten er lidt snyd. Well, hvis du i smug godt kan lide Donna Summer, men gerne ville have haft hende i en mælkehvid udgave med ravnsort hår og sorte negle, så skru op og tryk på play:

Plader

Annie: Don’t Stop

Er man til dansabel electropop vil man ikke blive skuffet over Don’t Stop. Norske Annies andet album er nemlig spækket med glade rytmer til en aften på dansegulvet.

Nyheder

Fredagsvideo: The Gossip: “Heavy Cross”

Et syretrip på dansegulvet Så er der disco, og det er i den gode, gamle 70’er-stil. I hvert fald lige på overfladen. The Gossip har altid kigget fortiden i øjnene, og det ser ikke ud til at ændre sig på deres kommende album Music for Men. Selv videoen ligner et syretrip, der forsvandt i 1977 og først er dukket op nu. Et sikkert hit, der godt kan vælte nogle dansegulve sådan en fredag som den i dag. Albummet er ude 22. juni.

Plader

Yeah Yeah Yeahs: It’s Blitz!

Karen O er som altid en inciterende oplevelse at lytte til. På Yeah Yeah Yeahs nye album It’s Blitz! fortsætter hun med sine to mandlige undersåtter den rivende udvikling, der igennem et årti har været så smuk at følge. Resultatet er storslået.

Nyheder

Fredagsvideo: Copacabana Club: “Just Do It”

Endnu en fredag med disco på Undertoners virtuelle redaktionsgang Ja, det er altså ikke en reklame for Nike, selvom sangtitelen indikerer det. Navnet lyder mere som en reklame for Bacardi. Hvis det er reklame for noget, så er det Levi’s. Deres brasilianske afdeling har i hvert fald et eller andet med bandet at gøre, men mine portugisiske sprogevner rækker ikke til at regne ud hvad. Bandet er som gættet fra Brasilien, og de beviser, at disco stadig er på mode i indie-miljøet. På bandets Myspace kan man downloade bandets ep King of the Night. “Just Do It” er en charmerende lille sang, der godt kunne gå hen og blive et hit henover sommeraftenerne. Desuden har de også i forsangeren lidt øjengodt til husarerne, og dem har vi faktisk et par stykker af blandt Undertoners læsere (hej Frede, jeg håber ikke, du skulle have ny karburator). Nå, men nyd videoen og weekenden. Just Do It from copacabana club on Vimeo

Nyheder

Fredagsvideo: Brendan Canning: “Love Is New”

Canadisk indierocker går disco Nu hvor det er fredag, skal vi have en lille discofilm. Men hvem havde nogensinde forventet, at Brendan Canning fra det canadiske musikerkollektiv Broken Social Scene skulle have en dansende hipster i sig? I denne nye video “Love Is New”, som er fra sidste års album Something for All of Us, har Shelley Lewis instrueret en hyggelig Saturday Night Fever-pastiche til nummeret med Canning selv i hovedrollen, så der er god grund til at tro det (læg mærke til Beastie Boys-referencen): Broken Social Scene Presents: Brendan Canning – Love Is New Men det er nu desværre ret tydeligt, at han ikke har det samme svaj i hofterne, som gjorde John Travolta så populær i den originale film: I 1998 instruerede Frank van den Eeden faktisk en lignende pastiche til Zita Swoons første single “My Bond with You and Your Planet: Disco!”. Zita Swoon var Stef Kamil Carlens’ andet band efter han var gået ud af dEUS. Personligt kan jeg bedre lide den her video, hvor der også er en reference til “Heat” mod slutningen:

Nyheder

The Juan Maclean udgiver opfølger

Den tidligere Six Finger Satellite- guitarist udgiver sit andet album Da Six Finger Satellite brød op, var der nok ikke nogen, der havde regnet med, at guitaristen John Maclean ville gå disco. Jo, selvfølgelig fyrede Six Finger Satellite mere og mere op for de elektroniske impulser i deres postpunk, men stilskiftet på The Juan Macleans debut for DFA, Less Than Human, kom alligevel som en overraskelse. Efter at have dj’et den i nogle år ser det endelig ud til, at Maclean er klar med opfølgeren. Den 14. april udkommer The Future Will Come og vil ifølge Pitchforkmedia inkludere Nancy Whang, der også sang på singlen “Happy House”. Der er 10 numre på albummet, og de hedder: 1. The Simple Life 2. The Future Will Come 3. One Day 4. A New Bot 5. Tonight 6. No Time 7. Accusations 8. The Station 9. Human Disaster 10. Happy House

Plader

Junior Senior: Say Hello, Wave Goodbye

Med ep'en Say Hello, Wave Goodbye fortsætter Junior Senior den energiske og dansable stil, som har været kendetegnende for gruppen lsiden debuten D-D-Don't Stop the Beat. Albummet bærer præg af en spontan tilgang til musikken, men desværre på bekostning af tematisk raffineri og kælen for detaljen.

Plader

Fujiya & Miyagi: Transparent Things

Retro-trenden kører videre, og nu er turen kommet til en genopfriskning af krautrocken tilsat nye, luftige toner. Med snilde og underspillet funk har Fujiya & Miyagi skabt et af årets bedste og mest stillestående dansable albums.

Plader

The Rapture: Pieces of the People We Love

På opfølgeren til 2003-pladen Echoes sætter The Rapture prikken over i'et med deres blanding af disco og rock. Pladen er en gennemført party-plade med rykkende omkvæd, stramme beats og en vokal, som kan gennembore selv det mest hårdføre høreværn.