Tag - dreampop

You Drift Away From Me er en mestendels vellydende drømmepop og -rockrejse ud på et indre hav af tvivl. Men der mangler dybde, og Moon Loves Honey synes at savne en klar retning - og fast grund under deres drømmende musik og tekster om tvivl, ensomhed og adskillelse.

Den græsk-amerikanske sangerinde Eleanor Friedberger genopliver 80’er-mol og popromantikkens storhedstid i et euforisk dream-pop univers, der uden tvivl er hendes bedste udspil til dato.

Canadiske Alvvays’ andet album består af en stribe solide indiepopsange med drømmende kvaliteter og melankolske stemninger, men brænder kun for alvor igennem i korte glimt.

School of X var søndag aftens sidste optrædende på Rising, men de var samtidig også et af søndagens første bands, der virkelig formåede at sætte gang i festlighederne.

Romantisk pop-plade fra The Blue Van-forsangeren fører traditionen fra The Walker Brothers og The Last Shadow Puppets videre. Det lyder godt, men formår ikke for alvor at komme ind under huden i sin sukkersødme.

Plader

Lowly: Heba

I et musikalsk stilleben maler Lowly smukke, forgængelige opsatser af sprogblomster og synthesizer-motiver.

Som soloartist går amerikanske Michelle Zauner fra bandet Little Big League under navnet Japanese Breakfast. Hendes fuldlængdedebut under det alias indeholder lo-fi indiepop, som både skildrer kærlighedsaffærer og sorgbearbejdelse.

Allerede ved første gennemlytning af danske synthpopband Irahs minialbum Into Dimensions bliver man taget med på himmelflugt. Into Dimensions er en synth-sfærisk udladning, der udforsker store temaer som kærlighed og vores plads i universet.

Frontmand Zachary Cole Smith havde forinden udgivelsen meldt ud, at Is the Is Are skulle blive gruppens kreative højdepunkt. Dertil er albummet desværre for langt og homogent. Dog understreger albummet, at DIIV leverer nogle af tidens mest ambitiøse og melodiske dreampop-numre, når produktionen engang imellem rammer plet.

Beach Houses andet album på et år kommer irriterende tæt på den foregående Depression Cherry, og det er svært ikke at falde over lighederne i den musikalske opbygning. Men det er nu stadig en fornøjelse at lytte til Thank Your Lucky Stars, der samlet set er mere mørk og samfundskritisk end tidligere set hos Baltimore-duoen.

Selv om det til tider kan fremstå en anelse anonymt, minder pop ala Liz Harris lidt om at bo i kælderen ved siden af sin brors fede bands øvelokale. Man kan roligt presse øret mod væggen og lade sig blive trukket med af Harris nye, ukarakteristisk kåde, udfoldelser.

Ufornias ep Fall Into the Real føles som et glædeligt gensyn med en gammel ven, man slet ikke vidste man havde. Endda en ven, der kan spille drømmende og behagelig shoegaze.

Norske Ellen A. W. Sunde aka Sea Change excellerer udi kunsten at skrue habil, men også voldsomt tung elektronisk drømmepop sammen. Debutalbummet Breakage er en melankolsk og særdeles mørke størrelse, der trods gode momenter aldrig for alvor bliver nærværende.

Den britiske synthpop-kvartet Woman's Hour er klar med det stemningsfyldte debutalbum Conversations, der byder på et drømmende og vellydende lydbillede. Det fungerer godt, men udtrykket bliver også en tand for mageligt og flygtigt.

Lydbølgerne skvulper behageligt og bruser noget så opmærksomhedskrævende på det seneste udspil fra shoegazer- og dreampop-bandet A Sunny Day in Glasgow. Sea When Absent skurrer i det hele taget en smule i ørerne, men altid på særligt poppet vis. Og det er bare med at nyde det.