Tag - dreampop

Plader

Moon Loves Honey: You Drift Away From Me

You Drift Away From Me er en mestendels vellydende drømmepop og -rockrejse ud på et indre hav af tvivl. Men der mangler dybde, og Moon Loves Honey synes at savne en klar retning - og fast grund under deres drømmende musik og tekster om tvivl, ensomhed og adskillelse.

Plader

Alvvays: Antisocialites

Canadiske Alvvays’ andet album består af en stribe solide indiepopsange med drømmende kvaliteter og melankolske stemninger, men brænder kun for alvor igennem i korte glimt.

Plader

Peppermint B: Head Perfume

Romantisk pop-plade fra The Blue Van-forsangeren fører traditionen fra The Walker Brothers og The Last Shadow Puppets videre. Det lyder godt, men formår ikke for alvor at komme ind under huden i sin sukkersødme.

Plader

Japanese Breakfast: Psychopomp

Som soloartist går amerikanske Michelle Zauner fra bandet Little Big League under navnet Japanese Breakfast. Hendes fuldlængdedebut under det alias indeholder lo-fi indiepop, som både skildrer kærlighedsaffærer og sorgbearbejdelse.

Plader

Irah: Into Dimensions

Allerede ved første gennemlytning af danske synthpopband Irahs minialbum Into Dimensions bliver man taget med på himmelflugt. Into Dimensions er en synth-sfærisk udladning, der udforsker store temaer som kærlighed og vores plads i universet.

Plader

DIIV: Is the Is Are

Frontmand Zachary Cole Smith havde forinden udgivelsen meldt ud, at Is the Is Are skulle blive gruppens kreative højdepunkt. Dertil er albummet desværre for langt og homogent. Dog understreger albummet, at DIIV leverer nogle af tidens mest ambitiøse og melodiske dreampop-numre, når produktionen engang imellem rammer plet.

Plader

Beach House: Thank Your Lucky Stars

Beach Houses andet album på et år kommer irriterende tæt på den foregående Depression Cherry, og det er svært ikke at falde over lighederne i den musikalske opbygning. Men det er nu stadig en fornøjelse at lytte til Thank Your Lucky Stars, der samlet set er mere mørk og samfundskritisk end tidligere set hos Baltimore-duoen.

Plader

Helen: Original Faces

Selv om det til tider kan fremstå en anelse anonymt, minder pop ala Liz Harris lidt om at bo i kælderen ved siden af sin brors fede bands øvelokale. Man kan roligt presse øret mod væggen og lade sig blive trukket med af Harris nye, ukarakteristisk kåde, udfoldelser.