Tag - dreampop

Plader

We Were Born Canaries: s.t.

Dreng møder pige. I denne version er dreng fra det hårde gademiljø, og pige er fra den mere flyvske folksfære. Tilsæt så et langt bandnavn, og sød musik opstår. Det lyder som en kliché, men det er det heldigvis ikke. We Were Born Canaries' selvbetitlede debutalbum byder på let og lækker indiepop - dog uden de store armbevægelser.

Plader

Burning Hearts: Extinctions

Den finske duo Burning Hearts' nye album står i både livets og dødens – eller det uddødes – tegn. Extinctions balancerer mellem blødhed og brutalitet, harmoni og dissonans, og albummet forærer os en poesi, der sætter dybe spor i hjerte og sind.

Plader

Young Magic: Melt

Kompositionerne på Melt er så gennemarbejdede, at det ikke engang mærkes, når mere elektroniske lyde træder ind i lydbilledet. De lyder blot som nogle krydderier i de store sække, der hænger fra den sære karavanes kamelrygge. Alt er akustisk og hjemsøgende som følelser af undergang og skønhed i ét. Sublimt? Ja, fandme ja.

Plader

Reigns: The Widow Blades

Reigns leverer et bizart musikalsk projekt inspireret af en kvindes mystiske forsvinden under en snestorm i 1978. Duoen åbner op for et bidende koldt og dystert rum i et forsøg på gennem musikken at rekonstruere den uopklarede begivenhed.

Plader

Prince Rama: Trust Now

Søskendeduoen Prince Rama fortsætter på sit femte album kursen med at fascinere og irritere med en påtrængende, chantende psychfolk tilsat Fjernøstens mystik.

Plader

CANT: Dreams Come True

Produktionen er ikke til at sætte en finger på, men Grizzly Bears Chris Taylors solodebut som CANT er svær helt at få hold på. Den mørke og detaljerige elektropop efterlader aldrig et klart billede på lytterens auditive nethinde.

Plader

Son Lux: We Are Rising

På bare 28 dage har Ryan Lott alias Son Lux og hans stærkt besatte band skabt et stort orkestreret mesterværk, der spænder fra dreampop til kompositionsmusik.

Plader

Washed Out: Within and Without

Washed Out byder på chillwave, der ikke just er løbet ud i sandet, men bestemt heller ikke skaber bølgegang. Et gedigent sommer-baggrundstrack af poppet nostalgi, skrøbelig electronica og bølge på bølge af synth.

Plader

Low: C’mon

Low leverer efter en længere udgivelsestørke en velproduceret og karakteristisk blanding af slowcore og drømmepop, der i øjeblikke fremstår relevant og insisterende, men primært er et kedsommeligt bekendtskab.