Tag - dreampop

Plader

Ghost Society: Dogs and Desperation EP

Ghost Society er en ny, dansk konstellation bestående af musikere fra bl.a. Blue Foundation og People Press Play, der – som navnet antyder – spiller musik af den sfæriske og drømmende slags. Det er godt, men til tider en kende for pænt.

Plader

Jeniferever: Spring Tides

Skaf dig hurtigst muligt en skov, du kan smække op foran dit vindue, og iagttag den, mens du nyder Spring Tides. Den fremmaner dagdrømmerier og indbyder til drømmedage på græsklædte skråninger med hvide lammeskyer og simple tankestrømme som eneste selskab.

Plader

The Great Depression: Whatever You’re Building

Intensiteten og det passivt aggressive klæder The Great Depression, især når det hele slippes løs over lytteren. Det sker desværre først på pladens sidste nummer, og det en postgang for sent til at glemme langsomheden og de lidt for dominerende, apatiske kammerpop- og shoegazerelementer.

Plader

The Uglysuit: s.t.

Sekstetten The Uglysuit fra Oklahoma City er på en gang blide, drømmende, indadvendte og episke i deres udtryk. Det er med andre ord indiepop/-rock, der spænder vidt, og sine steder er det charmerende og medrivende. Andre gange er det langtrukkent og for renskuret.

Plader

The Lionheart Brothers: Dizzy Kiss

De norske anmeldere har rost The Lionheart Brothers’ seneste plade, Dizzy Kiss, helt op i de luftlag, hvor bandets drømmende popmusik svæver rundt. Dét ville pladen have levet op til, hvis ikke den havde mistet lidt af sin tiltrækningskraft undervejs.

Plader

Rumskib: s.t.

Den debuterende Odense-duo er blevet suget ind i en dyb tidslomme – tilbage til dengang, da dream-poppere som Cocteau Twins og Lush var nye og hippe. Men selv om Rumskib altså snarere bor i 1987 end i 2007, virker det æteriske album langtfra uddateret.

Plader

The Besnard Lakes: The Besnard Lakes Are the Dark Horse

Canadiske The Besnard Lakes har haft stor held med at berige et shoegazerinspireret udtryk med blandt andet strygere og blæsere. Pladens otte numre imponerer med deres mange virkemidler og berusende udtryk. Sekstetten bør med denne udgivelse rykke op i superligaen for canadiske himmelstormere.

Nyheder

Odense-band får amerikansk kontrakt

Odenseanske Tine Louise Kortermand og Keith Canisius udgør til sammen duoen Rumskib, der sværger til lag-på-lag-kompositioner a la Cocteau Twins og My Bloody Valentine. Dem kan man høre på Rumskibs Myspace-side. Det lyder ikke så skidt endda. Og det synspunkt deler det fine amerikanske label Darla, der har kunstnere som Piano Magic, Mahogany og Cocteau Twins-guitaristen Robin Guthrie på holdet. Så selskabet har nu givet Rumskib kontrakt på tre plader. En anden Darla-stjerne er danske Jonas Munk alias Manual. Rumskibs lyd er ikke ulig hans, og det er ikke helt uforklarligt. Munk har nemlig produceret det selvbetitlede debutalbum, der udkommer i slutningen af april.

Plader

Mahogany: Connectivity!

New York-oktetten Mahogany ofrer noget af debutpladens skrøbelige sfæriskhed til fordel for en massiv og ofte decideret overvældende blanding af 80'er-dream pop og neo-klassiske tendenser. Resultatet er en af årets allerbedste plader.

Plader

Oceanographer: On Leaping From Airplanes

Amerikanske Oceanographer har skabt et soundtrack til dage med vedvarende stille regnvejr og melankolsk dagdrømmeri. Pladen byder på mange stemningsmættede og atmosfæriske øjeblikke, men alligevel sniger monotonien sig på undervejs. Og selv om udtrykket varieres undervejs, savner man lidt mere dynamik.

Plader

The Zephyrs: Bright Yellow Flowers on a Dark Double Bed

The Zephyrs nye album Bright Yellow Flowers on a Dark Double Bed er køn musik, der dog falder en anelse til jorden i længden. Det skotske band mangler generelt noget nerve på sangene, som er skiftevis smukke og halvkedelige. Og så sætter bandet i øvrigt rekord i steel-guitarer på et ikke-country-album.

Plader

Readymade: All the Plans Resting

Canadiske Readymade har indiskutabelt evnerne og ambitionerne til at lave et album langt over middel. Det sker desværre ikke i denne omgang med All the Plans Resting, hvor bandet i for høj grad spiller de sikre kort uden for alvor at investere sig selv.

Plader

The Autumns: s.t.

The Autumns byder på en rundtur i et velkendt dreampop/shoegazer-univers. De stemningsmættede, rolige passager fylder en del, men ind imellem falder forsøgene på at skabe en svævende og smuk sfære, til jorden. Alligevel bliver man revet med af sangenes evne til at skifte personlighed undervejs.

Plader

Monster Movie: To the Moon

Monster Movie vil gerne have os med til månen, men evner kun at få os med udenfor til en omgang stjernekigning. Det kan i og for sig være fint nok, men To the Moon bliver ikke tindrende uundværlig.

Plader

Monster Movie: To the Moon

Den anden fuldlængde fra Slowdive-guitaristen Christian Savills nye band, Monster Movie, er en omgang varieret dream-pop og shoegazer, der holder en høj standard, men lige mangler den gnist, der ville gøre det fremragende.

Plader

Auburn Lull: Cast from the Platform

En del bands har holdt liv i shoegazer-genren mere end et årti efter dens storhedstid. Mange rammer helt forbi, mens bands som Auburn Lull rammer lyden lige i hjertet. Dette er soundtracket til dine dagdrømme – der dog godt kunne bruge lidt mere melodisk tæft.

Plader

Cranes: Particles & Waves

Cranes' syvende studioalbum fortsætter, hvor det forrige album slap, og viser et band, der er på vej væk fra den dronede shoegazer, som de startede med at spille i slutningen af 80'erne.

Plader

Languis: The Four Walls

Noget så uventet som et indietronica-band fra Argentina leverer noget så forudsigeligt som et kun delvist vellykket forsøg på at blande shoegazer-pop og elektronik.