De var forsinkede og havde travlt forud for deres koncert i Pumpehuset. Men alligevel havde Wooden Shjips' frontmand, Ripley Johnson, tid til en kort snak om musikalske koncepter og kvaliteter, The Ramones samt det at vende tilbage til rødderne.
Tag - drone
Wooden Shjips, 02.12.13, Pumpehuset
Wooden Shjips gæstede Danmark for fjerde gang med en optræden, der hverken ville have taget sig bedre eller værre ud på nogen anden del af bandets tour. Alligevel var koncerten i Pumpehuset en gennemført koncertoplevelse uden meget negativt at skrive hjem om.
Barn Owl: V
Barn Owl inddrager på seneste udspil succesfuldt elektronikken ind i deres dystre ødemark af tunge guitardroner.
Primavera ’13: Apparat (Plays Krieg und Frieden), 25.05.13, Auditori Rockdelux, Barcelona
Med et væld af teatralske, ambiente lydflader ledte tyske Apparat publikum elegant igennem fremførelsen af albummet Krieg und Frieden. Det kunne med fordel have været et særskilt arrangement frem for en del af det tætpakkede festivalprogram.
Svarte Greiner: Black Tie
Den norske ambientmusiker skruer lidt ned for uhyggen, men til gengæld helt op for de kompositoriske ambitioner på sit nye album. Det er glimrende udført, men minimalismen sender det faretruende tæt på at gå i tomgang.
Mountains: Centralia
Mountains vender i nogen grad tilbage til deres optimale form på bandets femte album, der har færre storladne synthepos og flere guitarer på dronebund.
Small Things on Sundays: Searching For
Ambientduoen Small Things on Sundays udgiver deres første lp. Elektroniske lydlandskaber, der med løfter om grønne skove og fjerntliggende måner vil hive dig ud af vinterens trommerum. Desværre bærer musikken ikke den ophøjede tanke bag.
Selvhenter: Frk. B. Fricka
Selvhenter skratter, trutter, båtter og trommer sig legesygt gennem 38 minutters slagkraftig freejazz. Resultatet er ikke præget af lutter tilgængelighed – men det ville da også være kedeligt.
Roskilde Festival 2012: 120 Days, 07.07.12, Odeon
Efter 120 Days' koncert lørdag aften står det klart, at Odeon burde agere den nye hjemmebane for noget nær hele Norges samlede musikscene.
Roskilde Festival 2012: Oneohtrix Point Never, 06.07.12, Gloria
I gråzonen mellem de sene nattetimer og tidlige morgentimer gav et lille kvarter med tekniske vanskeligheder Oneohtrix Point Never svære betingelser, når det kom til at fastholde publikums koncentration - dog uden at have indflydelse på selve musikken.
Young Magic + Scared Crow, 29.05.12, Stengade, København
Den amerikanske trio Young Magic gæstede Danmark og gav en koncert, der indimellem var helt fantastisk, men godt kunne bruge lidt mere publikumskontakt. Opvarmningen fra enmandsbandet Scared Crow imponerede også.
Earth + Mount Eerie & Ô Paon, 02.04.12, Loppen, København
Kombinationen af Earth og Mount Eerie viste sig at være yderst tiltalende. Selvom Mount Eeries sæt udelukkende bestod af nye numre, der fremført solo ikke indikerede, hvordan de to kommende plader vil lyde, og selvom Earths sæt måske blev lidt langtrukkent, var det en fin aften helliget støjens smukke overtoner.
Windy & Carl: We Will Always Be
De mørke skyer er gledet til side hos den mesterlige guitarambient-duo, og ægteparrets nyeste plade er lys, varm og gribende smuk.
Earth: Angels of Darkness, Demons of Light ll
Lytterens tilgang til Earths nye plade er altafgørende i forhold til lytteoplevelsen, for de mange træge og demotiverende gentagelser gør det vanskeligt at finde inspiration i bandets melankolske lydbillede. For at få noget ud af Angels of Darkness, Demons of Light II skal man være klar på at ville bruge sit eget følelsesliv som en del af oplevelsen, hvis man ikke skal give op undervejs.
Silo: Alloy – damplokomotiv mod uendeligheden
Silo udgav i 2001 deres andet og p.t. sidste album, Alloy. Dengang var Undertoner blot et glimt i faders øje, og derfor følger her en udbygget omtale af et album, der om noget er en hjørnesten i dansk alternativ og repetitiv postrock.
Undertonetank: Ambient uden fodformede sko og solhilsen – en rockist taler ud
Ifølge Google Translate betyder ambient 'omgivende'. Men det kan vel siges om meget musik. Det mener Kim Elgaard Andersen også, og her giver han nogle eksempler på plader fra i år, der har omgivende effekt.
Simon Scott: Bunny
Slowdive-trommeslageren Simon Scotts andet soloalbum er mere en samling genreeksperimenter end en egentlig helhed. Nogle af dem er vellykkede, andre mere ligegyldige, hvilket trækker oplevelsen ned.
Nils Frahm: Felt
Med yderst sagte anslag leverer Nils Frahm et smukt album bestående af simple melodier tilsat atmosfære fra det arbejdende pianos mekanik.
Wooden Shjips: West
Lidt har også ret – men uendeligt lange spacerockkompositioner fungerer altså bedst i Wooden Shjips' tilfælde. Derfor er West desværre et stykke under det niveau, som kvartetten tidligere har leveret.
Sun Araw: Ancient Romans
Sun Araws femte album lever måske ikke helt op til tidligere meritter, men spredt ud over en spilletid på en time og 20 minutter leverer Cameron Stallone alligevel til tider fremragende neo-psych.