Tag - dronerock

Plader

Preoccupations: New Material

Preoccupations tredje studiealbum tager bandet i en retning af et større mere udflydende og fyldigt lydbillede, men desværre er det på bekostning af god sangskrivning og nævneværdige melodier.

Plader

The Malpractice: Mass

Den svære toer skuffer ikke i tilfældet The Malpractice. Mass er nemlig sort som en kulkælder, ond som djævlen og pokkers vanedannede, og Gammelby & co. når næsten helt i land.

Plader

Telstar Sound Drone: Comedown

Telstar Sound Drones første album udgøres af en kontant omgang støjende og indadvendte sange. Magen til veludført og originalt debut skal man lede længe efter, for det er, som om alt falder i hak for de tre musikere her i første forsøg.

Plader

Moon Duo: Circles

På bandets andet album har Moon Duo stadig fuzz-pedalerne trådt i bund. Resultatet er svedig syrerock, hvor der dog også findes plads til iørefaldende indslag på en intens og overbevisende plade, der indløser forventningerne næsten uden at træde ved siden af.

Plader

The Black Angels: Phosphene Dream

På The Black Angels' tredje album har Texas-bandet fundet en lidt mere kompakt og strukturel lyd, uden at det er blevet kedeligt. Pladen indeholder desværre også nogle af de børnesygdomme, som har forhindret det helt store gennembrud.

Plader

Svartbag: s.t.

Danmark må nu bevidne opkomsten af et mutantband, der æder alle. En dybt upersonlig organisk maskine, der siger "skråt op – jeg elsker dig". Nogle vil kalde det "kraut", andre "space"; Svartbag siger ja til det hele og aftvinger Undertoner en nostalgisk hyldest.

Plader

Boris w/ Michio Kurihara: Rainbow

Den japanske trio Boris er igen aktuelle med en samarbejdsplade – denne gang med den japanske koryfæ, Michio Kurihara. Men i modsætning til det tidligere så potente samspil med Sunn O))) er der andre stemninger på spil, og det er desværre ikke kun guld, der venter for enden af denne regnbue.

Plader

Liars: Drum’s Not Dead

Det tredje album fra Liars byder på 12 nye gådefulde sange, der spænder fra det rørende smukke til det beskidte og dyriske. Konstant med en vis distance og hele tiden med et smil på læben, der signalerer, at det måske ikke er alt, der er, hvad det giver sig ud for at være.

Plader

Pluramon: Dreams Top Rock

Pluramons seneste album på Karaoke Kalk er en overraskende uelektronisk affære. Der er langt mellem det nye shoegazerudtryk og den postrockede electronica, som Pluramon ellers er kendt for.