Tag - Eels

Eels har over nu ti plader været fortabt i alverdens sorte huller, fundet glæden i de små fugle på foderbrættet, og nu er det, der startede som et enmandsprojekt, blevet til et sammenspillet band. Det er uden tvivl godt for E’s mentale tilstand, men er det godt for kunsten?

Plader

Eels: Tomorrow Morning

Alle gode ting er i tre, siger gamle ordsprog - og reklamer for Kinder-æg. Men er Eels' afslutning af sin albumtrilogi et velkendt gammelt produkt, eller gemmer der sig en overraskelse under skallen?

Mark ’E’ Everett laver musik for at granske sine følelser. Siden hans familie døde, har E på kynisk-humoristisk vis bearbejdet sit privatlivs forfærdelige kendsgerninger i sine sangtekster. Målet er den indre ro.

Plader

Eels: End Times

Eels tager denne gang skridtet fuldt ud og går undergangen i møde rent tematisk, ikke kunstnerisk. Det er den tungeste plade nogensinde fra en i forvejen mut gut. Gid han snart ville smile lidt igen.

Her har vi virkelig at gøre med et enten-eller-album. Skal der dømmes mål, eller sender man bolden til hjørne? Tja, det er jo en smagssag, men denne gang er Eels' garagerock efter min mening en anelse for gumpetung og tenderer det kedelige.