Tag - Efterklang

Plader

Efterklang/Vincent Moon: An Island

Efterklang spiller musik på Als sammen med naboer, venner, børn og familie. Det går rigtig godt. Vincent Moon laver film om, at de kradser på rustent metal og optager lyden af træ mod træ. Det er lidt anstrengt.

Nyheder

Efterklang og Vincent Moon klar med fælles film

“Vi er på Als og er ved at lave film med Vincent Moon.” Sådan lød et af budskaberne på Efterklangs Twitter-profil i august i år, og her mindre end tre måneder senere er det danske band og den franske filminstruktør – der tidligere har lavet film om bands som Arcade Fire og Mogwai – allerede nået ganske langt med at bearbejde materialet fra de fire dage i Sønderjylland. Ja, faktisk så langt, at det ligger fast, at filmen, der har titlen An Island, får premiere i februar 2011. I løbet af den halve uge på Als nåede mere end 200 lokale musikere, børn og deres forældre at tage del i de nye og anderledes versioner af sange fra Efterklangs 2010-album, Magic Chairs, som er filmens omdrejningspunkt. På filmens hjemmeside er det muligt at se de første glimt fra filmen. Umiddelbart er traileren dog relativt hemmelighedsfuld. Ser man nærmere på Efterklangs Flickr-side, kan man dog se lidt mere til, hvad der foregik under indspilningerne. De er i al fald foregået i bl.a. en god gammeldags gymnastiksal og noget, der ligner en lade. Om det er en tilfældighed, at der er basketballkurve på begge fotos, må vi vente med at finde ud af til februar. Både bandet og filmmageren er i øvrigt i vælten i Danmark i disse dage. Efterklang spiller i Herning torsdag, Viborg fredag og Albertslund lørdag, mens Vincent Moon torsdag optræder sammen med cellisten Gaspar Claus ved filmfestivalen CPH:DOX.

Nyheder

Undertoners februar

Endnu en måned er druknet i sne, og vi gør dig opmærksom på de ting, du ikke fik læst, så du kan få inspiration til rejsegrammofonen.

Plader

Efterklang: Magic Chairs

Efterklang har bøjet deres virkemidler således, at de mere end nogensinde før lyder som et typisk populært indieband. Heldigvis gør de det så godt, at Magic Chairs alligevel er en fin plade.

Nyheder

Efterklang, Lindstrøm og Casiokids til Roskilde

Så kom den offentliggørelse af Efterklang på Roskilde Festival, som vi lidt havde ventet på. Bandet har haft travlt på det sidste, da de sidste år udgav Performing Parades, har turneret en del og indspillet en ny plade, Magic Chairs. Den udkommer 22. februar på det velrenommerede 4AD og skulle være mere ligetil ifølge Anna Møllers interview med bandet tidligere på måneden. Derudover er der også musik til dansegulvet. Norske Lindstrøm har en svaghed for fortidig elektronisk musik, som han bl.a. udforskede på Where You Go I Go Too fra 2008, der svælgede i proto-techno. I år er han gået sammen med sangerinden Christabelle og dyrker en helt anden antikvarisk genre, nemlig discoen, men med en klar opdatering af lyden. Desuden kommer ligeledes norske Casiokids, der tidligere har boltret sig på Pavilion Junior-scenen, og nu får plads på den regulære festival med deres electropop.

Nyheder

Se film med Slaraffenland og andre danske bands

Ja, det er jo sjældent, man får noget gratis i den her verden, så det gælder om at hugge til, når muligheden byder sig. Og det gør den nu. Den franske filminstruktør Vincent Moon har lavet to musikfilm, som hedder “Temporary Slaraffenland” og “Temporary Copenhagen”. Slaraffenland er selvfølgelig hovedpersoner i den første film, der er 45 minutter og 10 sange med Slaraffenland i København. I den anden er Choir of Young Believers, Murder, Jong Pang, Efterklang og en del andre med i en halv times live-optagelser. Samtidig kan man på hjemmesiden Temporary Copenhagen se andre småfilm med I Got You on Tape og The William Blakes, og det er også her, man finder de to main features. Her er et outtake med svenske Taxi Taxi!: TEMPORARY COPENHAGEN _ outtake 02 _ TAXI TAXI! from vincent moon / temporary areas on Vimeo.

Nyheder

Gratis live-ep fra Slaraffenklang

Slaraffenland og Efterklang spiller sammen på gratis live-ep fra Slaraffenklang Nej, jeg har ikke lavet en absurd stavefejl. Men hvis man har fulgt lidt med i kulturlivet i Rødovre, så ville man vide, at Slaraffenland og Efterklang har spillet sammen til Sono Festival den 8. november i Rødovre som Slaraffenklang. Tilbuddet om at spille sammen fik de, mens begge bands var på deres “Danish Dynamite”-tour i Nordamerika, og de fandt ideen sjov og simpel og tog mod tilbuddet. Så det er 12 mænd, der spiller coverversioner af hinandens sange. Og nu har de lavet en gratis live-ep ud af det, som kan hentes som zip-fil her. Jeg kan i øvrigt afsløre, at resultatet er ganske vellykket og optagelsen i rigtig god kvalitet. Trackliste: 1. Cutting Ice To Snow 2. Polaroids 3. Echo Wave 4. You Win

Årets bedste plader Artikler

Årets bedste plader 2007

2007 blev lidt af et comeback-år. Og her refererer vi ikke til, at Karen Jespersen fik sig en ny ministerbil efter at have lært at lægge trykket i ordet ‘vensteorienteret’ anderledes. Vi hentyder ikke til DR’s tilbageerobring af titlen som landets mest omstridte nyhedsmedie, og vi har endda heller ikke Andrea Elisabeth Rudolphs tilbagevenden til såvel Vild med dans som Se & Hørs glittede sider i tankerne. Nej, vi tænker såmænd bare på, at der har været rigtig meget snak om musikalske comebacks i årets løb. Smashing Pumpkins vendte tilbage med en plade, vi af hensyn til alle parter lader stå uomtalt. Dinosaur Jr. genopstod for alvor med et nyt album og bl.a. en buldrende høj Europa-turné. Ja, minsandten om ikke også Led Zeppelin for ganske nylig spillede en koncert sammen i London. Som om det ikke var nok, kan vi næste år vente os nye plader fra Breeders (sølle seks års ventetid), triphoplegenderne Portishead (11 år) og, nå-ja, efter alt at dømme også selveste My Bloody Valentine, der efter 17 år slipper en opfølger til deres omtrent helgenkårede album Loveless. Dem lytter vi nærmere til næste år. Lige nu er det 2007, det gælder. Redaktionen har nemlig traditionen tro været ved stemmeurnerne, og der er en hel del comebacks at hæfte sig ved – både på og uden for listen. Hvis vi starter med det sidstnævnte, kan det allerførst nævnes, at Anne Linnets tilbagevenden til den danske musikscene ikke overraskende har prellet helt af på Undertoner-anmelderne. Anderledes interessant er det, at to af dette års ellers stort opslåede genhør med amerikanske indie-mastodonter ikke har resulteret i en top 20-placering på listen. Både Modest Mouse og Interpol underpræsterede åbenbart så meget, at de ikke fik lov at komme ind i det fine selskab – hvilket for sidstnævntes vedkommende er noget af et formdyk efter topplaceringen i 2004. Clap Your Hands Say Yeah leverede ligeledes lidt af en uoplagt maveplasker med deres andet album. Animal Collectives relativt lave placering på listen sætter vel også kvaliteten af Strawberry Jam lidt i relief – i hvert fald når man medtænker fjerdepladsen forrige år. Til gengæld var AC-medlemmet Panda Bears soloplade så overrumplende god, at redaktionen har været nødt til at skulderklappe den så meget, at den efterhånden må være helt øm. Mens nogle bands altså ikke nåede tidligere tiders storhed, viser listen, at Arcade Fire var i stand til at leve op til de enorme forventninger, de tre års ventetid siden debutpladen nåede at generere. På de hjemlige kanter lod Efterklangs andet fuldlængdealbum vente på sig lige så længe – og udløste samme store tilfredshed blandt Undertoners skribenter. Men hvor især den danske liste ellers er præget af nye, unge bands som Death by Kite og Odense-triumviratet Rumskib, Causa Sui og Skøtt, Rasmussen & Munk (alle tre bands har nære relationer til hinanden) samt en af årets mest positive danske overraskelser, Slaraffenland – ja, så er der dømt comeback i den øverste ende af både den hjemlige og den udenlandske liste. At Speaker Bite Me ville vende tilbage i foråret, havde været en kendt sag længe – og at forhåbningerne til Action Painting således blev næret i fuld offentlighed, gør det ikke mindre imponerende, at kvartetten ikke blot kunne kapere dem, men også oversteg dem. Helt anderledes uventet var Radioheads genkomst. Ja, man kunne nærmest tro, at det ikke var deres, men Kristi, der blev varslet den mandag i starten af oktober. Musikpressen gik i al fald i totalt selvsving over, at Thom Yorke & co. halvanden uge efter ville udgive deres syvende album, In Rainbows, i digital form uden om hele pladebranchen – og uden at kræve anden betaling end dén, som brugerne måtte finde rigtig. 0 pund ville være lige så okay som de sædvanlige 13-14 stykker. At dømme efter de første danske anmeldelser af albummet havde den omtrent hysteriske fokusering på distributionsmodellen fået alt og alle til at glemme, at de der mp3-filer, som man kunne hente hos Radiohead, rent faktisk indeholdt musik, som man kunne lytte til og mene noget om – også uden at tage musikken som gidsel i en lang udredning om, hvordan denne nye distributionsform er et pistolløb mod pladebranchens tinding. Men det gjorde de altså, mp3-filerne. Indeholdt musik. Og mens musikindustriens fremtid stadig ligger, hvor den hele tiden har ligget – i det kaffegrums, der netop går under navnet ‘fremtiden’ – har Undertoners skribenter lyttet intenst og efter fire års plademæssig tavshed fra Oxford-bandet katapulteret Radiohead tilbage til den placering, de gennem årene har indtaget så mange gange før: helt fremme i feltet. Det er, hvad man kalder et rigtigt comeback. De danske 10 I Got You on Tape: 2 9 Jakob Skøtt, Rasmus Rasmussen og Jonas Munk: September 8 Causa Sui: Free Ride 7 Olesen-Olesen: Kain og Abel 6 Death by Kite: s.t. 5 Rumskib: s.t. 4 Raveonettes: Lust Lust Lust 3 Efterklang: Parades 2 Slaraffenland: Private Cinema 1 Speaker Bite Me: Action Painting De udenlandske 20 Electrelane: No Shouts, No Calls 19 Spoon: Ga Ga Ga Ga Ga 18 Battles: Mirrored 17 Animal Collective: Strawberry Jam 16 Twilight Sad: Fourteen Autumns and Fifteen Winters 15 M.I.A.: Kala 14 Stars of the Lid: And Their Refinement of Decline 13 Burial: Untrue 12 Iron & Wine: The Sherperd’s Dog 11 Bright Eyes: Cassadaga 10 Of Montreal: Hissing Fauna, Are You the Destroyer? 9 Caribou: Andorra 8 Jens Lekman: Night Falls Over Kortedala 7 Marissa Nadler: Songs III: Bird on the Water 6 PJ Harvey: White Chalk 5 The National: Boxer 4 Okkervil River: The Stage Names 3 Arcade Fire: Neon Bible 2 Panda Bear: Person Pitch 1 Radiohead: In Rainbows

Plader

Efterklang: Parades

Selvhøjtidligheden og legesygen står klar ved ringsiden, når Efterklang som en anden samling super-wrestlere tager livtag med folktronica-genren. Men der er hverken noget forlorent eller vulgært over Efterklang, der endnu en gang har præsteret et sublimt album.

Plader

Efterklang: Under Giant Trees

Endelig er rumraketten landet, og igen lastet med fantasifulde godter, som kun det danske band Efterklang kan tilberede dem. Minialbummet efterlader lytteren søvndrukken, men rig på drømme. Stig om bord, og få et indblik i en mystisk verden, som for hver ny gennemlytning føjer flere facetter til fortællingen.

Årets bedste plader Artikler

Årets bedste plader 2004

Året 2004 er næsten gået. Det er endnu en gang blevet tid til at tælle kortene op, sortere skidt fra kanel, skille fårene fra bukkene og vurdere, hvilke plader der rigtigt rykkede i det forgangne år. Undertoner præsenterer her vores samlede bud på de bedste danske og udenlandske plader i 2004. (22.12.04)December er en måned fuld af traditioner: Pakke-, chokolade- og ulandskalendere til at få smilene frem på de kære smås læber, kalenderlys til at holde mørket på afstand, glögg og æbleskiver til at få farve i kinderne, holde varmen og smelte stalaktitterne i skægget, gaveræset er til at få stress af, virksomhederne holder julefrokoster, politiet foretager spirituskontroller, julemanden bryder alle fartgrænser, og musikmagasinernes skarpe penne udspyr lister over årets bedste albums. Således også Undertoner. Vi bilder os nemlig ind, at sådan en liste er lige så uundværlig som de brune kartofler ved julebordet. Ligesom sidste år var det vores oprindelige idé at præsentere en stor, forkromet gennemgang af musikåret, der gik. Men vi har igen måttet sande, at mængden af plader, der er udkommet, og de divergerende meninger på redaktionen simpelthen ville have gjort det til en uløselig opgave. Hvor skulle vi begynde, og hvor skulle vi ende? I stedet har vi sammenholdt de enkelte skribenters personlige lister og lavet en enkelt én ud fra dem. Hvad kan sådan en så bruges til? Det er klart, at når der er så mange, meget forskellige præferencer at tage hensyn til, bliver resultatet en lille smule forudsigeligt: Det nytter ikke at toppe en enkelt skribents liste; det er i bredden, de mange middelplaceringer, at slaget skal vindes. Det måtte Les Savy Fav: Inches, Liars: They Were Wrong So We Drowned, Kevin Tihista’s Red Terror: Wake Up Captain og Migala: La increíble aventura sande på den udenlandske liste og Autofant: Family på den danske. Alligevel vil vi mene, at sådan en liste bestemt er anvendelig. Faktisk måske så meget desto mere. Vi bilder os nemlig ind, at det er lykkedes os at samle de væsentligste og bedste udgivelser fra 2004 og nær og fjern på to top 20-lister. Her er ikke blevet plads til mange af de virkelig obskure udgivelser fra randområderne. Til gengæld finder du her alle de album, du burde have nået at få hørt i 2004 – eller forhåbentligt inspiration til fremtidige pladekøb. Der er muligt, listen ville se anderledes ud, hvis vi bad vore skribenter gentage eksperimentet om et par måneder. Nogle plader har det med at vokse; andre med at falme. I den forbindelse er det værd at bemærke, at der har sneget sig rigtigt mange debutanter ind på listerne – især på den danske. Den ’gamle garde’ – dem ligger der f.eks. tre repræsentanter for lige under midten på den udenlandske liste – er under stadigt pres med Nick Cave som den lysende undtagelse (og med lidt god vilje også Brian Wilson). Den alternative, rytmiske musik har kun få sejlivede superstars. På den udenlandske liste var der hård kamp om pladserne. Det var der også på den danske, men her lykkedes det alligevel en kunstner at overstråle de andre: Mikael Simpson scorede et gennemsnit på 39% i vores sindrige, interne pointsystem (hvor 100% naturligvis ville have været lig førstepladser over hele linjen). Det var ingen andre i nærheden af. Var det mon De ti skud, der rystede den danske musikverden? Uden yderligere omsvøb hermed årets 20 bedste danske og udenlandske plader: Untitled Document De danske 20 Lake Placid: Make More Friends 19 Amber: Putting All the Pieces Together 18 I Am Bones: If You Really Love Me, Send Me More Medical Supplies 17 Sterling: Solo danser mama sjus 16 The Magic Bullet Theory: Poems and Explosions 15 Powersolo: It’s Raceday… and Your Pussy Is Gut!!! 14 Manual & Syntaks: Golden Sun 13 Tys tys: Go Get Some 12 The Defectors: Turn Me On! 11 Jomi Massage: Aloud 10 Windermere: The World Is Here 9 Barra Head: We Are Your Numbers 8 Martin Ryum: Uden garanti 7 Delicia Mini: Skuggi 6 Lise Westzynthius: Rock, You Can Fly 5 Efterklang: Tripper 4 Epo-555: Dexter Fox 3 Simon Gylden: Go Folk Yourself! 2 Larsen & Furious Jane: I’m Glad He’s Dead 1 Mikael Simpson: De ti skud   De udenlandske 20 Khonnor: Handwriting 20 The Paper Chase: God Bless Your Black Heart 19 Adem: Homesongs 18 Animal Collective: Sung Tongs 17 Joanna Newsom: The Milk-eyed Mender 16 Blonde Redhead: Misery Is a Butterfly 15 Lali Puna: Faking the Books 14 Elliott Smith: From a Basement on the Hill 13 Morrissey: You Are the Quarry 12 Tom Waits: Real Gone 11 Björk: Medúlla 10 !!!: Louden up Now 9 TV on the Radio: Desperate Youth, Blood Thirsty Babes 8 Iron and Wine: Our Endless Numbered Days 7 Devandra Banhart: Rejoicing in the Hands… 6 Brian Wilson: Smile 5 Franz Ferdinand: s.t. 4 Justin Rutledge & The Junction Forty: No Never Alone 3 The Arcade Fire: Funeral 2 Interpol: Antics 1 Nick Cave & The Bad Seeds: Abbatoir Blues/The Lyre of Orpheus  

Plader

Efterklang: Tripper

Endelig, fristes man næsten til at sige. Endelig en dansk udgivelse, der for alvor sætter sig fast på nervebanerne og gør et usletteligt indtryk. Det er ganske enkelt fremragende og en stærk kandidat til årets danske plade.