Engelske Squid leverede et stærkt show, der var meget tro mod de indspillede sange. Dét i en sådan grad, at de mellemspil der fungerer så godt på plade, på en sær måde hindrede den totaloplevelse vi kunne have fået fra et af de mest spændende og originale navne på musikscenen netop nu.
Selv med hjælp fra sine bandkollegaer i Daughters er der ikke nok nyt under solen, til at Alexis Marshalls første soloskive bliver en interessant oplevelse.
Med en usædvanligt overbevisende debut, der skriver sig ind på listen over kandidater til årets bedste albumudgivelse, cementerer Squid deres status som de seneste britiske vidundertalenter.
Veteranerne i Bleeder gav en solid og uhyggelig tight demonstration af den pureste rock med elementer af punk og glam, i en velskabt og bastant krop af lyd og nærvær.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste danske udgivelser: Denne søndag bruger vi blandt andet i selskab med noget upoleret stenet, noget sexet og noget, der på ingen måde er techno.
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Denne gang byder vi på hestevrinsk i Giras galehus, en flok teenagedrenges skræmmende stilsikre rockdebut og et frigørende hiphop-epos med homoerotiske undertoner.
Ugens fredagssingle stammer fra det københavnske band Amatør.
»You know the whole world's fucked, get over it« synger australske Tropical Fuck Storm et sted på denne fanden-i-voldske formidable bluespunkplade der virkelig sætter verden i brand med sin vekslen mellem atonal guitarstøj og fløjlsblød lækkerhed. Er du til store doser af weirdness, så er du kommet til det rette sted.
Uhyggelig vellykket math-rock debut fra de unge London-gutter Black Midi, der gæster Roskilde om et par uger. Der er bratte skift, heftig energi og skønsang i en stor herlig pærevælling. Et af fremtidens store bands!
Undertonders udsendte anmelder spår en himmelflugt forude for Kogekunst, der er ved at udvikle sig til et af Danmarks mest iøjnefaldende livenavne.
Med grimme og insisterende penselstrøg maler Speaker Bite Me på albummet Future Plans et smukt lydbillede fuld af nærvær. Det er vredt, det er vigtigt, og det er ikke for sjov.
Chelsea Wolfe var sortere end den dybeste nat og leverede et mesterligt og tungt show på Pavilion
Legesyge First Flush nærmer sig et definitivt æstetisk udtryk på deres fremragende og koncise fjerde album Spira. Det er gruppens hidtil bedste bud på et hovedværk i deres diskografi.
Anmeldelserne er tikket ind fra Primavera Sound i Barcelona, men inden vi lukker for festivalen for denne gang, er der nogle koncerter, som fortjener også at blive nævnt – fra det ringe til det ypperlige.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at de to mørkekvinder, Jarboe & Helen Money, har haft de bedste intentioner om at lave et kulsort og tungt mastodontalbum - en forening af de to kunstneres evner. Desværre for Jarboe og Money er det ikke intentioner, men lyd der i sidste ende udgør et album.
Omar Rodríguez-López' guitars fravær i lydbilledet gav Bosnian Rainbows' musik en helt ny dimension, hvilket desværre ikke var nok til at redde koncerten på Loppen som helhedsoplevelse.
Blackmetal-bandet fra Brooklyn spillede lettere amputeret med et trommebacktrack lørdag nat, men bød alligevel på massive og cykliske repetitioner og tårnhøjt blastbeat.
