Tag - eksperimental

Plader

Deerhoof: Actually, You Can

På deres 18. album beviser amerikanske Deerhoof endnu engang, at de er et grænseløst eksperiment balancerende på forståelsens rand. Lige dele galt og genialt tilsat et skvæt af noget dybt irriterende. Dog mister de aldrig smagen af det fundamentalt fascinerende.

Årets bedste plader

2010’ernes bedste udenlandske plader: 80-71

Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: I dette afsnit kan du blandt andet læse om en hiphopdup til kamp mod samfundets højredrejning, en pseudofuturistisk ørkenplade fra den mest grå del af Storbritannien og et mirakuløst velfungerende, musikalsk bunkepul.

Plader

Thom Yorke: Anima

For godt to måneder siden udgave Thom Yorke i samarbejde med sin mangeårige ven og musikalske partner Nigel Godrich albummet Anima. Sangene på det elektroniske album kredser, som sædvanlig fristes man til at sige, om menneskets fremmedgjorthed i en dystopisk verden, hvor angst synes at være konsekvensen af, ikke at have kontrol over sit liv. Der er mange fine ting på albummet, men det er også et album der forbliver sært upersonligt og til dels uforløst.

Koncerter

Iceage m.fl, 01.03.2019, Store Vega, København

Iceage har for alvor udviklet sig fra at være unge rebeller i undergrunden til at blive voksne mænd, der har et ærinde om at levere varen helt til døren. Det markerede de i Store Vega med et spændende lineup, der også talte Material Girls, CTM og Viagra Boys.

Koncerter

Colin Stetson, 14.11.18, Alice, København

Onsdag aften var saxofonisten og solisten Colin Stetson forbi Nørrebro, hvor han gav smagsprøver på sin tiltagende legendariske evner. Det var dog ikke kun teknisk imponerende, men en både følelsesmæssigt bevægende og en voldsom fysisk oplevelse for Undertoners udsendte.

Plader

Aphex Twin: Collapse EP

Collapse EP er lyden af en Aphex Twin i balance med sig selv, og selvom pladen ikke er et genredefinerende mesterværk, så er det stadig en mesterlig samling numre fra en af electronica-genrens pionerer.

Plader

Tunng: Songs You Make at Night

Engelske Tunng er tilbage med første studiealbum i fem år, tilmed med den oprindelige besætning inklusiv Sam Genders. Resultatet er en tilbagevenden til den succesfulde blanding af folk og electronica, som de slog igennem med tilbage i midten af 00'erne.

Plader

Band Ane: Anish Music V

På sin femte Anish Music-udgivelse er Band Ane transformeret til et fuldblods ambient-projekt, der kræver lytterens fulde opmærksomhed og høretelefoner.

Plader

Bisse: PMS

Der er ufatteligt meget godt at hente på Bisses debutplade PMS. Det på én gang udfordrende og indbydende lydunivers og den tekstlige sensibilitet gør pladen meget mere interessant, end jeg på nogen måde kan få fremstammet her. Der er kun ét for: Hør den!

Plader

Thom Yorke: Tomorrow’s Modern Boxes

Thom Yorkes andet soloalbum fletter på forrygende vis stemningsmættet ambient sammen med eksperimenterende electronica. Nogle steder bliver udtrykket for stillestående, men omvendt er denne passivitet klædelig i en tid, hvor verden bevæger sig så hurtigt.

Plader

Cyclopean: s.t. EP

Cyclopean består af fire erfarne herrer, hvilket skinner klart igennem på kvartettens debut-ep, der både fremstår eksperimenterende og kompleks, samtidig med at den i den grad vækker lytterens interesse.

Introduceret

Undertoner introducerer: Caspian

Et af postrockens største navne er uden tvivl amerikanske Caspian. Bandet trækker lytteren med ind i et dynamisk lydunivers, der spænder bredt over de både tunge, trancelignende tilstande og de sagte stunder. Undertoner leverer her en lille guide til de vigtigste udgivelser fra bandets bagkatalog.

Plader

Swans: The Seer

Seneste udspil fra Swans er en to timer lang maratonudgivelse, som på én gang er et galt og genialt værk, der afbilder newyorkerorkesteret som en helt igennem original og gennemført gruppe kunstnere.

Plader

Sky Architects: The Promise of Tomorrow

Postrocken har mange sider i Sky Architects såkaldte 'doompop'-univers. Fra kælen kvindevokal til pompøs atmosfærisk rock giver aarhusianerne os en plade, der tør eksperimentere med genrerne - og de slipper godt fra det.

Plader

Mike Wexler: Dispossession

Med smukke kompositioner lokker Mike Wexler lytteren på en rejse til det hinsides. Og selvom man enkelte gange må stå af og selv gå lidt af vejen på Dispossession, har psych-folkrockeren atter begået et solidt album.

Plader

The Mars Volta: Noctourniquet

The Mars Volta anno 2012 er en halvpoppet og til tider idéforladt affære, der befinder sig langt fra forrige pladers psykedeliske eksperimenter, hvilket gør, at Noctourniquet desværre ikke holder i længden.

Plader

Felix Kubin: TXRF

Den notoriske formskifter Felix Kubin har lagt cabaret såvel som eksperimentaltechno på hylden for en stund. I stedet foretager han et dybt dyk ind i maskinernes sjæl.

Plader

Stateless: Matilda

Matilda er skruet lækkert sammen, men Stateless' triphoppede indietronica falmer dog lidt undervejs. Det ændrer imidlertid ikke på, at albummet besidder nogle absolutte perler, der løfter helhedsoplevelsen til det bedre.

Plader

Kontrolorgan: Sun Shape Mirror

Sun Shape Mirror er med sine støjende elektroniske droner meditativ og opfordrer til kontakt med sjælen. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg ikke kan mærke min, eller om den bare er faldet i søvn, men dette album preller af på mig som vand på en gås.

Plader

Among Relatives: This Room

Der er klart elementer på dette debutalbum, der er værd at klappe i hænderne over, og som introducerer et band med holdninger og attitude. Alligevel forbliver stemningen på et halvlunkent niveau.

Plader

The Longcut: Open Hearts

Umiddelbart leverer The Longcut en spændende udgivelse, der byder på hybrider af rockens rødder og snerter af indie og drum'n'bass. I længden bliver deres lyd dog en anelse monoton, idet deres lange instrumentale passager bliver for indadvendte.

Plader

Cloroform: Cracked Wide Open

Man fristes til at kalde Cracked Wide Open for det store vanvidsmix. Funk, rock, soul, industrial, og punk er en del af Cloroforms udtryk, der efter en tur i musikblenderen både lyder originalt, kækt og måske endda en anelse mere poppet, end man er vant til fra nordmændenes side.