Det sjette album fra danske Loke Rahbek under kunstnernavnet Croatian Amor er en knudret, stemningsfyldt og ikke mindst sortsynet affære.
Tag - eksperimental
Onsdag aften var saxofonisten og solisten Colin Stetson forbi Nørrebro, hvor han gav smagsprøver på sin tiltagende legendariske evner. Det var dog ikke kun teknisk imponerende, men en både følelsesmæssigt bevægende og en voldsom fysisk oplevelse for Undertoners udsendte.
Collapse EP er lyden af en Aphex Twin i balance med sig selv, og selvom pladen ikke er et genredefinerende mesterværk, så er det stadig en mesterlig samling numre fra en af electronica-genrens pionerer.
Engelske Tunng er tilbage med første studiealbum i fem år, tilmed med den oprindelige besætning inklusiv Sam Genders. Resultatet er en tilbagevenden til den succesfulde blanding af folk og electronica, som de slog igennem med tilbage i midten af 00'erne.
Death Grips lyder på Year of the Snitch som et herre-dårligt trip, til tider vaklende på kanten af det euforiske. Pladen er et voldsorgie, et mareridtskarneval og en salig blanding af dragende produktion samt enerverende larm.
Oranssi Pazuzu stod for en overvældende auditiv oplevelse, som havde fungeret langt bedre på et hvilket som helst andet tidspunkt end i de døende stunder af en forvejen udmattende festivaluge.
På sin femte Anish Music-udgivelse er Band Ane transformeret til et fuldblods ambient-projekt, der kræver lytterens fulde opmærksomhed og høretelefoner.
Der er ufatteligt meget godt at hente på Bisses debutplade PMS. Det på én gang udfordrende og indbydende lydunivers og den tekstlige sensibilitet gør pladen meget mere interessant, end jeg på nogen måde kan få fremstammet her. Der er kun ét for: Hør den!
Thom Yorkes andet soloalbum fletter på forrygende vis stemningsmættet ambient sammen med eksperimenterende electronica. Nogle steder bliver udtrykket for stillestående, men omvendt er denne passivitet klædelig i en tid, hvor verden bevæger sig så hurtigt.
Der var en umenneskeligt høj volumen, masser af energi og en anelse for meget jamsession, da norske Tremoro Tarantura med et skud velplaceret støjrock beviste, hvorfor det nogle gange er de mest ukendte navne, der leverer Roskilde Festivals mest underholdende koncertoplevelser.
Det har uden tvivl været med de bedste hensigter, at NorthSide valgte at lade The Flaming Lips gå på som det næstsidste navn lørdag aften. Men efter at have tilegnet sig et mere dystert udtryk, var bandets optræden langt fra det festfyrværkeri, man måske havde håbet på.
Det kom ikke som en overraskelse, at svenske The Knifes optræden på dette års NorthSide kom til at involvere instrumenter af tvivlsom ægthed og en pailletklædt dansetrup i en totaloplevelse, der både overbeviste, forvirrede og forargede publikum.
Med et væld af teatralske, ambiente lydflader ledte tyske Apparat publikum elegant igennem fremførelsen af albummet Krieg und Frieden. Det kunne med fordel have været et særskilt arrangement frem for en del af det tætpakkede festivalprogram.
Cyclopean består af fire erfarne herrer, hvilket skinner klart igennem på kvartettens debut-ep, der både fremstår eksperimenterende og kompleks, samtidig med at den i den grad vækker lytterens interesse.
Et af postrockens største navne er uden tvivl amerikanske Caspian. Bandet trækker lytteren med ind i et dynamisk lydunivers, der spænder bredt over de både tunge, trancelignende tilstande og de sagte stunder. Undertoner leverer her en lille guide til de vigtigste udgivelser fra bandets bagkatalog.
Skønt Isis gik hver til sit i 2010, er de nu tilbage med et dobbeltalbum, spækket med hidtil uudgivne numre, b-sider og demoer. Ikke alle bands har så meget at byde på, at det ville skabe et interessant album, men Isis har.
Seneste udspil fra Swans er en to timer lang maratonudgivelse, som på én gang er et galt og genialt værk, der afbilder newyorkerorkesteret som en helt igennem original og gennemført gruppe kunstnere.
Glem Trentemøller, Deadmau5 og alle de andre verdensstjerner, der har trykket på knapper og spillet elektronisk musik på Roskilde Festival. Østrigske Elektro Guzzi beviste, at guitar, bas og trommer kan gøre det lige så vellykket, og koncerten på Cosmopol både indfriede og overgik alle forventninger.
Postrocken har mange sider i Sky Architects såkaldte 'doompop'-univers. Fra kælen kvindevokal til pompøs atmosfærisk rock giver aarhusianerne os en plade, der tør eksperimentere med genrerne - og de slipper godt fra det.
Det trejde fuldlængde album fra Extra Life er ikke helt unden religiøse undertoner, men det er næppe fra denne kant, vi allesammen skal finde frelse.