Oranssi Pazuzu stod for en overvældende auditiv oplevelse, som havde fungeret langt bedre på et hvilket som helst andet tidspunkt end i de døende stunder af en forvejen udmattende festivaluge.
Tag - eksperimental
På sin femte Anish Music-udgivelse er Band Ane transformeret til et fuldblods ambient-projekt, der kræver lytterens fulde opmærksomhed og høretelefoner.
Der er ufatteligt meget godt at hente på Bisses debutplade PMS. Det på én gang udfordrende og indbydende lydunivers og den tekstlige sensibilitet gør pladen meget mere interessant, end jeg på nogen måde kan få fremstammet her. Der er kun ét for: Hør den!
Thom Yorkes andet soloalbum fletter på forrygende vis stemningsmættet ambient sammen med eksperimenterende electronica. Nogle steder bliver udtrykket for stillestående, men omvendt er denne passivitet klædelig i en tid, hvor verden bevæger sig så hurtigt.
Der var en umenneskeligt høj volumen, masser af energi og en anelse for meget jamsession, da norske Tremoro Tarantura med et skud velplaceret støjrock beviste, hvorfor det nogle gange er de mest ukendte navne, der leverer Roskilde Festivals mest underholdende koncertoplevelser.
Det har uden tvivl været med de bedste hensigter, at NorthSide valgte at lade The Flaming Lips gå på som det næstsidste navn lørdag aften. Men efter at have tilegnet sig et mere dystert udtryk, var bandets optræden langt fra det festfyrværkeri, man måske havde håbet på.
Det kom ikke som en overraskelse, at svenske The Knifes optræden på dette års NorthSide kom til at involvere instrumenter af tvivlsom ægthed og en pailletklædt dansetrup i en totaloplevelse, der både overbeviste, forvirrede og forargede publikum.
Med et væld af teatralske, ambiente lydflader ledte tyske Apparat publikum elegant igennem fremførelsen af albummet Krieg und Frieden. Det kunne med fordel have været et særskilt arrangement frem for en del af det tætpakkede festivalprogram.
Cyclopean består af fire erfarne herrer, hvilket skinner klart igennem på kvartettens debut-ep, der både fremstår eksperimenterende og kompleks, samtidig med at den i den grad vækker lytterens interesse.
Et af postrockens største navne er uden tvivl amerikanske Caspian. Bandet trækker lytteren med ind i et dynamisk lydunivers, der spænder bredt over de både tunge, trancelignende tilstande og de sagte stunder. Undertoner leverer her en lille guide til de vigtigste udgivelser fra bandets bagkatalog.
Skønt Isis gik hver til sit i 2010, er de nu tilbage med et dobbeltalbum, spækket med hidtil uudgivne numre, b-sider og demoer. Ikke alle bands har så meget at byde på, at det ville skabe et interessant album, men Isis har.
Seneste udspil fra Swans er en to timer lang maratonudgivelse, som på én gang er et galt og genialt værk, der afbilder newyorkerorkesteret som en helt igennem original og gennemført gruppe kunstnere.
Glem Trentemøller, Deadmau5 og alle de andre verdensstjerner, der har trykket på knapper og spillet elektronisk musik på Roskilde Festival. Østrigske Elektro Guzzi beviste, at guitar, bas og trommer kan gøre det lige så vellykket, og koncerten på Cosmopol både indfriede og overgik alle forventninger.
Postrocken har mange sider i Sky Architects såkaldte 'doompop'-univers. Fra kælen kvindevokal til pompøs atmosfærisk rock giver aarhusianerne os en plade, der tør eksperimentere med genrerne - og de slipper godt fra det.
Det trejde fuldlængde album fra Extra Life er ikke helt unden religiøse undertoner, men det er næppe fra denne kant, vi allesammen skal finde frelse.
George W. Bush, Martin Luther King, Ronald Reagan og narhvaler. De aarhusiansk-grønlandske postrockere fra Small Time Giants har gang i lidt af hvert på deres første debutplade, og det fungerer både godt og mindre godt.
Med smukke kompositioner lokker Mike Wexler lytteren på en rejse til det hinsides. Og selvom man enkelte gange må stå af og selv gå lidt af vejen på Dispossession, har psych-folkrockeren atter begået et solidt album.
The Mars Volta anno 2012 er en halvpoppet og til tider idéforladt affære, der befinder sig langt fra forrige pladers psykedeliske eksperimenter, hvilket gør, at Noctourniquet desværre ikke holder i længden.
Den notoriske formskifter Felix Kubin har lagt cabaret såvel som eksperimentaltechno på hylden for en stund. I stedet foretager han et dybt dyk ind i maskinernes sjæl.
Festival of Endless Gratitude lover uoverstigelige mængder af taknemmelighed, næstekærlighed og mikrobryg. Der er ingenlunde tale om valgflæsk, selvom torsdagens besøgstal kun lige bringer festivalen over spærregrænsen.