Tag - eksperimenterende

Leon Vynehall er tilbage efter hans forrige udgivelse Rojus (Designed To Dance). Denne gang har Vynehall strikket udsædvanlige rytmemønstre og følelsesladende momenter sammen, der giver et bevægende album – dedikeret til hans familie.

Bon Ivers nye album er usædvanligt eksperimenterende og sender Justin Vernons jordbundne sange ud i universet med masser af vocoder og manipulerede vokaler. Det er ikke Bon Iver, som man kender det, men hans nye musikalske retning indeholder helt igennem smukke numre.

Nielsens virke er ikke bare interessant, men også vigtigt i en tid, der ifølge mange bliver mindre og mindre politisk, og i et land, der synker mere og mere ned i egen magelighed. Derfor er det også ærgerligt, at The Nielsen Sisters og Love & Peaces på ingen måder lever op til kvaliteten af mange af de andre projekter.

Jenny Hvals Apocalypse, girl er et intellektuelt og meget tekstligt funderet, men også virkelig godt album, der skubber poppen nye steder hen. Det, der engang var selve indbegrebet af den glatbarberede konformitet, bliver i hænderne på denne nordkvinde til et komplekst, men hele tiden lokkende lyd- og tekstunivers.

Danske Acorn Falling er storladne på deres andet album. Det nærværende kues af pompøsiteten, og den synkende skude har desværre alt for få redningsbåde til at sikre forbindelse til land igen.

Plader

Arca: Xen

Første fuldlængdeudspil fra 24-årige Alejandro Ghersi byder på en eklektisk omgang alternativ instrumental electronica, der dog kun når halvvejs i mål.

Den sagnomspundne John Cage var hele sit liv fortaler for at indlemme alle verdens lyde i musikkens domæne og opfordrede lytteren til at skærpe sin sensibilitet overfor den enkelte lyds fænomenologi og subtile karakter. Han ville blive glad for at høre Band Anes nye album. Det ville du i øvrigt også.

Liars som rituelt projekt fungerer upåklageligt, hvad enten trioen kaster sig over techno eller tribale percussionseancer. En endnu mere helhjertet overgivelse til naturkræfterne havde gjort koncerten entydig opslugende.

Black Pus og Oozing Wound er gået sammen om en split-lp, mens begge parter lægger sidste hånd på endnu en udgivelse i fuld længde. Brian Chippendales soloprojekt støjer og larmer til gavn for de lyttere, der gerne vil udfordres, mens det i sidste ende er Chicago-trioens præstation, der efterlader det stærkeste indtryk.

Matmos' legekasse med grej var næsten tom, og aftenens kompositioner var knapt så interessante som de bedste fra electronicaduoens plader. Alligevel var deres Jazzhouse-koncert en underholdende, sansemættet og mangefacetteret oplevelse.

Evigt udfordrende og udmattende Nisennenmondai serverede onsdag gæsterne på Jazzhouse deres seneste udspil, N. Japanerne viste sig fra deres mest minimalistiske side, men det afholdt ikke trioen fra at levere en helt godkendt optræden.

På papiret ligner samarbejdet mellem Sunn O))) og Ulver et møde mellem to udfordrende og eksperimenterende kræfter, der begge har skubbet grænserne for hver sin afkrog af genrespektret. Tilsammen er Terrestials et halvfuldendt bud, og er man fan af bare en af de to parter, bliver man nok mere skuffet end fascineret.

Lydkunstarkivet giver et billede af det eksperimenterende lydkunstmiljø, hvor konkretmusik, støj og fieldrecordings trives i bedste velgående, og hvor det måske kan hjælpe på overblikket med en lille, figurativ - og særdeles farverig! - fremstilling. Take it away, boys.

Plader

Nikolas: Moor

»Nikolas er den fælgrens du drikker når du plukker æbler natten lang. Se der, en endetarmsåbning. Den lugter vel nok godt af musik.«

Plader

Toy: Join the Dots

Psychrockerne fra London indstiller det musiske sigtekort og ensretter deres galaktiske udtryk på bekostning af mangfoldigheden.

Plader

Psicomagia: s.t. EP

Amerikanske Psicomagicas selvbetitlede debut-ep er et imponerende sammensurium af genrer og syrede indfald og en monumental tour de force udi instrumental psychrock og fusionsmusik. Så er det sagt!