Tag - eksperimenterende

Plader

Sudan Archives: Athena

Amerikanske Brittaney Denise Parks også kendt som Sudan Archives forsøger på sit debutalbum Athena at blande sudanesiske violinteknikker med vestlig R&B og trip-hop. Resultatet er, meget passende, en blandet affære, der trods en spændende vinkel ikke helt formår at overbevise om sin nyskabelse.

Plader

Liserstille: Ilt

Ilt er sjette udspil fra aarhusianske Liserstille. Et ambitiøst album der udforsker grænserne og efterlader lytteren med et lydkunstværk, der kræver tid og fordybelse.

Plader

Leon Vynehall: Nothing Is Still

Leon Vynehall er tilbage efter hans forrige udgivelse Rojus (Designed to Dance). Denne gang har Vynehall strikket udsædvanlige rytmemønstre og følelsesladende momenter sammen, der giver et bevægende album – dedikeret til hans familie.

Plader

Bon Iver: 22, A Million

Bon Ivers nye album er usædvanligt eksperimenterende og sender Justin Vernons jordbundne sange ud i universet med masser af vocoder og manipulerede vokaler. Det er ikke Bon Iver, som man kender det, men hans nye musikalske retning indeholder helt igennem smukke numre.

Plader

The Nielsen Sisters: Love & Peaces

Nielsens virke er ikke bare interessant, men også vigtigt i en tid, der ifølge mange bliver mindre og mindre politisk, og i et land, der synker mere og mere ned i egen magelighed. Derfor er det også ærgerligt, at The Nielsen Sisters og Love & Peaces på ingen måder lever op til kvaliteten af mange af de andre projekter.

Plader

Jenny Hval: Apocalypse, girl

Jenny Hvals Apocalypse, girl er et intellektuelt og meget tekstligt funderet, men også virkelig godt album, der skubber poppen nye steder hen. Det, der engang var selve indbegrebet af den glatbarberede konformitet, bliver i hænderne på denne nordkvinde til et komplekst, men hele tiden lokkende lyd- og tekstunivers.

Plader

Arca: Xen

Første fuldlængdeudspil fra 24-årige Alejandro Ghersi byder på en eklektisk omgang alternativ instrumental electronica, der dog kun når halvvejs i mål.

Plader

Band Ane: Anish Music Caravan

Den sagnomspundne John Cage var hele sit liv fortaler for at indlemme alle verdens lyde i musikkens domæne og opfordrede lytteren til at skærpe sin sensibilitet overfor den enkelte lyds fænomenologi og subtile karakter. Han ville blive glad for at høre Band Anes nye album. Det ville du i øvrigt også.

Plader

Black Pus & Oozing Wound: Split

Black Pus og Oozing Wound er gået sammen om en split-lp, mens begge parter lægger sidste hånd på endnu en udgivelse i fuld længde. Brian Chippendales soloprojekt støjer og larmer til gavn for de lyttere, der gerne vil udfordres, mens det i sidste ende er Chicago-trioens præstation, der efterlader det stærkeste indtryk.

Koncerter

Matmos, 05.06.14, Jazzhouse, København

Matmos' legekasse med grej var næsten tom, og aftenens kompositioner var knapt så interessante som de bedste fra electronicaduoens plader. Alligevel var deres Jazzhouse-koncert en underholdende, sansemættet og mangefacetteret oplevelse.

Plader

Sunn O))) & Ulver: Terrestials

På papiret ligner samarbejdet mellem Sunn O))) og Ulver et møde mellem to udfordrende og eksperimenterende kræfter, der begge har skubbet grænserne for hver sin afkrog af genrespektret. Tilsammen er Terrestials et halvfuldendt bud, og er man fan af bare en af de to parter, bliver man nok mere skuffet end fascineret.

Plader

V/A: Lydkunstarkivet

Lydkunstarkivet giver et billede af det eksperimenterende lydkunstmiljø, hvor konkretmusik, støj og fieldrecordings trives i bedste velgående, og hvor det måske kan hjælpe på overblikket med en lille, figurativ - og særdeles farverig! - fremstilling. Take it away, boys.

Plader

Nikolas: Moor

»Nikolas er den fælgrens du drikker når du plukker æbler natten lang. Se der, en endetarmsåbning. Den lugter vel nok godt af musik.«

Plader

Psicomagia: s.t. EP

Amerikanske Psicomagicas selvbetitlede debut-ep er et imponerende sammensurium af genrer og syrede indfald og en monumental tour de force udi instrumental psychrock og fusionsmusik. Så er det sagt!

Plader

Body/Head: Coming Apart

»It's not happy music,« siger Kim Gordon om sin nye duo Body/Head, og det er ret spot on. "Coming Apart" er et kompromisløst, udfordrende og dybt personligt værk fra der, hvor det gør allermest ondt, og heldigvis er Gordon – som 60-årig, fraskilt og røvrendt – sejere end nogensinde før.

Plader

Tim Hecker: Virgins

Også på sit syvende album under eget navn fornyer Tim Hecker sig. På Virgins er der flere åndehuller og færre ru overflader, og den opløsning, der truede lydbilledet på Ravedeath, 1972, har denne gang bevæget sig helt ind i kompositionerne.

Plader

MGMT: s.t.

På deres tredje album fortsætter MGMT kampen mod genfærdene fra Oracular Spectacular, og syren har i stigende grad taget over. Eksperimenternes vellykkethed er vekslende, men MGMT's budskab er klart: De er seriøse omkring, hvad de står for, og de agter selv at bevise det.

Koncerter

MGMT, 01.10.13, Store Vega, København

Tirsdagskoncerter har hårde betingelser, og MGMT formåede heller ikke for alvor at trænge igennem til publikum denne efterårsaften. Hits var der nok af, men overraskelsesfaktoren var stort set ikke-eksisterende. Det var en skam, for MGMT er et band, man hjertens gerne vil overraskes af.

Plader

Causa Sui: Euporie Tide

Foretrækker De også Deres musik med udsyrede tendenser? Læs blot videre. Causa Suis sidste skud på stammen er både kompleks og kompromisløs. Men også smuk, drømmende og højst anbefalelsesværdig.

Plader

Svarte Greiner: Black Tie

Den norske ambientmusiker skruer lidt ned for uhyggen, men til gengæld helt op for de kompositoriske ambitioner på sit nye album. Det er glimrende udført, men minimalismen sender det faretruende tæt på at gå i tomgang.

Plader

Matmos: The Marriage of True Minds

Via telepati har Matmos fået dusinvis af forsøgspersoner til at beskrive, hvordan duoens niende plade skulle lyde. Humbug? Også i dén grad, men det er en skæg historie – og dét er en af grundene til, at The Marriage of True Minds er en fremragende plade.

Plader

haUtUllin: s.t.

Grænseoverskridende duo hiver dig med håret ind i mørke skove og lutrer din sjæl i finsk sauna. Kompromisløse og dragende improvisationer fra skandinaviske avantgardister.

Plader

Nikolas: Kettleboy/He-man

Escho-navnet Nikolas spillede en særdeles medrivende koncert på Sejerø Festival 2011 og har nu udgivet Kettleboy/He-man på kassettebånd i 100 eksemplarer. Det er smalt, og det er godt.

Plader

Yo La Tengo: Fade

Med 13 studiealbums i bagagen bør det amerikanske kultorkester Yo La Tengo om nogen vide, hvordan man skruer et godt album sammen. Ikke desto mindre drukner gruppens musikalske kvaliteter i ensformighed samt alt for lidt udvikling, og hvad der oprindeligt er gode sange, ender med samlet set at fremstå kedelige.

Plader

Vektormusik: Uro/Unrest

Et sted mellem electronica, abstrakt jazz og neoklassisk kompositionsmusik dirrer og dingler den danske duos uro. Vektormusiks første fuldlængdealbum er poetisk, melankolsk og stemningsfuldt. Alligevel er det svært at blive helt grebet af det.

Plader

Ungdomskulen: Secrecy

På deres tredje fuldlængdealbum genoptager den norske trio i allerhøjeste grad den ultrakomplicerede mathrock. Desværre viser de også, at skæve harmonier og kantede rytmer ikke altid er betingelsesløst interessante.

Plader

Kiss Kiss Kiss: Ponte 25

Gymnasiefesten er slut. Lyset er blevet tændt, og dansen på bordene er ophørt, men i stedet for at gå hjem er vi trillet ned i den røgfyldte kælder sammen med Kiss Kiss Kiss til udflydende snakke og vrængende guitarer. Der er plads til én til i sofaen.

Plader

Flying Lotus: Until the Quiet Comes

Flying Lotus har gang på gang flyttet grænser inden for både hiphop og elektronisk musik med sine tre tidligere album. På det fjerde soloalbum eksperimenterer han også, men på en anden måde end tidligere. FlyLo forsøger sig med et indbydende og simpelt album, men lykkes det?