Er du til god gammeldags, beskidt rockmusik fyldt med støj og feedback? Hvis ja, sÃ¥ burde du helt klart slÃ¥ et smut forbi Lades Kælder den 4. og den 11. …
Nej, det er ikke en tandpastareklame.
Ok, jeg er udmærket klar over, at Undertoners læsere nok ikke er længst fremme i skoen, nÃ¥r det kommer til at dyrke de nyeste udviklinger …
Er man i humør til en vaskeægte artrock-oplevelse, hvor musik og samtidskunst går op i en højere enhed, er Rose Ekens udstilling, Sindet har ingen tid, et besøg hver.
Udstillingen, der …
Pink Marines er en ny, dansk electropop-duo, der i september spiller i København og omegn. Vi har spurgt dem, hvilken musik der inspirerer dem.
Efter et anonymt liv som musikalsk lejesvend for andre har Thomas White skabt sit første soloalbum, hvor han selv har spillet alle instrumenter, arrangeret, indspillet og produceret.
Der er efterhÃ¥nden blevet skrevet tusindvis af sider om Brian Eno og hans indflydelsesrige katalog. Og det er bestemt ingen tilfældighed, for igennem hans nu snart 40-Ã¥rige karriere har Eno …
Wonky-genren synes for tiden at være overalt. Denne nye, spændende, elektroniske afart har med sine søsyge beats og abstrakte lydmalerier taget kreativt over i det nye årti efter dupsteppen.
En af …
tUnE-YarDs leverede en overrumplende ekspressiv koncert og bidrog i den grad yderligere til deres rygte som vildt liveband.
Tangerine Dream, Cluster og Ash Ra Tempel er for nylig blevet genopdaget af en række af vor tids elektroniske musikere. Nyeste skud på stammen hedder Rene Hell. Det er der kommet et godt og sanseudvidende album ud af.
Freiland Klaviermusik er spændende, men også så tung og svært tilgængelig, at den aldrig rigtig kommer til at fungere.
Menomena er kendt for deres eksperimenterende tilgang til musik og har høstet stor ros for deres to forrige albums. Nu er Mines på gaden, og den byder på endnu en kreativ genrerejse.
Håndspillet techno og improviseret støj var de to gennemgående udtryk, da japanske Nisennenmondai udtrykte deres kærlighed for krautrock på Pavilion fredag aften.
Igennem Ã¥rene har verden set mange eksempler pÃ¥ musikere, der ikke ønsker offentlighedens søgelys. I nyere tid har bl.a. Daft Punk og The Knife været eksponenter for denne holdning, men …
På Live en San Antón har Scratoa! ikke i sinde at lade deres lytter stå på fast grund. De vil provokere og ændre vores opfattelse af lyd og derigennem omdefinere den musikalske skabelsesproces.
Indflydelsen fra The Microphones, Broadcast og Brian Eno er hørbar på dette fine album, der meget symptomatisk har fået titlen Gathered Tones.
Marc Almond pÃ¥stÃ¥r mÃ¥ske at Soft Cell var den første synthduo, og ja Vince Clarke ville givetvis hævde det samme om Yazoo, hvis han fik spørgsmÃ¥let. Men svaret er desværre, …
Kun et år er gået, siden Here We Go Magic udgav deres debutalbum. Men er det lykkedes dem at udvikle sig på den tid? Og er et år overhovedet nok til at lave en plade, der har noget at byde på?
Grails blander hypnotiserende, psykedelisk rock med gotisk kor og fremmedgørende elektroniske lyde og skaber et på alle måder euforiserende værk.
Marmorkirken var fyldt fredag aften, da Lydia Lunch harcelerede sortromantisk mod ørkenkrige, og Diamanda Galás satte en frygt i publikum med sin gruopvækkende vokal.
På Singular Forms (Sometimes Repeated) har Sylvain Chauveau skåret sine arrangementer ned til et uhyre sparsomt niveau. Det er et modigt eksperiment, men det fungerer eminent.
2009 var et Ã¥r, der pÃ¥ mange mÃ¥der stod i Animal Collectives tegn. New Yorker-bandet har ellers en del Ã¥r pÃ¥ bagen og har op igennem sidste Ã¥rti udgivet en kontinuerlig …
I samarbejde med Cinemateket kan Undertoner nu tilbyde sine læsere at komme ind at se en dansk filmklassiker akkompagneret af liveband til reduceret pris.
Mi Ami genopliver dancepunk-bølgen, men har deres helt egen agenda med dub-elementer og hysterisk vokal beyond emo.
Lali Puna er en sær lille sangfugl. Genert og krævende og samtidig fuldt ud tilgængelig. Og giver man sig tid til at komme helt ind under fjerene på den lille musikant, finder man noget, man ikke finder andre steder.
Der er visse steder en ret fed klubstemning pÃ¥ High Places vs. Mankind, men det bliver aldrig overbevisende. Sammen med albummets mange smÃ¥eksotiske numre med sukkersødt fraseret vokal, efterlader det mig i en tilstand, der er milevidt fra ‘high’.
