Tag - electro

James Murphy er blevet ældre. På American Dream har han lært at omfavne sin alder, selvom han stadig gerne vil være den håbløse romantiker med midtvejskrisen. Rent musikalsk er der dog en del genbrug.

Perfume Genius' koncert på Pavilion var en blanding af dyrisk aggressivitet, intimitet og barske fortællinger. Samlet set en noget blandet oplevelse, der især blev skæmmet af et skrøbeligt lydsystem, et snakkesaligt publikum og bankende bas fra Orange Scene.

Plader

Lone: Reality Testing

Matt Cutlers Lone-alias' sjette studieudgivelse er en retrofuturistisk blanding af både nu-rave, house og IDM. Den unge brite er dog trådt et skridt tilbage og tager ikke nok chancer i forhold til, hvad han tidligere har bevist, at han er i stand til.

Plader

M.I.A.: Matangi

M.I.A.’s fjerde udspil rammer hårdt, men bliver aldrig rigtig relevant. Et overrumplende lydbillede reddes langtfra af en uengageret tekstside. En blanding, der efterlader en kedelig og noget tarvelig eftersmag.

Plader

Flume: s.t.

På australske Flumes debutalbum bliver energien fra hiphop og soul underbygget af det seneste årtis mest toneangivende elektroniske virkemidler. Det er intelligent, men yderst tilgængelig club-musik med velvalgte gæsteoptrædener og afstikkere i mange stilretninger.

Plader

Björk: Bastards

Remix-album kan være en svær balancegang. Lyden skal på én og samme tid indkapsle lyden hos dem, der remixer, såvel som dem, der remixes. På Björks Bastards er projektet langt hen ad vejen vellykket.

...Eller et af de fire medlemmer gør I hvert fald. Undertoner mødte halvdelen af den skotske kvartet på sommerens Roskilde festival til en snak om succes, tilblivelsen af deres debutalbum og om at være på tour med sange, man ikke gider at spille live.

I Ådalen beviste James Blake indledningsvis, hvorfor stort anlagte, clubvenlige numre for det meste hører til indendørs. Men da først der blev gjort plads til de mere stille passager, fik Blake gjort det til en rigtig interessant koncert at overvære.

Mouse On Mars er tilbage med deres første plade under eget navn i seks år. På trods af vanligt højt niveau fra et af verdens allerbedste elektroniske navne er det svært ikke at være en smule undervældet af en plade, der for første gang i gruppens lange karriere lyder lidt for meget som sine samtidige.

M.I.A.'s natteoptræden var, efterhånden traditionen tro for kl. 01-navnene på Orange, udmærket clubbing i mørke, men en dårlig koncert. Et andet setup, måske om dagen, havde ydet M.I.A.'s musik langt større retfærdighed.

Hmm, den her video er nok mest for dem, der kan lide at se på halvnøgne piger, for Dave-1 og P-Thugg fra Chromeo har ikke helt samme æstetisk behagelige udseende som pigerne i videoen. Det er en sjov omvending af dagligdagen for formodentlig en del kvindelige politibetjente. Der er en masse mænd, der ikke rigtig tager deres indsats alvorligt, og taler ned til dem. Her i videoen til “Hot Mess” er billedet så bare vendt. Det feministiske budskab er vist til at se igennem fingrene med, når man ser på fokusset på kvinder som sexsymbol. Faktisk virker det mere som en pastiche på Politiskole-filmene. Og 80’erne synes da også at gennemsyre musikkens electro-tro beats. I en tid hvor 80’erne er genoplivet gennem et filter af solblegede kassettebånd og vhs’er i form af chillwave-bølgen, er det sjovt at høre noget så gennemført electro. Helt klart lydbillede uden den mindste forvrængning eller sløret lyd. God weekend.