Tag - electro

Plader

Moby: Wait for Me

Musikkens svar på Marco Pantani har udgivet sin bedste plade i et godt stykke tid, men der er stadig et pænt stykke op til Play. De nye kompositioner kan klart anbefales til en let gang sommer-chillout, men søger man nye tiltag, bliver man skuffet.

Nyheder

Kå udsender ny plade og tager på turne

Kå endelig klar med opfølger til deres debut Efter fire års ventetid er det danske band Kå endelig klar med en opfølger til deres anmelderroste debutalbum Sammenbidt Blidt. Hvis man skal tro bandets pressemeddelelse, så har de bevæget sig lidt væk fra deres folkede udtryk og omfavner i stedet electro med analoge synthesizere. Jep, de er også hoppet på dansedillen. Det kan man inspicere nærmere på deres Myspace. Albummet udkommer først til efteråret, men allerede nu drager de på turne for at promovere deres nye plade. De starter i København og slutter i Odense og tager så ellers på højskole midt i mellem. Tourdatoer: 17/4: Råhuset, Vesterbro (med Den Fjerde Væg) 21/4: Musik og Teaterhøjskolen, Toftlund 22/4: Askov Højskole, Vejen 30/4: Grundtvigs Højskole, Hillerød 29/5: Studenterhuset AKA Kulturmaskinen, Odense (med Epicenter)

Nyheder

Gang Gang Dance, Yeah Yeah Yeahs og The Pains of Being Pure at Heart til Roskilde

Så er der slik til de alternative musik-kredse fra Roskilde Festivalen Nu ser det ud til, at Roskilde Festivalen for alvor begynder at flirte med Undertoners redaktion. De sidste par mainstream-offentliggørelser som Kanye West, Lily Allen, Lil’ Wayne og Pet Shop Boys har da været fine nok, men vi har ikke haft rigtig grund til at juble siden offentliggørelsen af de elektroniske mindfuckere Black Dice, der leverede en forrygende koncert i efteråret, The Dodos, der gav en knap så støjende, men lige så fremragende koncert i november og Fucked Up, hvis album fra sidste år blev udråbt til et visionært og ambitiøst hardcore-mesterværk her på Undertoner. Nu har Roskilde-festivalen så også offentliggjort, at Gang Gang Dance kommer og spiller deres spirituelle lydafsøgninger. Og det vækker glæde ikke kun fordi de røg ind på en tredjeplads på Undertoners årsliste, men også fordi de har været et forrygende liveband de gange, de har spillet i Danmark. Derudover kommer Yeah Yeah Yeahs, som er vellidte på Undertoner-redaktionen, og desuden udgiver deres tredje album It’s Blitz den 13. april. De skal nok være garanter for en gang art-punket pop. Sidst, men ikke mindst er de nye indie-darlings The Pains of Being Pure at Heart blevet offentliggjort. Deres støjende indiepop har gået deres sejrsgang i blogosfæren og har ikke mindst fået et ekstra skud hype med hjælp fra Pitchfork. Ja, vi begynder at blive bløde i knæene herinde på redaktionen.

Nyheder

Fredagsvideo: 33Hz: "I Feel Alive"

Fredagsvideo: 33Hz: “I Feel Alive” Sidste fredag startede vi med en stille fredagsvideo, men nu hvor vi er kommet ordenligt i gang med året, skal vi have noget potensmiddel. Og hvad er meget bedre end en god 70’er-biljagt? 33Hz er en trio fra New York, der gør sig i energisk electro-rock, der vil få selv den mest indadvendte indie-fan til at danse. Videoen nedenfor er sat sammen af den ultimative biljagtsfilm fra 70’erne, “Vanishing Point”, hvor hovedpersonen Kowalski drøner fra Colorado til San Francisco i en 1970 Dodge Challenger i et forsøg på at vinde et væddemål, hvilket selvfølgelig afstedkommer en massiv politijagt. Filmen har også fascineret Primal Scream så meget, at de opkaldte et af deres hovedværker efter filmen og endda kaldte en af sangene “Kowalski”. 33Hz – I Feel Alive from max willens on Vimeo

Plader

Ladytron: Velocifero

På fjerde album fra elektrobandet Ladytron er der egentlig ikke sket så meget, som ikke sker for mange andre bands, der er nået hertil i karrieren. Poppen tager mere over, der er mere rutine over numrene, og der tages ikke mange chancer for at prøve noget nyt.

Plader

Gus Gus: Forever

Der var engang et musikerkollektiv med 12 medlemmer, der til sammen kaldte sig Gus Gus. De udgav en ret okay skive i 1998. I dag findes der et band, som kalder sig Gus Gus. De tre medlemmer har her i 2007 udgivet et album, som slet, slet ikke er godt. Faktisk er det en af årets dårligste plader indtil videre.

Plader

My Robot Friend: Dial Zero

Newyorker-produceren Howard Robot leverer på sit første fuldlængdealbum en helt eventyrlig og vældig danselysten omgang electro med klare paralleller til et band som Devo. Albummet er virkelig varieret og veldisponeret, og det er umuligt at komme i tanke om forslag til ændringer.

Plader

Tiga: Sexor

Den canadiske DJ Tiga har de seneste par år haft mere travlt med at remixe andre end med at lave sin egen musik. Hans debutalbum byder på en sikker sans for beats og basgange, men hvad han vinder på denne front, taber han på sin mangel på melodier og ideer. Det bliver hurtigt glat og kedeligt.