Tag - electro

Plader

My Robot Friend: Dial Zero

Newyorker-produceren Howard Robot leverer på sit første fuldlængdealbum en helt eventyrlig og vældig danselysten omgang electro med klare paralleller til et band som Devo. Albummet er virkelig varieret og veldisponeret, og det er umuligt at komme i tanke om forslag til ændringer.

Plader

Tiga: Sexor

Den canadiske DJ Tiga har de seneste par år haft mere travlt med at remixe andre end med at lave sin egen musik. Hans debutalbum byder på en sikker sans for beats og basgange, men hvad han vinder på denne front, taber han på sin mangel på melodier og ideer. Det bliver hurtigt glat og kedeligt.

Plader

Bitstream: Domestic Economy 7

Det har taget de to brødre i Bitstream 10 år at færdiggøre deres debutalbum, og den dystre og tunge techno-electro præges da også af mange års lag på lag. Og det er faktisk en af svaghederne på Domestic Economy 7 – der er ofte for mange elementer for ørerne og for få pauser.

Plader

Patrick Wolf: Wind in the Wires

Ulven kommer, men der er ingen grund til at løbe væk. Ungersvenden bag Wind in the Wires er sprængfyldt med talent, hvilket i dette tilfælde overskygger det faktum, at det kan være svært at lave plade nummer to.Ind imellem må man takke skaberen for, at ikke alle unge mænd går til fodbold, sidder foran deres Playstations eller bruger et år i militæret på at grave huller og skyde med løst krudt.

Plader

LFO: Sheath

Efter syv år uden LFO-plader, men med markante producer-jobs for f.eks. Björk, vender Mark Bell tilbage med et mangfoldigt og ganske idérigt album. Lige dele tindrende ynde og uregérlig eksplosionskraft er basis for et fornemt debut-album som solist.