Pink Marines er en ny, dansk electropop-duo, der i september spiller i København og omegn. Vi har spurgt dem, hvilken musik der inspirerer dem.
Slaphead Faun er et lettere rodet afkog af IDM og dubstep. Det hele leveres dog med smittende charme og friskhed, der gør skiven til en fantastisk rutsjetur blandt kække beats, dystre lydfragmenter og en enkelt god lille melodi.
De tre keyboardspillende gratier fra Brooklyn i Au Revoir Simone spillede stemningsfuld synthpop med lyse stemmer og melankolsk indhold på Loppen. Dog med lidt rigelig gang i trommemaskinen.
Grænsen mellem galskab og genialitet er hårfin – især når det gælder kunstnere, der forsøger at revolutionere den måde, man anskuer musik på. Jeg ved ikke, om det er det, The Books forsøger, men det lykkes i hvert fald.
Med afsæt i hiphoppede beats præsenterer amerikanske Will Wiesenfeld både glædesstrålende electronica og længselsfuld pop på sin udmærkede debutplade, der dog har visse skønhedsfejl.
tUnE-YarDs leverede en overrumplende ekspressiv koncert og bidrog i den grad yderligere til deres rygte som vildt liveband.
Det er højeste dubstep-mode at være i sort/hvid.
Phono Festival har igen i Ã¥r tænkt sig at lade de nedlagte slagterihaller i Odense rystepudse af dyb dubstep-bas. Festivalen har lige offentliggjort …
NÃ¥r man stort set kun kender til engelsk- og dansksproget hiphop, kræver det en vis indsats at høre en japaner og en hawaiianer rappe pÃ¥ deres egne modersmÃ¥l. Jeg forstÃ¥r ikke et ord – men det er lige meget.
»Roadrunner, roadrunner.« M.I.A. leverede varen og læssevis af pistolskud, da hun væltede en proppet Flamingo-scene.
Langsom, utilnærmelig start, poppet, altomfavnende afslutning. Panda Bear spillede sig varm i sin udsyrede, rockede electronica.
Der tilbage i 90′erne var trance for sÃ¥dan nogle med glowsticks og Buffalo-sko, som Ã¥d alt for mange ‘kiks’ og ad den vej sÃ¥ smÃ¥ dyr bag baren og elskede …
Det seneste vragstykke fra dubstep-implosionen kan spores tilbage til to purunge London-knægte. Og pÃ¥ trods af at mærkatet er ‘post-dubstep’, er dette noget af det mere imødekommende og fængende, scenen har produceret.
Healths brutale og omskiftelige Get Color har fået vækket en blød og ensrettet side gennem en række remix. Ofte er det vellykket, men til tider mangler nødvendigheden.
Wavves vandt bloggernes hjerte, og de kvitterede ved at dække Nathan Williams’ Primavera-nedbrud fra alle vinkler. Nu er han tilbage med en renere lyd og en flok ligefremme poppunk-sange.
Hvor M.I.A. perfektionerede sit udtryk på KALA, er hendes tredje album et skridt til en side, hvor sangene og produktionerne mangler gennemslagskraft.
Ratatat skyder igen instrumentale electroficerede beats i retning af øregangene. Sidste gang kaldte de ammunitionen for LP3; denne gang kalder de originalt skytset LP4. Og som titlerne antyder, skyder Ratatat sig ikke ind på nye territorier.
Altmodischs urbane, elektroniske melankoli formÃ¥r – pÃ¥ trods af den til tider knugende tyngde – at sætte af og svæve helt op under den grÃ¥ og regnvÃ¥de himmel, hvorfra der er et ret fint overblik over alle os smÃ¥ mennesker…
»Ærede medlemmer af Komitéen – en departementschef har brug for jeres hjælp med en hektisk, psykedelisk electronicaplade. Den vedlagte rapport forklarer de nærmere detaljer.«
Gonjasufi gjorde et gedigent forsøg på at få folk til at danse til sin forvredne og opklippede electronica. Folk fandt dog aldrig det rette ben at stå på.
LA-drengene smadrede løs i en time. Det gjorde de så overbevisende, at Undertoner stadig har hektiske dansefødder.
Med seks bandkolleger, tungt dunkende beats og voodootrommerytmer i ryggen gav Kristian Leth sit voodootronica-projekt Baron Criminel en glimrende debutkoncert.
Udenfor var solens varme trykkende. Indenfor i Pavilion-teltet gav Eim Icks sommerbegejstrede, lag på lag-loopfokuserede techno plads til svale dagdrømme.
Fra dansk hus & have-poesi over koreansk trommeshow til bastung London-electronica og legender med stort P: Søndagsprogrammet stritter ud over hele genrepaletten.
Lige nu fylder Roskilde Festival nok en hel del i bevidstheden hos mange musikfans, men omme pÃ¥ den anden side af sommerferien venter der københavnerne en ny festival, nemlig det …
Lørdag bliver en lang og forhåbentlig vidunderlig musikdag på Roskilde. Fra blid vågnemusik til en vaskeægte legende på Orange, til drømmepop, stadionrock og til sidst ond technofest, som var det 1997.
