Det skorter ikke på energiske tæsk i trommeskindet og generelt gåpåmod på seneste udspil fra engelske Kieran Hebdens Four Tet-projekt. Til gengæld halter det desværre lidt med det melodiske materiale.
Tag - electronica
Les Georges Leningrad: Sur les Traces de Black Eskimo
Advarsel: Før denne plade sættes i rotation, kan det anbefales at strække ud og varme op samt iføre sig et par gode kondisko og løstsiddende klæder, der giver plads til uhæmmede, ekstravagante krops-spasmer.
Barbara Morgenstern/Robert Lippok: Tesri
De to tyskere Morgenstern og Lippok har med deres samarbejde kreeret en god blanding af de to kunstneres respektive stilarter. Det er der kommet et blidt, organisk elektronisk album ud af, som udstråler en kølig distance, men alligevel føles positivt og imødekommende.
Caribou: The Milk of Human Kindness
Elektropsychkrautfolkeren Dan Snaith har måttet skifte navn for at undgå at få en retssag på nakken, men det har ikke slået ham ud. Tværtimod har han med en rodebutik af en plade lavet en af årets hidtil største musikalske oplevelser.
Hess Is More: Tip Top Dynamo
En musikalsk jordomrejse på 50 minutter. Sådan kan man kort karakterisere det spraglede debutalbum Tip Top Dynamo fra danske Hess Is More.
GimmiJapan: s.t.
I glimt har de danske debutanter fat i noget godt og rigtigt, men desværre går der alt for meget tid med almindeligheder. Ikke helt så unikt, som pressemeddelelsen gerne vil gøre det til.
Autechre: Untilted
Det rumler og sitrer hos Sheffield-pionererne Autechre, der er tilbage med et album, der retter op på de to forrige pladers snørklede lyttefjendtlighed. Untilted er pågående, kantet, maskinel – og alt andet end kompromissøgende.
Manuskript: Digt #1
Debutpladen fra den århusianske trio byder på nedbarberede elektroniske landskraber, der kratter og kradser i Mirian Due Steffensens rejsefokuserede poesi. At Manuskript ikke rejser langt væk fra forbillederne, gør ikke så meget.
Aluminium Group: More Happyness
Aluminium Group er ude med andet udspil i deres i folkemunde døbte happyness-trilogi. Igen mestrer de at skabe en dejlig smøre af dunet, indsmigrende synth-pop – lige til at smøre sig ind i og lade sive ind.
Karsten Pflum: Flugten fra år 2000
Danske Karsten Pflum er flygtet baglæns – tilbage til midt-90’ernes drill’n’bass-storhedstid, hvor Aphex Twin blev udråbt til den ny tids Mozart. Desværre er Pflum stukket af så hurtigt, at han ikke har fået særlig meget nytænkning med sig i rygsækken.
V/A: Saturday Morning Empires
Det canadiske label intr_version disker op med en samling frostklædt postrock og electronica, der kommer vidt omkring. Der er visse ensformige missere, men højdepunkterne skaber til gengæld et skrøbeligt håb om, at der også i disse kyniske tider er lys for enden af tunnelen.
V/A: Rump Comp Volume One
Kompilationen er en stemningsmæssigt vel ramt blanding af forskellige, danske kunstnere med forskellige musikalske udtryk. Men selv om stemningen holder kompilationen igennem, er det ikke nok til at gøre det til en udelukkende interessant oplevelse at lytte til de 12 skæringer.
Dosh: Pure Trash
Martin Dosh sætter pris på tilværelsens små, nære glæder. Det har resulteret i et overmåde rart album, der godt nok ikke rummer nogen deciderede perler, men leverer den soniske pendant til et venskabeligt kram.
V/A: The Noise and the City
30 elektroniske kunstnere inviterer på noget nær en jordomrejse. De har optaget lyden af deres hjembyer og sat de manipulerede stumper sammen igen. Af og til er det formålsløs hvid støj, men rundt omkring finder man yndig electronica, stramt sammenklippede beats og svalende ambient.
Julian Fane: Special Forces
Vi går frostgraderne og den faldende sne i møde i selskab med Special Forces. Et værk der sammenblander ambient, electronica og shoegazer. Når det er bedst, er det som små englebasser med vinger, der synger ned fra himlen. Julian Fanes debutplade lover godt for et nyudklækket talent.
Rhythm King and Her Friends: I Am Disco
Intelligent og poppet lo-fi electronica blandes grundigt med feministiske og samfundskritiske budskaber til en velfungerende helhed af den berlinske pigetrio Rhythm King and Her Friends.
Dizzee Rascal: Showtime
Gadedrengen Dizzee er tilbage med flere hakkende gameboy-beats direkte fra Londons regnvåde gader. Nådesløst og skingert leverer han sine rim, og når musikken er så god, er der egentlig heller ikke nogen grund til at stoppe ham.
V/A: Song of the Silent Land
Det canadiske pladeselskab Constellation Records har med Song of the Silent Land udgivet en hurtig opsummering af sit virke i perioden 1997-2004. Og det skulle de måske nok have ladet være med (eller i det mindste nægtet halvdelen af kunstnerne adgang).
Autofant: Family
Hallo, hallo! Autofant har præsteret en supergod cd, som alle, uanset musikpolitisk observans, bør anskaffe sig. Så er det sagt.
Her Space Holiday: Manic Expressive
Kærlighed ved første blik; australske Mark Bianchi har forelsket sig i en maskine, og eftertænksom electronica er opstået.