Pink Marines er en ny, dansk electropop-duo, der i september spiller i København og omegn. Vi har spurgt dem, hvilken musik der inspirerer dem.
Norske Kim Hiorthøys nye projekt er bandet Drivan, der med elektronik og svensk sang skaber et hjemmelavet lydbillede, der blander det personlige og upersonlige. Og som er meget langt fra disko.
Ung mand med sideskilning, sygekassebriller og fingersnilde tilbyder firestjernet underholdning i sommervarmen. Hvad enten du er til dansegulvets elektroniske beats eller stjerneklare nætter om bålet med en guitar i hånden, så er Yuill der for dig.
Så er vi minsandten nået til august, og tømmermændene fra juli måneds Roskilde Festival er efterhånden blevet bearbejdet. Men det er ikke ensbetydende med, at sommerens festivaler er overstået. Som …
Københavnerne knækkede ikke halsen, da de besteg Orange Scene torsdag eftermiddag. De kravlede ubemærket derop og viste, at de har potentialet til at komme igen.
Ignugs studieindspilninger byder på stram, veldesignet electropop. Live fik vi det samme – og et brag af et show.
Grænsen mellem ren og skær kedsomhed og eftertænksom melodiøsitet kan være ret flydende. Tirsdag tippede læsset næsten helt for My Evil Twin.
I dag kommer Undertoners første guide til Roskilde Festival 2010. De følgende dage kommer der flere, men vi starter ud med anbefalinger til Pavilion Junior-scenen.
Med dogmet om at skabe musik i nuet har electropop-musikeren Heidi Mortenson udgivet et kassettebånd, der er både interessant og underholdende, men desværre også går en smule i tomgang.
Spanske Delorean kommer sommeren i møde med et forsøg på sofistikeret dance. Desværre er resultatet mindre dansabelt.
I formiddags blev de sidste tre navne til Roskilde Festivalens Pavilion Junior offentliggjort. Og det bliver en noget blandet landhandel rent musikalsk. De tre navne er By the Patient, Ignug og …
Sangeren fra The Beta Band er tilbage under eget navn. Og mens hans gamle band havde en nedadgående formkurve, præsterer Mason aldeles gedigen pop med insisterende rytmik og store følelser.
»Hey, hvis du sætter en overgearet trommerytme på, så trykker jeg af og til på tangenten, der laver dyrelyde.« Casiokids har samlet deres bedste singler og smidt en håndfuld remix oveni. Det første er et hit, det andet er lidt så som så.
Lali Puna er en sær lille sangfugl. Genert og krævende og samtidig fuldt ud tilgængelig. Og giver man sig tid til at komme helt ind under fjerene på den lille musikant, finder man noget, man ikke finder andre steder.
The Kissaway Trail, We Have Band, Sleep Party People, Eim Ick og Raz Ohara. Det er de navne, som Vesterbrofestivalen TrailerPark, der for øvrigt løber af stablen fra den 30. juli til …
Smager af forår, af lettelse, af lige dele trøst og opdagelsesrejsende på eventyr. Som hvis Arto Lindsay skrev sommerkåde kærestebreve til Panda Bear.
Elektronisk udspil fra den talentfulde Toro Y Moi. Han har uden tvivl lommen fuld af hits, men albumformatet er stadig en stor mundfuld.
En musical om Filippinernes førstedame? David Byrne og Fatboy Slim fortæller historien om Imelda Marcos. Konceptalbummet kræver imidlertid, at man fordyber sig i historien, da musikken ikke er noget at skrive hjem om.
FM Belfast har lavet en guide til, hvordan du får venner. Næste gang bør de i stedet koncentrere sig om at lave en guide til, hvordan man undgår at lave intetsigende electropop.
Juice Water er udmattende og kunstigt frisk, mens den udgiver sig for at være club-dansegulvets svar på Tour de France-terminologiens Miguel Indurain.
»Fordi hun vil og kan ‘mere’.« Sådan lyder det gudhjælpemig i pressemeddelelsen til RebekkaMarias nye album. Mere? Ja, måske, hvis der med ‘mere’ menes mere kliché, mere skabethed og mere metervare.
The Slow Escape er en velproduceret, velspillet og iørefaldende debut. Eneste problem er, at pladens pendulering mellem electro/synthpop og (indie)pop ikke udnytter den potente energi, der findes i pendulets spændingsfelt, men fremstår lidt skizofrent.
Back to Light indeholder velpoleret, kedelig housepop fra en af den elektroniske musiks pionerer, Bomb the Bass aka Tim Simenon.
Med Two Door Cinema Clubs debutudspil er der dømt dansabel indiepop til solen sniger sig op, så smid skovskjorten, gem emomasken væk, og fest, fest, fest!
Ginger Ninja har været udsat for noget, som minder om hype i løbet af det sidste år. De holder, hvad hypen har lovet: friskfyragtig dansabel electrorock/-pop. Men mere har de altså ikke rigtig at byde på.
