The Slow Escape er en velproduceret, velspillet og iørefaldende debut. Eneste problem er, at pladens pendulering mellem electro/synthpop og (indie)pop ikke udnytter den potente energi, der findes i pendulets spændingsfelt, men fremstår lidt skizofrent.
Back to Light indeholder velpoleret, kedelig housepop fra en af den elektroniske musiks pionerer, Bomb the Bass aka Tim Simenon.
Med Two Door Cinema Clubs debutudspil er der dømt dansabel indiepop til solen sniger sig op, så smid skovskjorten, gem emomasken væk, og fest, fest, fest!
Ginger Ninja har været udsat for noget, som minder om hype i løbet af det sidste år. De holder, hvad hypen har lovet: friskfyragtig dansabel electrorock/-pop. Men mere har de altså ikke rigtig at byde på.
Dans, indiedreng, dans! Det er åbenbart hvad norske indiedrenge gør, når de er alene hjemme om aftenen og spiser morgenmad foran tv’et. Ind foran spejlet og lege Jane Fonda. Det er Casiokids, der byder deres dansable beats til i sangen “En Vill Hest”, som man nu kan få på en opsamling af deres singler, der hedder Topp stemning på lokal bar. Og i øvrigt kan man også se dem på Roskilde Festival til sommer. Indtil da: dans, indiedreng, dans!
Så kom den offentliggørelse af Efterklang på Roskilde Festival, som vi lidt havde ventet på. Bandet har haft travlt på det sidste, da de sidste år udgav Performing Parades, har turneret en del og indspillet en ny plade, Magic Chairs. Den udkommer 22. februar på det velrenommerede 4AD og skulle være mere ligetil ifølge Anna Møllers interview med bandet tidligere på måneden. Derudover er der også musik til dansegulvet. Norske Lindstrøm har en svaghed for fortidig elektronisk musik, som han bl.a. udforskede på Where You Go I Go Too fra 2008, der svælgede i proto-techno. I år er han gået sammen med sangerinden Christabelle og dyrker en helt anden antikvarisk genre, nemlig discoen, men med en klar opdatering af lyden. Desuden kommer ligeledes norske Casiokids, der tidligere har boltret sig på Pavilion Junior-scenen, og nu får plads på den regulære festival med deres electropop.
Spy Island har luret på deres samtid og kommer nu med et lettere skizofrent udspil, der med et virvar af postpunk, indiepop, underlige indslag og bløde duetter tager pulsen på det moderne livsvilkår.
Savner du firserne? Kold krig, goth og eyeliner? Så er Cold Cave et godt bud. Dette electro-pop-enmandsprojekt elsker lyden af Human League og New Order (og let’s face it, det gør de fleste vel), hvorfor Wesley Eisold (manden bag) har skrevet en række sange, der rådyrker stilen. I år udkom albummet Love Comes Close, og det er herfra feststarteren “Life Magazine” kommer fra. I videoen optræder Marti Domination, som foruden at pryde coveret på Cold Caves album, også har optrådt i Matthew Barneys kunstfilm “Cremaster 1”. Der er dømt benhård dekadence. Pas på jer selv i weekenden. P.S. Cold Cave spiller på Rust den 19. maj.
The Artificial Limbs leverer en skuffende og forudsigelig omgang synthpop, der måske vil gebærde sig på et røgfyldt dansegulv, men absolut ikke hører hjemme på et hi-fi-anlæg.
Jo, det er fredag, der er sprut i køleskabet, og du vil ud og kaste dine lemmer rytmisk rundt i et mørkt lokale med en masse svedende mennesker. Måske er du så så heldig at støde på det her nummer ude på dansegulvet. “Thunderbird” er new yorker-duoen The Golden Filters anden single og en dramatisk omgang alternativ disko. Videoen med en frisindet dansegruppe og sangen i samarbejde minder mig faktisk om de gotiske undertoner KLF og Ace of Base syslede med i starten af 90’erne. Men The Golden Filter har så bare det her smittende 4/4-beat, der næsten er lidt snyd. Well, hvis du i smug godt kan lide Donna Summer, men gerne ville have haft hende i en mælkehvid udgave med ravnsort hår og sorte negle, så skru op og tryk på play:
Sinusoid Wave Electronica er rigtig godt selskab. Selvom musikken er poppet og pæn, er den så godt skruet sammen, at lytteoplevelsen forbliver rar frem for kedelig.
Cold Cave spiller mørk electropop efter den helt rigtige opskrift: Tilsæt to deciliter Crystal Castles, en deciliter Human League, en knivspids The National og en teskefuld Joy Division. Det lyder godt, men der mangler noget, hvis det rigtig skal smage.
Sterlingske Tidende beretter, at Sterling er ved at være klar med deres tredje album, opfølgeren til Yndigt Land fra 2006. Bandet er dog lidt nærige med oplysninger omkring det og nøjes i første omgang med at udsende en video til sangen “Spring for dit liv”. Videoen er instrueret af Kenneth Boris Jensen og er en herlig sag med en personlig stil, der kværner over det klassiske tema med det grå, konforme, masseproducerende, flokdyrssamfund overfor den farverige, lev-livet-fuldt-ud bohemestil. Videoen kan ses på DR’s nye tv-kanal Pirat-tv, der desværre ikke tillader at implementere videoer på andre websites. Sangen er i øvrigt en elektronisk kioskbasker, der nok skal blive luftet rigeligt i den næste tid.
Er man til dansabel electropop vil man ikke blive skuffet over Don’t Stop. Norske Annies andet album er nemlig spækket med glade rytmer til en aften på dansegulvet.
Inde i byen, altså inde i city, skinner forretningsfacaderne og finansfolkenes hovedkvarterer så skarpt, at man er nødt til at bære den kølige distances solbriller for at klare sig. Det har svenske Valutan lavet en skrabet electropop-ep om.
Jeg føntørrede håret, tog ghettoblasteren på skulderen og rejste tilbage til 80’erne; her stødte jeg på et af de bedste argumenter mod synspunktet om, at dette var lortemusikkens årti.
Den tidligere forsanger i Lampshade, Rebekka Maria, fik allerede gang i sin solokarriere, inden Lampshade lukkede ned. Nu hvor de har pakket helt sammen, kan hun koncentrere sig fuldt ud om den. Derfor er hun i gang med at lave opfølgeren til Queen of France og har sløjfet ‘As In’, så hun bare optræder som RebekkaMaria. Albummet kommer vi først til at høre i starten af næste år, men i går udgav hun singlen “Oh Solitude” derfra, så man kan høre, hvor det bærer hen. Albummet er komponeret i selvvalgt isolation i sommerhus: »Jeg er grundlæggende afhængig af stilhed og ensomhed. Jeg kommer i kontakt med nogle sider af mig selv, som jeg ikke er i byens larm. Naturen larmer på en helt anden måde,« fortæller hun i en pressemeddelelse til Undertoner. Vi glæder os til at høre den larmende natur næste år.
Den unge engelske kvartet The xx debuterer med et formfuldendt album med velkomponerede og dygtigt udførte minimalistiske popsange. The xx imponerer, men er alligevel ikke fuldt ud overbevisende.
Jeg har et lidt anstrengt forhold til Vampire Weekend – Ra Ra Riot er jeg til gengæld temmelig glad for. Discovery er den fuldelektroniske kombination af de to og ender med at være en smækker oplevelse udi superpoppen.
Selvom Futurinô er femte udspil fra den franske duo Rinôçérôse, anmeldes de for første gang i Danmark. Om det er på grund af manglende kvalitet eller et rent uheld, er ikke til at sige, men Danmarks første bekendtskab med duoen er en blandet fornøjelse.
