Den elektroniske duo Rangleklods var på en hård mission, da de var sat til at gentage det umulige, de gjorde i 2012, da de kickstartede en morgenfest på Cosmopol. Den bagende sol tog pusten fra publikum, og den euforiske fest udeblev, på trods af en glimrende indsats fra gruppen.
In Colour er Jamie xx' melankolske hyldest til nattelivet. Den 26-årige britiske producers solodebut er fyldt med eminent electropop af karakteristisk søvnig og drømmeagtig karakter.
Uforlignelige John Grant brugte sin søndagstime på NorthSide optimalt. Med både absolut rørende ballader og Grant'sk electropop gav han, ifølge denne anmelder, festivalens bedste koncert.
Norske Ellen A. W. Sunde aka Sea Change excellerer udi kunsten at skrue habil, men også voldsomt tung elektronisk drømmepop sammen. Debutalbummet Breakage er en melankolsk og særdeles mørke størrelse, der trods gode momenter aldrig for alvor bliver nærværende.
Zola Jesus rammer Lille Vega onsdag den 11. marts, og du kan ganske gratis tage en ven med derind – hvis du da vel at mærke bliver den heldige vinder af Undertoners konkurrence.
Den walisiske synthpop-duo Man Without Country er med albummet Maximum Entropy tilbage efter debuten Foe fra 2012, der bød på minimalistisk og atmosfærisk electronica. På det aktuelle album har duoens lyd udviklet sig i en fyldigere, rigere og mere melodisk retning.
Første fuldlængdeudspil fra 24-årige Alejandro Ghersi byder på en eklektisk omgang alternativ instrumental electronica, der dog kun når halvvejs i mål.
Endless Days, Sleepless Nights dykker ned i slipstrømmen af udgivelser, der trækker på 80'er-romantik. Analog synth, tunge beats og svævende melodier er opskriften, der kunne tåle en knivspids fantasifuldhed.
Finesserne i svenske Little Dragons kølige electropop drukner helt og aldeles live, hvor de stenhårde beats prioriteres. Også på Vanguard Festival, hvor koncerten viste et band på vej væk fra egne styrker.
Den svenske popduo Icona Pop har to hits for alvor, og dem havde de styr på lørdag aften. Desværre druknede resten i en intethed, nøjagtig som bobletyggegummier, der er blevet tygget for længe.
Den klejne sangerinde Kelelas bastunge r&b-pop med 90'er-fraseringer lagde ikke Pavilion ned. Men et godt grundlag er skabt for videre bekendtskab mellem Kelela og Roskilde-publikummet.
Cyril Hahn udnyttede alt, hvad han havde til rådighed, og viste sig ikke kun at være et festligt indslag, men en helt værdig act i sig selv med plads til både de velkendte og elskede remix såvel som egne og mindst lige så gode produktioner.
Darksides Nicolas Jaar og Dave Harrington leverede en overdådig optræden og skabte det perfekte soundtrack til det tiltagende tusmørket udenfor, mens publikum fik lov til at overvære en helt enestående koncertoplevelse på den anden side af teltdugen.
Sleep Party People - det er ham med kaninen, ikke? Jo, min læserven, det er det! Men det burde stå i baggrunden af din bevidsthed, når du lytter til Floating. Multiinstrumentalisten Brian Batz har stort set forladt sit vanlige vokalmodificerede centerpiece på sin tredje plade, der drager dit øre ind i al sin skrøbelighed.
Konceptet fungerede ikke rigtig, men publikum havde en fest, da norske Röyksopp og svenske Robyn sammen gæstede NorthSide. Der var ambient electronica og electropop for alle pengene, og Robyn gik mest sejrrig ud af det nordiske topmøde i Aarhus.
Efter næsten fire års tavshed er Giana Factory nu klar med deres andet fuldlængdealbum. Et stilsikkert og dystert værk, der bygger videre på den distinkte Giana Factory-lyd.
Duoen Kill J kunne godt blive en værdig kandidat til tronen, der pt. ejes af Linkoban og Lucy Love. Men først må de finde deres eget udtryk i stedet for at lukrere på andres.
Færøske Byrta omdannede Radiobilerne i Tivoli til det perfekte sted at spille electropop med lige dele nordisk mørke og discobeats.
Færøske Byrta skaber med deres debutplade en kombination af catchy 80'er-beats og atmosfæriske toner, der det meste af tiden baner vejen for en interessant lytteoplevelse. Banaliteten lurer dog lige om hjørnet.
Undertoner mødte den franske sangerinde, som elsker at være vågen, når alle andre er gået i seng, og i nattens mørke timer laver hun noget så selvmodsigende som drømmende, melankolsk og danseglad elektropop.
