Tag - electrorock

Plader

White Lies: Ritual

White Lies’ andet album er en omgang kølig electrorock, der vil egne sig særdeles godt til stadionkoncerter. Manglen på stemning og univers medfører dog, at man hurtigt begynder at kede sig over gruppens syntetiske og letgennemskuelige udtryk.

Plader

Atoi: Waves of Past Relations

Atois andet udspil byder på indieelektronik spækket med hooklines og en dejlig gyngende bas som bund. Desværre er variationen til at overse, så de forventninger, som bandets første album søsatte, må vi vente en tid med at se opfyldt.

Plader

Suuns: Zeroes QC

Suuns debuterer med en udgivelse drevet af kompromisløse rytmer i en svært beskrivelig sammenhæng. Det er et godt udgangspunkt for et lydbillede, der dog ikke synes helt færdigudviklet.

Plader

Kele: The Boxer

Bloc Party-frontmandens soloplade, The Boxer, er desværre ikke 'the big champ', for allerede efter tredje omgang begynder træthedstegnene at vise sig. Kele går godt nok tiden ud, men det bliver ikke til en entydig og klar pointsejr.

Plader

Ratatat: LP4

Ratatat skyder igen instrumentale electroficerede beats i retning af øregangene. Sidste gang kaldte de ammunitionen for LP3; denne gang kalder de originalt skytset LP4. Og som titlerne antyder, skyder Ratatat sig ikke ind på nye territorier.

Nyheder

Gonjasufi og Turboweekend til Roskilde

Så er der godt nyt til alle electronica-elskere. Ikke nok med at det californiske syrehoved Sumah Ecks aka Gonjasufi gæster årets Strøm Festival, er det nu også blevet bekræftet at han desuden lægger vejen forbi den nært forestående Roskilde Festival. Debutalbummet A Sufi and a Killer er med dets sampledeliske indhold kombineret med lige dele østlig mystik og Gonjasufis egen udsyrede vokal i det sidste stykke tid blevet hypet til ukendelighed af stort set alle musikpublikationer. Også her på Undertoner blev det som førnævnt mødt med rosende ord.  Samtidig er danske Turboweekend blevet tilføjet til programmet, som lige nu er albumaktuelle med en genudgivelse af sidste års Ghost of a Chance, og hvis Efterklang-remix desuden huserer flittigt på internettet. Roskilde Festival 2010 bliver bare bedre og bedre.

Plader

Groove Armada: Black Light

Ud med det gamle, ind med det nye. Groove Armada kommer med helt friske toner, og nu spiller duoen virkelig op til den helt store rockdans. Synth og 80'er-inspirerede melodier leveres med tilførte vokaler. Det er udmærket, men heller ikke mere.

Plader

Kiss Kiss Kiss: Release the Birds

Kiss Kiss Kiss spiller up-tempo-rock med elektroniske elementer og synthet 80'er-feel, der holder langt hen ad vejen. Dog kunne bandet med fordel udforske andre aspekter end 'full-throttle, gang i den'-registret.

Plader

The Bravery: Stir the Blood

The Bravery har en lidt for nedadgående formkurve: en rigtig god debut, en hæderlig toer og nu en lidt middelmådig treer. Hmm, her gik man og håbede på, at The Bravery gav New York noget nyt og friskt - men ak. Det forbliver desværre ved håbet.

Plader

Ginger Ninja: Wicked Map

Ginger Ninja har været udsat for noget, som minder om hype i løbet af det sidste år. De holder, hvad hypen har lovet: friskfyragtig dansabel electrorock/-pop. Men mere har de altså ikke rigtig at byde på.

Plader

Kent: Röd

Svenske Kent fortsætter deres elektroniske rejse og kombinerer den med noget, der ligner protestmusik. Det burde ikke kunne lade sig gøre.