Bandet med det forfærdelige navn XX Teens har udgivet en plade med solid inspiration fra den engelske musikhistorie efter 1977, der svinger fra det rigtig gode til det rigtig, rigtig kedelige.
Tag - electrorock
Errors: It’s Not Something But It Is Like Whatever
Den skotske kvartet er fremragende til at blande rave og rock, så man får lyst til at danse i tomme lagerhaller oplyst af neonlamper. Desværre glemmer de at gøre det særlig konsekvent på deres debutalbum, hvor snapsene smager af mere, men kommer med for lange mellemrum.
Veto: Crushing Digits
Endnu et godt dansk album. Det er den korte version. Men desværre hverken fremragende eller nyskabende, og opfølgeren til Vetos glimrende debut ender med at fremstå en anelse mat, da konceptet omkring opbygningen af sangene, får alt for meget plads. Men, men, men – det er absolut værd at lytte til. Bare ikke flere dage i træk.
Death to Frank Ziyanak: Den sidste hvide perker
Danske Death to Frank Ziyanak har leget med electrobeats og synths på opfølgeren til debutalbummet fra 2005. Det er der kommet noget temmelig overrumplende electro-garagerock/pop ud af. Der er masser af gåpåmod, men stort set ingen dybde, og derfor bliver det en anstrengende lytteoplevelse i længden.
Spleen United: Neanderthal
Det er stadig tight og stramt betrukket med oaser af coolness, energi og dystre udladninger, men plade nummer to fra Spleen United har mod på endnu mere, og lysere tider er på vej. Vejen dertil er asfalteret med et stærkt melodimateriale og elementer fra 90'ernes dancescene. Et spændende og særdeles gangbart koncept.
Reverend and the Makers: The State of Things
Elektrisk, dansevenligt og pokkers catchy fra først færd. Jon McClure og hans backingband har den rette formel til årstidens skrøbelige tungsind, og det er svært at undgå farve i kinderne efter en tur i høet med The State of Things. Godt nok taber pladen lidt af pusten mod afslutningen, men har man mod på elektro-punk i den milde ende, bør man snuse til Reverend and the Makers.
Konfus: s.t.
Brødrene Andreas og Rasmus Kragh har taget hinanden i hånden og forenet håndspillede instrumenter og elektronik under navnet Konfus. Det har resulteret i en række fængslende melodier, som fornemt omgiver Andreas Kraghs poetiske tekster.
Dúné: We Are In There, You Are Out Here
I et par år har det været velkendt, at syv unge gymnasieelever fra Skive havde gang i et talentfuldt synthrockband med navnet Dúné. Omtalen af bandet har været så positiv, at debuten er ventet med spænding. De unge skibonitter lever op til forventningerne med en omgang feststemt og overbevisende udført synthrock.
Union of Knives: Violence & Birdsong
Glasgow-trioen Union of Knives byder gennemgående på elektronisk rock. Men faktisk spænder skotterne vidt og rammer mange felter, hvor alt indgår i en gennemarbejdet enhed. Inspirationen fra Radiohead er tydelig, men det ændrer ikke på, at vi her står foran en fin debutpræstation.
Veto: I Will Not Listen
Veto giver med ep'en I Will Not Listen, et godt bud på hvordan man kan skabe en fængende lyd og skabe store forventninger for fremtiden med få midler. De mangler dog en bedre integration mellem tekst og musik, før en kommende debutplade kan hæve sig fra middel til fantastisk.
Mikael Simpson: De ti skud
Mikael Simpson fortsætter med De ti skud, hvor han slap med den fremragende Os 2 + lidt ro 2002. Stemningen er sat midt om natten i en poetisk og melankolsk hybrid mellem sangskrivning og minimalistisk elektronik.
Sparkling: Waiting for an Accident
Sparkling spiller elektronisk rock på en måde, der får Massive Attack og Depeche Mode til at dukke frem i tankerne. Resultatet er lige så forudsigeligt og kønsløst, som man kunne frygte.
Lorraine: The Perfect Cure
Debuten fra dette unge norske orkester byder desværre hverken på opfindsomhed eller nysgerrighed på trods af et par enkelte gode øjeblikke.
Trans Am: Liberation
Det syvende Trans Am-album, Liberation, indeholder en række numre, som stilmæssigt lyder som noget, de har lavet tidligere. Forskellen er, at på dette album er bandet blevet politisk på en meget eksplicit måde.