Tag - elektronisk pop

Music Complete er i den grad et værk, der peger tilbage og frem på en og samme gang - og det bringer enhver tvivl i knæ. Herfra, næsten, complete overgivelse og omfavnelse af New Order - også anno 2015.

Urmutter stiller på Gone Home Syndrome spørgsmålet om, hvad jordens urmoder ville sige til nutidens civilisation. Desværre leveres svaret så indadvendt, at man ikke bliver lukket ind til det.

Selling Out åbenbarer glimtvis det store potentiale, danske O/RIOH gemmer på. Bittersød, elektronisk pop går hånd i hånd med ujævne, lydmæssige eksperimenter på denne debut-ep.

Plader

Zola Jesus: Taiga

Med Taiga har Zola Jesus begået sit mest poppede udspil til dato og bevidst rettet sigtet efter hitlisterne. Bag den designer-arty indpakning gemmer sig nogle solide sange, men set i popoptikken er der alt for mange fillers og alt for få killers.

Konceptet fungerede ikke rigtig, men publikum havde en fest, da norske Röyksopp og svenske Robyn sammen gæstede NorthSide. Der var ambient electronica og electropop for alle pengene, og Robyn gik mest sejrrig ud af det nordiske topmøde i Aarhus.

Musikken fra den danske artpop-duo Feel Freeze spinder ufortrødent rundt i en sårbar samtid og lader det digitale hjerte bløde noget så fængende og melankolsk. Future Emotions in a Digital Heart er en vellydende debut-ep, der vidner om masser af potentiale.

Når man har gennemhullet den gamle sang om islandsk autenticitet og særegenhed, står Samaris med deres anden plade tilbage med et elektropoppet dubtechno-album, hvis gletsjere runger af kønsløshed.

Debutalbummet er omsider udkommet, og MØ er på turné. Fredag blev Store Vegas sal indtaget af den både stærke og sårbare sangerinde med masser af vilje, mod og attitude.

Singleforløberne holder, hvad de har lovet om årets nok bedste danske popalbum. Der har aldrig før været så højt til loftet i dansk popmusik, som der er i samarbejdet mellem forsangeren fra Moi Caprice og halvdelen af The William Blakes.

Pladeaktuelle The Mountains er hverken bange for hits, singler eller rendyrket pop. Selvom musikerne i bandet har rødder i noget så forskelligt som indie, hiphop og r’n’b, har de sammen fået defineret et præcist popkoncept gennem en effektiv arbejdsproces, der minder om en solokunstners.

Konstellationen James Mercer fra The Shins og Brian Burton/Danger Mouse lyder næsten for god til at være sand. Men virkeligheden er noget mindre spændende. Det er i hvert fald det indtryk, deres nye plade, After the Disco, efterlader.

Plader

bEEdEEgEE: SUM/ONE

Gang Gang Dances Brian DeGraw inviterer til musikalsk legestue i sit soloprojekt. Man kommer vidt omkring, men synthpoppen udgør et indbydende fokuspunkt.

Plader

Oh Land: Wish Bone

Oh Land er steget ud af jernfuglen og flakser nu rundt på egne vinger. Gudskelov for det.

Mauro Remiddis anden udgivelsen under sit alias Porcelain Raft er for det meste en rodet og skizofren affære, der dog har enkelte højdepunkter at læne sig op ad.