Det seneste album fra de franske elektrostjerner Justice er desværre et tyndt forsøg på at koge ny suppe på gamle hits.
Tag - elektronisk
Laurel Halo er med Raw Silk Uncut Wood ude på dybt vand, hvor hun prøver at trække lytteren med ned i et omgivende, dystert univers, som er rædselsslagende, men alligevel ret så afslappende og medrivende.
De tyske pionerer fra Kraftwerk lukkede Haven Festival med et festligt brag, der viste deres overvældende indflydelse på moderne musik.
Aphex Twin er tilbage med et meta-belagt lydspor, som hånd i hånd med VJ-kunstneren, Weirdcore, får Google Maps til at ryge DMT.
Oil Of Every Pearl’s Un-Insides er et album, der sprudler af kreativitet og nytænkning, men som desværre ikke formår at følge en yderst stærk start helt til ende.
Leon Vynehall er tilbage efter hans forrige udgivelse Rojus (Designed To Dance). Denne gang har Vynehall strikket udsædvanlige rytmemønstre og følelsesladende momenter sammen, der giver et bevægende album – dedikeret til hans familie.
Efter fem års musikalsk tavshed er When Saints Go Machine nu ude med EP'en It’s A Mad Love, der på mange måder lyder fuldstændigt som bandet gjorde tilbage i 2013, men alligevel er et forsøg på at løsrive sig fra de vante former.
Singularity lægger sig i slipstrømmen fra forgængeren Immunity og byder på samme eminente blanding af bombastisk tekno og hårrejsende smuk ambient. Jon Hopkins blander tordentung bas med strygere, kor og klaver på et fascinerende og paradoksalt værk, man ikke bør snyde sig selv for.
Ekstrovert, frigørende og ikke mindst en løftet fuckfinger til patriarkatet. Karin Dreijer skaber ikke kun koncerter, men særpræget, stærk performancekunst. Desværre følger musikkens niveau ikke altid med.
Når "Eat The Elephant" folder sig ud, er det desværre ikke uden faldgruber, og selvom der findes øjeblikke af storhed, efterlades man også med overvejelser over, hvad albummet kunne have været.
Danske Veto har været stille i en årrække, men den tid er nu ovre. 16 Colors er et mørkt og relevant album, der buldrer frem med en holdning til den moderne livsstil, der præger store dele af verden. Den melankolske og til tider faretruende stemning, albummet præsenterer, opfordrer til selvrefleksion og overvejelser om egen livsførelse.
Tune-Yards sætter politik og kulturkamp i førersædet på sit fjerde album, der dog stadig har plads til masser af skæv percussion og et par dansable øjeblikke.
De moderne britiske legender trodsede regnen og leverede en magtdemonstration, der fik et fantastisk bagkatalog, teknisk kunnen, karisma og et passende sceneshow til at gå op i en højere enhed.
James Blake returnerede til NorthSide søndag aften, men den britiske minimalist manglede både inspiration og interaktion.
Sort Sol tog ingen chancer og bragede velkendt rock i hovedet på en proppet, fadølsslugende Red Stage. Det var godt, men meget sikkert.
Richard D. James var ikke kommet for at please hverken Primavera eller festivalpublikummet. Aphex Twin var en nådesløs oplevelse, der dog i sidste ende blev en smule kedelig.
Lydlandskaberne på The Flaming Lips' Oczy Mlody er langt hen ad vejen ganske dragende, men frontmand Wayne Coynes tekster trækker hele molevitten betragteligt ned. Der er psykofester, frøer og troldmænd, men det fungerer bedst, når kærligheden bliver iscenesat som både skabende og ødelæggende kraft.
Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine) og Kristian Finne Kristensens (Chorus Grant) fællesbarn Cancer er klar med sit andet album, Totem. Et album, der på trods af enkelte ligegyldige elementer, indeholder skøn musikalitet.
Et af årets bedste nye bands på den danske scene er Palace Winter, som fortjent har fået lidt af et gennembrud. Læs et mail-interview om, hvad de har oplevet og hvad fremtiden bringer.
Bon Ivers nye album er usædvanligt eksperimenterende og sender Justin Vernons jordbundne sange ud i universet med masser af vocoder og manipulerede vokaler. Det er ikke Bon Iver, som man kender det, men hans nye musikalske retning indeholder helt igennem smukke numre.