Kenyanske Duma var virkelig fucking glade for at være på Roskilde Festival. Men deres ugudelige understrøm af grindcore og industrial techno led under kontinuerlige tab af momentum, der fik mange til at miste interessen.
Tag - elektronisk
Kae Tempest: The Line Is A Curve
På The Line Is A Curve demonstrerer Kae Tempest hidtil usete vidder i sin lyriske båndbredde. Det fjerde album fra den britiske rapper er et frygtløst og personligt stormløb på både eksistentiel og poetisk stilstand. Det er desværre også en kritisk oprydning væk fra mesterværksværdighed.
Poté: A Tenuous Tale of Her
Lyden af en kunstner, der stadig er ved at finde sin lyd. Blandingen af elektronisk musik og afro-caribiske indflydelser har potentiale, men en egentlig forløsning virker stadig til at være et stykke uden for rækkevidde.
Timur: Ro På
Ro På er suverænt, odenseansk produceret hiphop med medrivende omkvæd. Det er skarpe beats bag beherskede tekster, der til tider giver en behagelig smagsprøve på fremtiden for poppet, dansk hiphop.
Jacobløberhjemmefra: Lidt lys på tungen
Velskrevet melankoli hersker i Jacob Keinickes nye, eksperimenterende indiepop-univers, der dog overdøves af en skævvredet balance mellem produktion og vokal, som pladens tårnhøje ambitioner må se sig begravet i.
Sofie Birch + Josefine Opsahl, 12.06.20, Alice, København
Sofie Birch og Josefine Opsahl var med til at genstarte livemusikken med de første koncerter i Alice Summer Series.
Phantogram: Ceremony
Phantogram, der udgav det anmelderroste album Three i 2016, er et næsten helt ubeskrevet blad i Undertoner-sammenhæng. Det laver vi nu om på med en anmeldelse af deres fjerde album, Ceremony. Et elektropop-album, der leger med lys og mørke i tætpakkede produktioner med vedkommende temaer og masser af tekstur.
Caribou: Suddenly
Vandet på coveret af Caribous syvende albumudgivelse ser roligt ud, men under den blanke overflade syder og bobler det med idéer.
Blanck Mass, 22.02.20, Journey.Fest, København
Det var intenst og perverst, da Blanck Mass indtog Lille Vega med sin udknaldede industrial-electronica på en aften, hvor publikum blev sat på prøve, men også belønnet.
HMLTD: West of Eden
Engelske HMLTD roder i deres rytmeboks og bagkatalog af inspirationer og overrasker med et arsenal af forskellige soniske udtryk, som på én gang imponerer men samtidig også efterlader lytteren lettere forvirret og desværre noget uforløst.
Emil de Waal + Spejderrobot: 3
Emil de Waal og Spejderrobots musikalske ægteskab har nået kobberbryllupalderen, og i anledning heraf har duoen kreeret et nyt udspil, der dog først og fremmest fejler i at levere en mindeværdig lytteoplevelse.
Molina: Vanilla Shell
Molina har udgivet sin debut-EP, der minder om en stor lyserød boble af udfordrende pop. Den er 80'er-flamboyant, fantaserende og helt sin egen. Og så er den fuld af rumklang.
Amatør: Hvem vil du hen til
Den københavnske duo Amatør er alt andet end amatører i musikken. Deres debut-udspil er absolut er lyt værd.
Blaue Blume: Bell of Wool
Blaue Blume fortsætter deres musikalske drømmerejse og tilfører deres udtryk en hel del synthesizers.
2010’ernes bedste udenlandske plader: 90-81
Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste udenlandske udgivelser: Denne gang kan du læse om et gennemført, undersøisk hiphopkonceptalbum, fyrværkeri i slowmotion og hele to karismatiske kvinder, der tog sig bedst ud som robotter.
2010’ernes bedste udenlandske plader: 100-91
Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste udenlandske udgivelser: I vores første kapitel kreerer en levende hiphop-legende sit mest skizofrene og triumferende værk, en anden gør sin monumentale entré på den internationale scene, mens en Baltimore-duo i syvende omgang leverer drømmepop fra en helt anden verden.
Helado Negro, 23.10.2019, Pumpehuset, København
Helado Negro forvandlede Pumpehuset til sin egen dagligstue, hvor vi alle kunne gemme os i vores egen lille boble fra hverdagens strabadser og kolde temperatur.
Efterklang: Altid sammen
Tilbagevendt med det første studiealbum efter syv år, har Efterklang fornyet sit udtryk, der nu ligger et sted mellem det elektroniske og orkestrale. Det er skrøbeligt og flydende, men albummets udviklingskurve mangler et ryk og kræver tålmodighed af sin lytter.
Thom Yorke: Anima
For godt to måneder siden udgave Thom Yorke i samarbejde med sin mangeårige ven og musikalske partner Nigel Godrich albummet Anima. Sangene på det elektroniske album kredser, som sædvanlig fristes man til at sige, om menneskets fremmedgjorthed i en dystopisk verden, hvor angst synes at være konsekvensen af, ikke at have kontrol over sit liv. Der er mange fine ting på albummet, men det er også et album der forbliver sært upersonligt og til dels uforløst.
Den Sorte Skole, 20.07.2019, Musik I Lejet 2019, Tisvildeleje
Den Sorte Skole har udviklet en yderst fintunet fornemmelse for deres publikum, hvilket de udnyttede til at spille en formidabel koncert sent på Musik I Lejets sidste dag.
Roskilde Festival 2019: Discoshaman, Countdown
Den københavnsk Discoshaman aka Daniel Andersen fyrede op for en shamanistisk højtflyvende tur, der desværre først fik rigtig luft under vingerne til aller allersidst under seancen.
Bjørn Svin: 2 Points 5 Step Pets
Med 2 Points 5 Step Pets vender Bjørn Christiansen tilbage i studiet. Efter en pause på 9 år fra solokarrieren, der har bragt eminente og altid elektroniske albums, vender Christiansen sin elektroniske snude tilbage i Bjørn Svin-studiet. Her har han skabt en dyster plade, der på fascinerende og udfordrende vis tager lytteren med rundt i den dybe underbevidsthed.
Beacon: Gravity Pairs
Den amerikanske elektroniske duo Beacon er tilbage med deres tredje album Gravity Pairs. Som album er det rigtig udmærket – atmosfærisk og forførende. Skiller man det fra hinanden, bliver man hurtigt skuffet.
Justice: Woman Worldwide
Det seneste album fra de franske elektrostjerner Justice er desværre et tyndt forsøg på at koge ny suppe på gamle hits.
Laurel Halo: Raw Silk Uncut Wood
Laurel Halo er med Raw Silk Uncut Wood ude på dybt vand, hvor hun prøver at trække lytteren med ned i et omgivende, dystert univers, som er rædselsslagende, men alligevel ret så afslappende og medrivende.
Haven 2018: Kraftwerk, Meadow
De tyske pionerer fra Kraftwerk lukkede Haven Festival med et festligt brag, der viste deres overvældende indflydelse på moderne musik.
Fredagssinglr: Aphex Twin – T69 Collapse
Aphex Twin er tilbage med et meta-belagt lydspor, som hånd i hånd med VJ-kunstneren, Weirdcore, får Google Maps til at ryge DMT.
Sophie: Oil Of Every Pearl’s Un-Insides
Oil Of Every Pearl’s Un-Insides er et album, der sprudler af kreativitet og nytænkning, men som desværre ikke formår at følge en yderst stærk start helt til ende.
Leon Vynehall: Nothing Is Still
Leon Vynehall er tilbage efter hans forrige udgivelse Rojus (Designed to Dance). Denne gang har Vynehall strikket udsædvanlige rytmemønstre og følelsesladende momenter sammen, der giver et bevægende album – dedikeret til hans familie.
When Saints Go Machine: It’s A Mad Love
Efter fem års musikalsk tavshed er When Saints Go Machine nu ude med EP'en It’s A Mad Love, der på mange måder lyder fuldstændigt som bandet gjorde tilbage i 2013, men alligevel er et forsøg på at løsrive sig fra de vante former.
Jon Hopkins: Singularity
Singularity lægger sig i slipstrømmen fra forgængeren Immunity og byder på samme eminente blanding af bombastisk tekno og hårrejsende smuk ambient. Jon Hopkins blander tordentung bas med strygere, kor og klaver på et fascinerende og paradoksalt værk, man ikke bør snyde sig selv for.
Fever Ray, 31.05.18, Primavera Sound, Barcelona
Ekstrovert, frigørende og ikke mindst en løftet fuckfinger til patriarkatet. Karin Dreijer skaber ikke kun koncerter, men særpræget, stærk performancekunst. Desværre følger musikkens niveau ikke altid med.
A Perfect Circle: Eat The Elephant
Når "Eat The Elephant" folder sig ud, er det desværre ikke uden faldgruber, og selvom der findes øjeblikke af storhed, efterlades man også med overvejelser over, hvad albummet kunne have været.
Veto: 16 Colors
Danske Veto har været stille i en årrække, men den tid er nu ovre. 16 Colors er et mørkt og relevant album, der buldrer frem med en holdning til den moderne livsstil, der præger store dele af verden. Den melankolske og til tider faretruende stemning, albummet præsenterer, opfordrer til selvrefleksion og overvejelser om egen livsførelse.
Tune-Yards: I Can Feel You Creep Into My Private Life
Tune-Yards sætter politik og kulturkamp i førersædet på sit fjerde album, der dog stadig har plads til masser af skæv percussion og et par dansable øjeblikke.
Radiohead, 11.06.17, NorthSide Festival, Aarhus
De moderne britiske legender trodsede regnen og leverede en magtdemonstration, der fik et fantastisk bagkatalog, teknisk kunnen, karisma og et passende sceneshow til at gå op i en højere enhed.
James Blake, 11.06.17, NorthSide Festival, Aarhus
James Blake returnerede til NorthSide søndag aften, men den britiske minimalist manglede både inspiration og interaktion.
Sort Sol, 11.06.2017, NorthSide Festival, Aarhus
Sort Sol tog ingen chancer og bragede velkendt rock i hovedet på en proppet, fadølsslugende Red Stage. Det var godt, men meget sikkert.
Aphex Twin, 01.06.17, Primavera Sound, Barcelona
Richard D. James var ikke kommet for at please hverken Primavera eller festivalpublikummet. Aphex Twin var en nådesløs oplevelse, der dog i sidste ende blev en smule kedelig.
The Flaming Lips: Oczy Mlody
Lydlandskaberne på The Flaming Lips' Oczy Mlody er langt hen ad vejen ganske dragende, men frontmand Wayne Coynes tekster trækker hele molevitten betragteligt ned. Der er psykofester, frøer og troldmænd, men det fungerer bedst, når kærligheden bliver iscenesat som både skabende og ødelæggende kraft.
Cancer: Totem
Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine) og Kristian Finne Kristensens (Chorus Grant) fællesbarn Cancer er klar med sit andet album, Totem. Et album, der på trods af enkelte ligegyldige elementer, indeholder skøn musikalitet.
Palace Winter: Menneskelige og musikalske modsætninger
Et af årets bedste nye bands på den danske scene er Palace Winter, som fortjent har fået lidt af et gennembrud. Læs et mail-interview om, hvad de har oplevet og hvad fremtiden bringer.
Bon Iver: 22, A Million
Bon Ivers nye album er usædvanligt eksperimenterende og sender Justin Vernons jordbundne sange ud i universet med masser af vocoder og manipulerede vokaler. Det er ikke Bon Iver, som man kender det, men hans nye musikalske retning indeholder helt igennem smukke numre.
Phono Festival 2016, 6.-8.10.16, FAF Siloen, Odense
Den 11. udgave af Phono i Odense bød både på maskerede polakker, halvnøgne japanere, et førstegangsmøde mellem sublime håndværkere og en hypnotiserende magtdemonstration fra fortryllende Aïsha Devi.
Beck, 19.06.16, NorthSide Festival, Aarhus
Becks vokal har klart lydt bedre end på NorthSide, men amerikanerens bundniveau er så højt, at man altid vil knibe sig selv lidt i armen, når han spiller sine største numre.
Flume, 19.06.16, NorthSide Festival, Aarhus
Den hypede australske DJ og producer Flume spillede en fin koncert, der sendte publikum videre til resten af aftenen med opvarmede dansefødder. Han havde dog den tidlige koncerttid imod sig og manglede den afgørende wow-faktor, der kunne løfte koncerten.
My bubba + Mr. Silla, 30.04.16, Nordatlantens Brygge, København
Islands musik er en magisk størrelse, og det beviste de to bands i en dobbeltkoncert lørdag aften. My bubba og Mr. Silla er tro over for sig selv og musikken på en måde, der kan overbevise selv den mest indædte kyniker.
Lust for Youth: Compassion & Liima: ii
Lust for Youth har udsendt en ny plade, hvorpå de for alvor begynder at stå på egne ben. Efterklang-fortsættelsen, Liima, har derimod svært ved at finde sin egen eksistensberettigelse.
Rangleklods præsenterer ny musik og nyt bandnavn
Det københavnske electropopband Rangleklods, som i sin tid gik fra et enmandsprojekt til en duo, fortsætter transformationen med navneskifte og ny single på vej.
Explosions in the Sky: The Wilderness
Det var med angst og bæven lyttebøfferne blev sat på hovedet, da The Wilderness blev sat på 'play', for sidst der udkom en plade fra texanske Explosions in the Skys hånd, var det med en følelse af let skuffelse og undren man sad tilbage. Det gør man ikke nu!
Benal: Nu
Benal leverer efter gentagne tilløb deres debutplade, Nu, der både eksperimenterer og beriger den danske hiphopscene. Det sker med et bredt hold af gæsteoptrædener i ryggen, hvilket gør albummet overraskende og varieret, men også langt fra helstøbt.
Choir of Young Believers – Da koret blev reddet af Græske Penge
Jannis Noya Makrigiannis var kørt fast med Choir of Young Believers og var faktisk i tvivl om, bandet var ved at afgå ved døden. Men et nyt projekt, startet op med produceren Aske Zidore, viste sig i stedet at blive en ny plade med det evigt muterende kor af unge troende.
Choir of Young Believers: Grasque
Jannis Noya Makrigiannis er som en søgende sjæl på pilgrimsrejse efter ny himmelsk lyd eller som en nybygger på udkig efter nyt musikalsk land, han kan indvinde. Denne gang er det poppen og den elektroniske musik, han tager sig en svingom med.
Color Therapy: Mr. Wolf Is Dead
Color Therapys debutplade, Mr. Wolf Is Dead, har samarbejder med The Album Leaf, Helios, Ulrich Schnauss og Hammock, men i forsøget på at skabe det perfekte, bliver Mr. Wolf Is Dead i samme proces irrelevant.
Roskilde Festival 2015: Rangleklods, 03.07.15, Apollo
Den elektroniske duo Rangleklods var på en hård mission, da de var sat til at gentage det umulige, de gjorde i 2012, da de kickstartede en morgenfest på Cosmopol. Den bagende sol tog pusten fra publikum, og den euforiske fest udeblev, på trods af en glimrende indsats fra gruppen.
Jamie xx: In Colour
In Colour er Jamie xx' melankolske hyldest til nattelivet. Den 26-årige britiske producers solodebut er fyldt med eminent electropop af karakteristisk søvnig og drømmeagtig karakter.
Rangleklods: Straitjacket
Danske Rangleklods er gået fra at være et soloprojekt til at være en duo, og det afspejler sig i lyden på deres andet album, Straitjacket. Modsætninger mødes og smukt vokalsamspil opstår på dette legelystne elektro-poppede album, der byder på melankolsk feststemning.
Zola Jesus: Taiga
Med Taiga har Zola Jesus begået sit mest poppede udspil til dato og bevidst rettet sigtet efter hitlisterne. Bag den designer-arty indpakning gemmer sig nogle solide sange, men set i popoptikken er der alt for mange fillers og alt for få killers.
Thom Yorke: Tomorrow’s Modern Boxes
Thom Yorkes andet soloalbum fletter på forrygende vis stemningsmættet ambient sammen med eksperimenterende electronica. Nogle steder bliver udtrykket for stillestående, men omvendt er denne passivitet klædelig i en tid, hvor verden bevæger sig så hurtigt.
Kasper Bjørke: After Forever
Kasper Bjørke slipper for en stund grebet om de mest ligefremme popmelodier og bevæger sig ud på mere melankolske og 80'er-inspirerede vidder. Det er både aktuelt og veludført som bare få af årets hjemlige udgivelser.