Tag - elektronisk

Plader

Kae Tempest: The Line Is A Curve

The Line Is A Curve demonstrerer Kae Tempest hidtil usete vidder i sin lyriske båndbredde. Det fjerde album fra den britiske rapper er et frygtløst og personligt stormløb på både eksistentiel og poetisk stilstand. Det er desværre også en kritisk oprydning væk fra mesterværksværdighed.

Plader

Poté: A Tenuous Tale of Her

Lyden af en kunstner, der stadig er ved at finde sin lyd. Blandingen af elektronisk musik og afro-caribiske indflydelser har potentiale, men en egentlig forløsning virker stadig til at være et stykke uden for rækkevidde.

Plader

Timur: Ro På

Ro På er suverænt, odenseansk produceret hiphop med medrivende omkvæd. Det er skarpe beats bag beherskede tekster, der til tider giver en behagelig smagsprøve på fremtiden for poppet, dansk hiphop.

Plader

Phantogram: Ceremony

Phantogram, der udgav det anmelderroste album Three i 2016, er et næsten helt ubeskrevet blad i Undertoner-sammenhæng. Det laver vi nu om på med en anmeldelse af deres fjerde album, Ceremony. Et elektropop-album, der leger med lys og mørke i tætpakkede produktioner med vedkommende temaer og masser af tekstur.

Plader

Caribou: Suddenly

Vandet på coveret af Caribous syvende albumudgivelse ser roligt ud, men under den blanke overflade syder og bobler det med idéer.

Plader

HMLTD: West of Eden

Engelske HMLTD roder i deres rytmeboks og bagkatalog af inspirationer og overrasker med et arsenal af forskellige soniske udtryk, som på én gang imponerer men samtidig også efterlader lytteren lettere forvirret og desværre noget uforløst.

Plader

Emil de Waal + Spejderrobot: 3

Emil de Waal og Spejderrobots musikalske ægteskab har nået kobberbryllupalderen, og i anledning heraf har duoen kreeret et nyt udspil, der dog først og fremmest fejler i at levere en mindeværdig lytteoplevelse.

Plader

Molina: Vanilla Shell

Molina har udgivet sin debut-EP, der minder om en stor lyserød boble af udfordrende pop. Den er 80'er-flamboyant, fantaserende og helt sin egen. Og så er den fuld af rumklang.

Årets bedste plader

2010’ernes bedste udenlandske plader: 100-91

Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste udenlandske udgivelser: I vores første kapitel kreerer en levende hiphop-legende sit mest skizofrene og triumferende værk, en anden gør sin monumentale entré på den internationale scene, mens en Baltimore-duo i syvende omgang leverer drømmepop fra en helt anden verden.

Plader

Efterklang: Altid sammen

Tilbagevendt med det første studiealbum efter syv år, har Efterklang fornyet sit udtryk, der nu ligger et sted mellem det elektroniske og orkestrale. Det er skrøbeligt og flydende, men albummets udviklingskurve mangler et ryk og kræver tålmodighed af sin lytter.

Plader

Thom Yorke: Anima

For godt to måneder siden udgave Thom Yorke i samarbejde med sin mangeårige ven og musikalske partner Nigel Godrich albummet Anima. Sangene på det elektroniske album kredser, som sædvanlig fristes man til at sige, om menneskets fremmedgjorthed i en dystopisk verden, hvor angst synes at være konsekvensen af, ikke at have kontrol over sit liv. Der er mange fine ting på albummet, men det er også et album der forbliver sært upersonligt og til dels uforløst.

Plader

Bjørn Svin: 2 Points 5 Step Pets

Med 2 Points 5 Step Pets vender Bjørn Christiansen tilbage i studiet. Efter en pause på 9 år fra solokarrieren, der har bragt eminente og altid elektroniske albums, vender Christiansen sin elektroniske snude tilbage i Bjørn Svin-studiet. Her har han skabt en dyster plade, der på fascinerende og udfordrende vis tager lytteren med rundt i den dybe underbevidsthed.  

Plader

Beacon: Gravity Pairs

Den amerikanske elektroniske duo Beacon er tilbage med deres tredje album Gravity Pairs. Som album er det rigtig udmærket – atmosfærisk og forførende. Skiller man det fra hinanden, bliver man hurtigt skuffet.

Plader

Laurel Halo: Raw Silk Uncut Wood

Laurel Halo er med Raw Silk Uncut Wood  ude på dybt vand, hvor hun prøver at trække lytteren med ned i et omgivende, dystert univers, som er rædselsslagende, men alligevel ret så afslappende og medrivende.

Plader

Leon Vynehall: Nothing Is Still

Leon Vynehall er tilbage efter hans forrige udgivelse Rojus (Designed to Dance). Denne gang har Vynehall strikket udsædvanlige rytmemønstre og følelsesladende momenter sammen, der giver et bevægende album – dedikeret til hans familie.

Plader

Jon Hopkins: Singularity

Singularity lægger sig i slipstrømmen fra forgængeren Immunity og byder på samme eminente blanding af bombastisk tekno og hårrejsende smuk ambient. Jon Hopkins blander tordentung bas med strygere, kor og klaver på et fascinerende og paradoksalt værk, man ikke bør snyde sig selv for.

Plader

A Perfect Circle: Eat The Elephant

Når "Eat The Elephant" folder sig ud, er det desværre ikke uden faldgruber, og selvom der findes øjeblikke af storhed, efterlades man også med overvejelser over, hvad albummet kunne have været.

Plader

Veto: 16 Colors

Danske Veto har været stille i en årrække, men den tid er nu ovre. 16 Colors er et mørkt og relevant album, der buldrer frem med en holdning til den moderne livsstil, der præger store dele af verden. Den melankolske og til tider faretruende stemning, albummet præsenterer, opfordrer til selvrefleksion og overvejelser om egen livsførelse.

Plader

The Flaming Lips: Oczy Mlody

Lydlandskaberne på The Flaming Lips' Oczy Mlody er langt hen ad vejen ganske dragende, men frontmand Wayne Coynes tekster trækker hele molevitten betragteligt ned. Der er psykofester, frøer og troldmænd, men det fungerer bedst, når kærligheden bliver iscenesat som både skabende og ødelæggende kraft.

Plader

Cancer: Totem

Nikolaj Vonsild (When Saints Go Machine) og Kristian Finne Kristensens (Chorus Grant) fællesbarn Cancer er klar med sit andet album, Totem. Et album, der på trods af enkelte ligegyldige elementer, indeholder skøn musikalitet.

Plader

Bon Iver: 22, A Million

Bon Ivers nye album er usædvanligt eksperimenterende og sender Justin Vernons jordbundne sange ud i universet med masser af vocoder og manipulerede vokaler. Det er ikke Bon Iver, som man kender det, men hans nye musikalske retning indeholder helt igennem smukke numre.

Plader

Explosions in the Sky: The Wilderness

Det var med angst og bæven lyttebøfferne blev sat på hovedet, da The Wilderness blev sat på 'play', for sidst der udkom en plade fra texanske Explosions in the Skys hånd, var det med en følelse af let skuffelse og undren man sad tilbage. Det gør man ikke nu!

Plader

Benal: Nu

Benal leverer efter gentagne tilløb deres debutplade, Nu, der både eksperimenterer og beriger den danske hiphopscene. Det sker med et bredt hold af gæsteoptrædener i ryggen, hvilket gør albummet overraskende og varieret, men også langt fra helstøbt.

Plader

Choir of Young Believers: Grasque  

Jannis Noya Makrigiannis er som en søgende sjæl på pilgrimsrejse efter ny himmelsk lyd eller som en nybygger på udkig efter nyt musikalsk land, han kan indvinde. Denne gang er det poppen og den elektroniske musik, han tager sig en svingom med.

Plader

Color Therapy: Mr. Wolf Is Dead

Color Therapys debutplade, Mr. Wolf Is Dead, har samarbejder med The Album Leaf, Helios, Ulrich Schnauss og Hammock, men i forsøget på at skabe det perfekte, bliver Mr. Wolf Is Dead i samme proces irrelevant.

Plader

Jamie xx: In Colour

In Colour er Jamie xx' melankolske hyldest til nattelivet. Den 26-årige britiske producers solodebut er fyldt med eminent electropop af karakteristisk søvnig og drømmeagtig karakter.

Plader

Rangleklods: Straitjacket

Danske Rangleklods er gået fra at være et soloprojekt til at være en duo, og det afspejler sig i lyden på deres andet album, Straitjacket. Modsætninger mødes og smukt vokalsamspil opstår på dette legelystne elektro-poppede album, der byder på melankolsk feststemning.

Plader

Zola Jesus: Taiga

Med Taiga har Zola Jesus begået sit mest poppede udspil til dato og bevidst rettet sigtet efter hitlisterne. Bag den designer-arty indpakning gemmer sig nogle solide sange, men set i popoptikken er der alt for mange fillers og alt for få killers.

Plader

Thom Yorke: Tomorrow’s Modern Boxes

Thom Yorkes andet soloalbum fletter på forrygende vis stemningsmættet ambient sammen med eksperimenterende electronica. Nogle steder bliver udtrykket for stillestående, men omvendt er denne passivitet klædelig i en tid, hvor verden bevæger sig så hurtigt.

Plader

Kasper Bjørke: After Forever

Kasper Bjørke slipper for en stund grebet om de mest ligefremme popmelodier og bevæger sig ud på mere melankolske og 80'er-inspirerede vidder. Det er både aktuelt og veludført som bare få af årets hjemlige udgivelser.