Tag - elektronisk

For fjerde gang i denne uge løfter Roskilde Festival lidt mere af sløret for årets line-up. Det er endnu en gang til campingscenen Apollo Countdown, som vil blive indtaget af nye up-coming, nordiske navne i løbet af festivalens første tre dage.

Painted Palms udgiver deres debutalbum, og det lyder langt hen ad vejen også som det, det er – et debutalbum. En sprælsk, forfriskende og eksperimenterende omgang indie-elektropop, der sommetider bliver lidt for sprælsk, forfriskende og eksperimenterende.

Plader

Nikolas: Moor

»Nikolas er den fælgrens du drikker når du plukker æbler natten lang. Se der, en endetarmsåbning. Den lugter vel nok godt af musik.«

Georges Verts debutplade er en samling synthdrevne numre, som genkalder italodisco og uden at være voldsomt fascinerende dog har en del gode kvaliteter.

Plader

Baths: Obsidian

Obsidian lyder Baths umiskendeligt som sig selv, om end udtrykket er en kende anderledes. Lyden er mere organisk end på debuten, og lyrikken er præget af dyb melankoli. Hvor førstnævnte fungerer upåklageligt og mest af alt åbner op for en større og udtryksfuld lyd, er teksternes tristesse en kende mere svingende.

Perils From the Sea byder på et flot samarbejde mellem sangskriveren Mark Kozelek og multiinstrumentalisten Jimmy LaValle. Ord- og detaljerige fortællinger omfavnes af varme, varierede elektroniske toner i et roligt, melankolsk univers.

Lust for Youths tredje pladeudspil, Perfect View, er en kedelig, repetitiv omgang synth(pop?), der hverken formår at opmuntre til dans eller inspirere en spændende lytteroplevelse.

Islandske Sigur Rós er på deres syvende studiealbum blevet en mand mindre, men lyden er igen vokset ovenpå sidste års ambiente Valtari. På Kveikur mødes det dystre og det smukke. Intet mørke kan afholde lyset fra at bryde igennem.

Übercool Kraftwerk er stadig det ubestridt bedste elektroniske musik, der er til at opstøve, og selv i dag står de som et fremsynet fyrtårn, der er lysår foran alt og alle. Man må simpelthen lægge sig fladt ned for den drivkraft, tyskerne zappede Orange Scene i hi med.

Det kom ikke som en overraskelse, at svenske The Knifes optræden på dette års NorthSide kom til at involvere instrumenter af tvivlsom ægthed og en pailletklædt dansetrup i en totaloplevelse, der både overbeviste, forvirrede og forargede publikum.

Peter Sommer skød dette års NorthSide Festival i gang med nye numre samt en række ældre kompositioner, der i liveformat var blevet gevaldigt nyfortolket – det var hverken et potentielt højde- eller lavpunkt, men i det mindste kom vi problemfrit fra land i Ådalen.