Tag - elektropop

James Blake har med sit fjerde album Assume Form begået en genistreg af et lydkunstværk, der med en fuldkommen overbevisende nonchalance tryllebinder fra den allerførste henslæbende, melankoliromantiske vokalfrasering. Blakes elektroniske indieunivers viser sig i sin absolutte helstøbte topform.

Plader

Mono Mono: Natural

Mono Mono (stilistisk mono mono) er klar med deres debut EP Natural, som tager dig med til en drømmeverden af atmosfærisk elektropop.

Danske Rangleklods er gået fra at være et soloprojekt til at være en duo, og det afspejler sig i lyden på deres andet album, Straitjacket. Modsætninger mødes og smukt vokalsamspil opstår på dette legelystne elektro-poppede album, der byder på melankolsk feststemning.

I dansk pop leder jeg efter den mindre polerede kant. Og for én gangs skyld lyttede jeg til ordene på Rosensale, der ellers har musikalske lag-på-lag og labyrintiske principper, hvor det kan være svært at høre ordentligt efter, når noget bliver fortalt.

When Saints Go Machines nyeste tilføjelse til diskografien hedder Infinity Pool. Det er en mørkere og mere maskinel udgivelse end de tidligere. Og ikke mindre behagelig at lytte til af den grund.

Plader

The xx: Coexist

For tre år siden lagde britiske The xx verden ned med deres debut. Nu er de tilbage, og spørgsmålet er, hvad der har ændret sig i trioens intense, minimalistiske elektropop. Svaret har bl.a. noget at gøre med kærlighed.

Dørklokker, dryp af vand og lyden af en bil, der kører over lamellerne på en bro. Marie Højlund, forsanger i pladeaktuelle Marybell Katastrophy, er vild med lyde fra det virkelige liv. Og hun bruger dem aldrig bevidstløst. For som hun selv siger: »Musik kan jo ikke bare være neutralt, vel?«

Produktionen er ikke til at sætte en finger på, men Grizzly Bears Chris Taylors solodebut som CANT er svær helt at få hold på. Den mørke og detaljerige elektropop efterlader aldrig et klart billede på lytterens auditive nethinde.

Datarock er bogstaveligt talt kommet med en datarock-udgivelse. Den er lavet af vinyl, men kan ikke spilles på en vinyl-afspiller. Forvirret? Læs mere her.

Velproduceret, minimalistisk electronica og en stemme, der varmer godt i en kold tid. Carolines stemme danner på Verdugo Hills grundlag for et udmærket soundtrack til et pusterum.

Musikollektivet fra Brooklyn, anført af Andy Butler, har sluppet deres andet album. Antony Hegartys vokal er væk, men danseskoene er stadig på. Albummet tager os to årtier tilbage i tiden med masser af house og dance. Men dét er ikke albummets force.

Air er gode for en række skønne og luftige electropopmelodier, og deres karakteristiske lyd kunne ikke undgå at gøre indtryk under deres koncert i Store Vega. Alligevel var det for sjældent, at koncerten var mere end bare rar.

På sit femte album prøver enmandsbandet Loney Dear kræfter med electronica. Det udvider den stille svenskers lydunivers betydeligt. De tyste singer/songwriter-numre er imidlertid ikke pakket væk, og det nye og det gamle kombineres til en harmonisk helhed.

Danmarks vel nok mest succesrige fritidsbeskæftigelse, Nephew, bygger videre på forrige års meget populære recept. Ambitionsniveauet i musikken er hævet, og de Kvammske finurligheder er stadig lige kringlede. Trods en nedtoning af de åbenlyse hitsingler er pladen ganske robust.

Vive La Fête har uden tvivl greb om gode melodier og en stilsikker recept, men Grand Prix kører meget hurtigt i tomgang. Dedikerede electroclash-fans vil omfavne dette nye udspil, som langt hen af vejen er yderst dansabelt; men for nybegyndere er de bonede dansegulve alt, alt for glatte.

boeger