Tag - emo

Plader

Better Oblivion Community Center: s.t.

Phoebe Bridgers og Bright Eyes-frontmand Conor Oberst slår pjalterne sammen i denne nye konstellation og leverer solid indie-pop med støjende elementer der dog trækkes ned af hvad der er et til tider tåkrummende, til tider blot uinteressant tekstunivers.

Nyheder

Fredagsvideo: Tim Kasher: “Cold Love” + bonus

Ah, parforholdets mange glæder. Den ømhed, kærlighed der omgiver tosomheden. Hensynet, tolerancen som bare flyder gennem to mennesker, der virkelig elsker hinanden. Lige præcis dén oplevelse har Tim Kasher lavet en hel plade om, der hedder The Game of Monogamy, som udkommer på Saddle Creek 5. oktober. Kasher er normalt frontmand i Cursive, der godt kan være en temmelig intens og energisk affære, men solo har han valgt en langt mere melodisk vej. Og i videoen til “Cold Love” kan man bare mærke kærligheden gennemstrømme det unge par. Herligt. Og så fordi det endnu engang er fredag (det sætter vi stor pris på her på Undertoner), så skal du da lige have en ekstra godbid. Kan du huske Kris Kross? MacDaddy og omvendte jeans? Well, glem de teenagere. Det nye shit er 7-årige P-Nut, der synger kærlighedssange til den udvalgte i bedste dirty south-stil. Damn, den knægt har selvtillid. Det bedste er der, hvor han synger »I know you’re young, but I’m young too«. Find dit eget favorit-citat:

Plader

Early Day Miners: The Treatment

The Treatment er Early Day Miners' mest up-tempo til dato, og der er helt sikkert blevet løsnet op i strukturerne - mod det mere poppede. Men de sætter sig mellem to stole, og det forvirrer mere, end det gavner.

Nyheder

Sunny Day Real Estate bliver gendannet

Et af de bands, der trak emo-genren i en mere storladen retning, var Sunny Day Real Estate. Bandet med det ironiske navn levede et turbulent liv i 90’erne, hvor de nåede at gå hver til sit efter bare to albums for så at blive gendannet i 1997 for at lave How It Feels to be Something On og The Rising Tide, der begge er noget nær indie-klassikere i min bog. I turbulensen røg bassist Nate Mendel permanent til Foo Fighters, men nu bliver bandet gendannet endnu engang i sin oprindelige pre-1995-formation. Sub Pop genudgiver deres første to album Diary og LP2, og bandet tager på en længere tour i september og oktober i USA og Canada, men der er endnu ikke rygter om hverken ny plade eller europæiske datoer.

Plader

Lord Cut-Glass: s.t.

Måske hvis jeg sætter mig lidt bedre til rette? Måske hvis jeg drikker en øl, mens jeg lytter? Måske er det noget helt andet, der irriterer mig? Nej, det er det ikke. Det er lige præcis Lord Cut-Glass, der irriterer mig.

Nyheder

Cursive på vej med ny plade

Det amerikanske emo-band klager til deres mor Engang i mellem har man brug for et album, der er en storm. Musik, der virkelig rusker i en. Den slags plejer Cursive at være god for. Nu var deres sidste album Happy Hollow godt nok knap så eksplosivt som tidligere albums, men mindre kan også gøre det. Nu er bandet i hvert fald på vej med opfølgeren, og hvis coveret, som vist her ved siden af, indikerer stilen, så kan vi nok forvente os et ret dystert album. Pladen kommer til at hedde Mama, I’m Swollen og bliver udgivet på Saddle Creek den 10. marts. Her er pladens 10 numre: 1. In the Now 2. From the Hips 3. I Couldn’t Love You 4. Donkeys 5. Caveman 6. We’re Going to Hell 7. Mama, I’m Satan 8. Let Me Up 9. Mama, I’m Swollen 10. What Have I Done?

Plader

Los Campesinos!: We Are Beautiful, We Are Doomed

Los Campesinos! er den kværulerende ungdom af i dag. De synger i falset og spiller meget hurtigere på deres instrumenter, end ældre mennesker kan sætte sig ned i bussen. Man taber næsten pusten i den vittige pessimisme, som gemmer sig bag deres skyndsomme indiepop. Når de er bedst, flegner jeg på åben gade. En oplagt kandidat til denne vinters bedste danserock.

Plader

PinBoys: Teenage Wasteland

MTV-emo er over os, og PinBoys er Danmarks bud på genren. At bandet er dansk, skal man dog vide. For der er absolut intet på Teenage Wasteland, man ikke har hørt eller set før. Derfor bliver pladen en særdeles kedelig omgang at lytte til. Det er kliché på kliché, og det bliver man hurtigt træt af.

Plader

Cursive: Happy Hollow

Dynamikken er intakt, men smerten er på retur. Hvis man kan leve med det, er Happy Hollow endnu et rigtig godt Cursive-album, der ligesom The Ugly Organ er lidt tid om at spire. Men lader man det gro, blomstrer det for alvor.

Plader

Lo:muêso: next:matêria

Hedebølgen har lagt sig i Spanien, men ikke i spaniernes blod. Lo:muêso tordner af sted med en ambitiøs langfart udi progressiv og pågående rock. En dynamisk, stærk og eksotisk rejse under støjens varme himmelstrøg.

Plader

Circa Survive: Juturna

Højdemåleren afslører højt hævede ambitioner. Circa Survive præsenterer på deres debutplade en atmosfærisk omgang emorock, der søger mod sugende luftlag. Der er højt til skyerne, men bandet viser lovende takter.

Plader

Coastal Drag: Caught on the Wrist

Med tungen i kinden, guitaren skudklar og hjertet på rette sted leverer Coastal Drag seks sange, der ikke ueffent holder sig indenfor, hvad man må karakterisere som alternativ amerikansk rock.

Plader

The Good Life: Album of the Year

Den tredje fuldlængde fra Cursive-forsangeren Tim Kashers sideprojekt, The Good Life, er en karruseltur rundt i alle aspekter af parforholdets op- og nedture. Det er en bragende intens lytteoplevelse og en fremragende plade.